Socialistisk Arbejderavis
Nr. 106 – August 1994 – side 7
Afrika mellem oprør og tragedie
Hærges af kapitalismen
Martin B. Johansen
20 års verdensomspændende økonomisk krise har betydet arbejdsløshed og faldende levestandard i hele verden.
Men i Afrika har den økonomiske krise medført katastrofale følger for befolkningen. Over 220 millioner lever i absolut fattigdom.
Siden midten af 70’erne er de gennemsnitlige lønninger faldet med en tredjedel. De fleste mennesker i Afrika må leve for 5-6 kroner om dagen.
Kapitalismen – der bliver tiljublet som vejen til frihed og velstand – har ikke vist nogen vej ud af fattigdommen.
Katastrofe for millioner
Internationale institutioner som Verdensbanken og den Internationale Valutafond (IMF) kræver bl.a. at regeringerne fjerner statsstøtte for at holde fødevarepriserne nede. De har også krævet omfattende privatiseringer indenfor bl.a. sundhedsvæsnet.
Disse krav har været den rene katastrofe for millioner af afrikanere. I Zambia blev priserne på fødevarer fordoblet på 18 måneder og antallet af fejlernærede børn steg på samme tid fra 5% til 20% af samtlige børn.
Til gengæld har vestlige banker tjent store summer på elendigheden. I de sidste ti år har u-landene samlet betalt 147 milliarder dollars mere til Vesten, end de har modtaget i lån.
Multinationale firmaer som Shell, BP, Lloyds, Peugeot, Ford og Nestle, der har investeret i Afrika, har desuden profiteret af de tyranniske regimer, som holder lønningerne nede og undertrykker oppositionen brutalt.
De herskende klasser i Afrika er ikke i modsætning til de vestlige banker og firmaer – de mærker ikke nedturen, men sender regningen videre til de fattige.
Men de afrikanske herskere er presset af et stigende socialt oprør. Siden 1989 har det sorte Afrika været præget af enorme demonstrationer, strejker, oprør og revolutioner.
I Madagascar blev der i 1991 gennemført en række demonstrationer på op til 500.000 deltagere. Regimet måtte træde af og udskrive frie valg. I Mali blev et 22-årigt diktatur fældet af en generalstrejke.
I Togo var der i 1992 en syv måneder lang generalstrejke. I Zimbabwe skrev aviserne i foråret ligefrem om “strejkefeber”. Og listen er meget længere.
Magthaverne desperate
Disse oprør har i mange lande gjort herskerne desperate. De forsøger med alle midler at splitte de undertrykte. De forsøger især at udnytte etniske forskelle til vende vreden væk fra sig selv.
I lande som Rwanda med en svag venstrefløj og arbejderbevægelse kan det føre til tragedier og massemord.
Men arbejderne i bl.a. Nigeria har vist, at elendigheden ikke handler om etniske forskelle men om et elendigt system, hvor den rige overklasse, de multinationale firmaer og Verdensbanken har enorme fortjenester, mens millioner sulter.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed