Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 219 – 2. oktober 2003 – side 6

Social Forum i København og Paris

En anden verden er mulig

Jakob Nerup

De var der i Cancun til WTOs sammenbrud. De var i Evian til G8-landenes topmøde. De er der over hele verden. Og nu også i Danmark. Bevægelsen mod nyliberalistisk globalisering, den anti-kapitalistiske bevægelse, den sociale bevægelse.

Navnene er mange, men alle leder de samme sted hen: Til protesterne verden over mod de multinationales magt, mod politikernes angreb på velfærden og mod krig. Vi har demonstreret og aktioneret. Vi har diskuteret og udviklet. Vi har kritik og visioner. I Danmark har vi bare ikke været sammen, endnu.

Endelig har bevægelserne fundet sammen i Danmarks Sociale Forum og en fælles mobilisering til European Social Forum i Paris. Som det fremgår af aktivisternes kommentarer på denne side, så er der mange veje til Paris og bevægelsen. Den er mangfoldig og bestemt ikke entydig. Men det at man har fundet sammen, til fælles diskussion på Danmarks Sociale Forum om alternativer, krig, nyliberalisme, miljø og racisme, samt ikke mindst give bud på bevægelsens muligheder i Danmark er et kæmpe skridt frem.

Først og fremmest vil det være chancen for alle de uorganiserede aktivister, de tusinde som var aktive imod krigen, til at være med i diskussionerne. Dernæst vil det løfte os alle ud af de vante “miljøer” og prøve argumenter og holdninger af i en bredere kreds. At åbne dørene mellem forskellige aktivistmiljøer, fagforeninger, studieorganisationer, miljøgrupper og politiske organisationer er et vigtigt skridt i retningen af at skabe en fælles kamp mod regeringen. Sidst og ikke mindst så kan vi åbne vinduerne til en verden af ideer og bud på en anden verden end den multinationale kapitalisme.

Det bedste der kan ske er en masse mennesker som deltager i Danmarks Sociale Forum og en masse fyldte busser til Paris. Ud af det kan vokse en ny anti-kapitalistisk venstrefløj, som i ord og handling vil udfordre Anders Fogh og kapitalismen. En venstrefløj som tør sige fra over for politikere og faglige ledere, når de ikke vil slås for velfærden. En venstrefløj som ikke hyller sig i nationalistiske gevandter, men ønsker globale alternativer. En ny venstrefløj som giver fingeren til kapitalismen.

Vi ses i København og Paris.

Se også:
SAA 219: Kasper Bjering Jensen, Studenterrådet på RUC: ESF: RUC på vej mod Paris
SAA 219: Allan Baumann, BUPL: ESF: Fagbevægelsen bør deltage
SAA 219: Jørn Andersen, Nej til krig: ESF: Nej til Krig
SAA 219: Pernille Skipper, DGS: ESF: Gymnasielever til Paris
SAA 219: Pelle Dragsted, Globale Rødder: ESF: Globale Rødder
SAA 219: ESF: Diskussioner på vejen til Paris
SAA 219: Interview med Olivier Besancenot om mobiliseringen til ESF: De bliver en stor begivenhed

Flere artikler fra nr. 219

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Den globaliseringskritiske bevægelse

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 2624 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside