Tusinder af chilenere verden over græd af glæde, da ex-diktator Pinochets appel blev afvist af den britiske appelret den 25. november. Endelig havde de vundet den første lille sejr over den øverste ansvarlige for mord, tortur og terror mod tusinder af mennesker.

Der er dog mange forhindringer undervejs, før Pinochet evt. bliver udleveret og stillet for retten. Mens småpushere på Vesterbro kan udvises med kort varsel, kan Pinochet i heldigste fald udleveres til Spanien om 7-8 måneder.

I mellemtiden gør Pinochets venner i magtens cirkler alt for at forhindre dette. Margaret Thatchers udtalte straks, at det var synd for "den gamle, syge mand" – åbenbart langt mere end for de tusinder af familier, der i alle disse år har levet i uvished om deres familiemedlemmers skæbne.

Thatcher står langt fra alene. Ærkebiskoppen af Canterbury var tidligt ude med en appel om at vise "medfølelse" for den blodtørstige diktator. Han var ikke inspireret af de hellige skrifter, men snarere af kirkens bankbøger. Church of England har investeret 15,3 millioner pund i GEC, som sælger radar- og kontroludstyr til Chile. Og den har investeret 6,9 millioner i BTR, som producerer de Hawker jets, der bl.a. blev brugt til at bombe præsidentpaladset under kuppet i 1973 mod den folkevalgte Allende-regering.

I skrivende stund tales der om et kompromis, hvor Pinochet udleveres til Chile, mod at han stilles for retten dér. En sådan retssag vil næppe udgøre noget problem for hverken Pinochet, hans venner i Chile eller for USA. Jorge Silva – kaptajn i Chiles luftvåben i 1973, modstander af kuppet og som mange andre fængslet og tortureret – svarede hertil: "Ved disse mennesker ikke, at Chile er underlagt en forfatning, der er skrevet af Pinochet? Folk som Thatcher snakker så meget om demokrati i dagens Chile, men de bekymrede sig ikke om demokrati, mens Pinochet var diktator gennem 17 år." Og menneskerettighedsadvokaten Hector Salazar udtalte: "Regeringen [i Chile] kan love, hvad den vil. Men ligeså snart Pinochet er tilbage hertil, er der en uskreven aftale mellem regeringen og militæret, der betyder, han ikke vil blive retsforfulgt."

USA's, Thatchers og andres interesse i at forhindre udlevering af Pinochet hænger sammen med, at en retssag vil blotlægge endnu flere detaljer fra magtens cirkler – ikke kun i diktaturstater, men også i USA selv. For nylig er endnu en lang række beviser dukket op. De viser, at kuppet i Chile ikke kun blev støttet, men aktivt iværksat af CIA efter pres fra erhvervsinteresser i USA.

Allerede da Allende stillede op til præsidentvalget første gang i 1963, finansierede amerikanske multinationale selskaber halvdelen af hans modkandidat, Frei's valgkamp. Frei er far til den nuværende præsident i Chile. Og da Allende havde vundet valget i 1970, var kupplanerne så tæt på at blive udført inden hans indsættelse, at hærchefen, Schneider, nåede at blive kidnappet og myrdet, inden de blev afblæst.

USA's daværende ambassadør i Chile har for nylig afsløret, at der blev holdt flere møder mellem cheferne for Pepsi Cola og ITT (dengang en af USA's største multinationale) samt præsident Nixons sikkerhedsrådgiver, Kissinger (Nobel fredsprismodtager i 1973). Herefter skrev CIA's hovedkvarter allerede i 1970 til afdelingen i Chile: "Det er vor faste og fortsatte politik, at Allende skal styrtes ved et kup."

Kuppet i 1973 blev udløst, efter at Allende fik vished for de amerikanske selskabers økonomiske sabotage. Han droppede derfor sin plan om, at selskaberne skulle have kompensation for nationalisering. Herefter lagde ITT, der havde betalt millionbidrag til Nixons valgkampe, det afgørende pres.

Desuden er der afsløret nye detaljer i det hemmelige samarbejde mellem efterretningstjenesterne i Chile, Argentina, Bolivia og Paraguay – kendt som "Operation Condor". Formålet var at dræbe fagforeningsfolk, socialister og andre modstandere af diktaturerne --uanset om de befandt sig i landene selv. Bl.a. er der stærke indicier på, at Chiles eksilerede udenrigsminister, Letelier, blev dræbt i Washington i 1976 efter ordre fra Pinochet.

Hvis Pinochet – med de britiske og chilenske socialdemokraters hjælp – undslipper en åben retssag, vil det ikke kun være en hån mod de tusinder af ofre for hans blodige regime. Det vil samtidig være en mistet chance for at få blotlagt endnu flere detaljer om, hvordan selv såkaldt demokratiske regeringer, med eller uden pres fra erhvervsinteresser, ikke skyr nogen midler for at sikre, at den herskende orden ikke forstyrres – herunder økonomisk sabotage, tortur og massemord.

Intet under at magtfulde kræfter arbejder for at få lagt låg på den sag.

Jørn Andersen