Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 106 – August 1994 – side 7

Afrika mellem oprør og tragedie

Hærges af kapitalismen

Martin B. Johansen

20 års verdensomspændende økonomisk krise har betydet arbejdsløshed og faldende levestandard i hele verden.

Men i Afrika har den økonomiske krise medført  katastrofale følger for befolkningen.  Over 220 millioner lever i absolut fattigdom.

Siden midten af 70’erne er de gennemsnitlige lønninger faldet med en tredjedel. De fleste mennesker i Afrika må leve for 5-6 kroner om dagen.

Kapitalismen – der bliver tiljublet som vejen til frihed og velstand – har ikke vist nogen vej ud af fattigdommen.

Katastrofe for millioner

Internationale institutioner som Verdensbanken og den Internationale Valutafond (IMF) kræver bl.a. at regeringerne fjerner statsstøtte for at holde fødevarepriserne nede. De har også krævet omfattende privatiseringer indenfor bl.a. sundhedsvæsnet.

Disse krav har været den rene katastrofe for millioner af afrikanere. I Zambia blev priserne på fødevarer fordoblet på 18 måneder og antallet af fejlernærede børn steg på samme tid fra 5% til 20% af samtlige børn.

Til gengæld har vestlige banker tjent store summer på elendigheden. I de sidste ti år har u-landene samlet betalt 147 milliarder dollars mere til Vesten, end de har modtaget i lån.

Multinationale firmaer som Shell, BP, Lloyds, Peugeot, Ford og Nestle, der har investeret i Afrika, har desuden profiteret af de tyranniske regimer, som holder lønningerne nede og undertrykker oppositionen brutalt.

De herskende klasser i Afrika er ikke i modsætning til de vestlige banker og firmaer – de mærker ikke nedturen, men sender regningen videre til de fattige.

Men de afrikanske herskere er presset af et stigende socialt oprør. Siden 1989 har det sorte Afrika været præget af enorme demonstrationer, strejker, oprør og revolutioner.

I Madagascar blev der i 1991 gennemført en række demonstrationer på op til 500.000 deltagere. Regimet måtte træde af og udskrive frie valg. I Mali blev et 22-årigt diktatur fældet af en generalstrejke.

I Togo var der i 1992 en syv måneder lang generalstrejke. I Zimbabwe skrev aviserne i foråret ligefrem om “strejkefeber”. Og listen er meget længere.

Magthaverne desperate

Disse oprør har i mange lande gjort herskerne desperate. De forsøger med alle midler at splitte de undertrykte. De forsøger især at udnytte etniske forskelle til vende vreden væk fra sig selv.

I lande som Rwanda med en svag venstrefløj og arbejderbevægelse kan det føre til tragedier og massemord.

Men arbejderne i bl.a. Nigeria har vist, at elendigheden ikke handler om etniske forskelle men om et elendigt system, hvor den rige overklasse, de multinationale firmaer og Verdensbanken har enorme fortjenester, mens millioner sulter.

Se også:
SAA 106: Afrika mellem oprør og tragedie: Rwanda er ikke stammekrig
SAA 106: Afrika mellem oprør og tragedie: Generalstrejke i Nigeria
SAA 106: Sydafrika: Strejkebølge for virkelige forandringer
SAA 106: Arbejderkamp i Sydafrika og Nigeria: Håbet i en kaotisk verden

Flere artikler fra nr. 106

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Afrika

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 1980 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside