Socialistisk Arbejderavis
Nr. 95 – September 1993 – side 18
Tillæg
Kæft trit og retning
Harald Lillevang
Indførelsen af stopprøver betyder, at færre får chancen for at uddanne sig. Stopprøverne bygger på en kortsynet økonomisk politik, der skubber flere og flere mennesker udenfor.
Mange har oplevet de sidste år i gymnasiet som år, hvor alt drejede sig om at score så høje karakterer som muligt. Karakterræset går ud over det sociale miljø.
Gymnasieeleverne oplever at kæmpe mod hinanden i stedet for at styrke hinanden ved at arbejde sammen. Det faglige indhold i uddannelsen bliver forringet.
Individualisme
Adgangskravene til de videregående uddannelser betyder desuden, at man ofte tidligt i gymnasiet skal vælge helt bestemte fag for overhovedet at have en chance for at komme ind på den uddannelse, man gerne vil have år ud i fremtiden. Resultatet er individualisme og disciplinering.
Disse studieforhold fortsætter på universitetet og bliver endda yderligere skærpet. I år indfører man stopprøver efter 1. studieår. Stopprøverne betyder, at du skal bestå en eller flere eksaminer allerede efter andet semester. Du har 2 forsøg, og hvis det mislykkedes, mister du din studieplads.
Studehandel
Indførelsen af stopprøverne er et resultat af den såkaldte “flerårsaftale”, som næsten alle Folketingets partier vedtog sidste år.
Politikerne har argumenteret for stopprøverne som et led i at arbejde for en afskaffelse af adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser.
De mener, det er mere fair, at udvælgelsen af de heldige, der får lov til at tage en uddannelse, sker på en bedømmelse af, hvordan den enkelte klarer sig på det fag, som vedkommende har valgt, i stedet for på en bedømmelse af studentereksaminen.
Halve sandheder
Men hele forliget omkring flerårsaftalen er indhyldet i et slør af løgne og halve sandheder.
Flerårsaftalen betyder ikke, at der bliver optaget flere på uddannelserne, og det betyder heller ikke, at adgangskravene bliver lempet. I år har de været højere end nogensinde.
Når politikerne snakker om flere studiepladser, betyder det, at de med flerårsaftalen opgav allerede planlagte nedskæringer på antallet af studiepladser.
Færre får chanchen
Stopprøverne betyder, at endnu færre vil få chancen for at tage en uddannelse. Samtidig vil endnu flere unge, der har lyst og mod til at bruge sine kræfter, få den kolde skulder fra samfundet: “Dig har vi ikke brug for.” Ganske grotesk og kynisk i en situation, hvor arbejdsløsheden for hver måned når nye rekorder.
Nogle har med rette kaldt det første studieår efter indførelsen af stopprøver for 4. g. Efter at have knoklet et gennemsnit hjem i gymnasiet, der er så højt, at du kan komme videre i uddannelsesystemet, skal du nu igennem endnu et udskillelsesløb.
Forhindringsløb
Slipper du gennem det første års udskillelsesløb med skindet på næsen, venter den næste forhindring.
I år er alle optaget på universitetet som bachelor studerende. Det vil sige, at du kan tage en 3-årig uddannelse, som efter alt at dømme ikke kvalificerer til andet end arbejdsløshed.
Inden du kan komme videre på den kandidatuddannelse, som du ønsker, skal du endnu engang bedømmes i forhold til dine studiekammerater for at afgøre, hvem der får lov at fortsætte på kandidatuddannelsen.
Studieaktivitetskrav
Udover stopprøver og adgangsbegrænsning til kandidatuddannelsen bliver “studieaktivitetskravene” en del af din hverdag.
Studieaktivitetskrav betyder, at du skal gå op til de forskellige eksaminer på den tid, som studiplanen foreskriver. Hvis du ikke gør det, er du ikke “studieaktiv”, og så mister du både din SU og din ret til at bo på et kollegium.
Sammenhæng i politikken
Alle disse stramninger i forholdene for de studerende skal ikke opfattes som en masse enkeltstående forringelser, men de skal ses i en sammenhæng.
De er alle resultaterne af Schlüterregeringens og den nye fire-kløverregerings bevidste uddannelsespolitik. En politik, der ud fra kortsigtede økonomiske betragtninger, skubber flere og flere mennesker udenfor samfundet.
En politik, der gennem flere og flere “adfærdsreguleringer” sikrer, at fremtidens universitetsuddannede er så disciplinerede og ukritiske som muligt. De skal ikke bruge deres viden til at stille kritiske spørgsmål, men til som fromme lam at udføre de opgaver, som arbejdsgiverne vil stille dem.
Billedtekst:
De nye stopprøver gør det sværre at være studerende
Se også:
SAA 95: Tillæg: Kampen om uddannelserne: 21.000 nye grunde til socialisme
SAA 95: Tillæg: Studenterkamp giver resultater
SAA 95: Tillæg: Rød på gymnasiet
SAA 95: Tillæg: Vi vil lave verden om!
SAA 95: Tillæg: IS holder efterårsseminar: En verden i kaos – for et socialistisk alternativ
SAA 95: Tillæg: 45.000 til avisen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe