Socialistisk Arbejderavis
Nr. 219 – 2. oktober 2003 – side 6
Pernille Skipper, DGS
ESF: Gymnasielever til Paris
Pernille Skipper
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har valgt at deltage i og mobilisere til henholdsvis European Social Forum og Danmarks Sociale Forum for grundlæggende at udvide organisationens politiske perspektiv.
Gymnasierne og uddannelsessystemet som helhed undergår for tiden store forandringer, bl.a. massive nedskæringer, der sammenholdt med den kommende gymnasiereform peger mod et liberaliseret, asocialt og elitært gymnasium – et gymnasium uden gavn for eleverne.
DGS ved, at disse tendenser ikke er enestående for gymnasierne, og må derfor, trods sin tværpolitiske holdninger og struktur, indse at kampen mod disse forringelser ikke kan kæmpes alene.
Samtidig er det et ønske fra DGS’ side at politisere vores medlemmer og give vores aktive en helt konkret mulighed for at debattere problemstillingerne med andre grupper, hvilket vi mener kan ske gennem fora som Danmarks Sociale Forum og European Social Forum. Her får vores medlemmer og aktive muligheden for at sammenligne den kamp, de kæmper, med andre kampe for bevarelsen af velfærd.
DGS’ udgangspunkt for deltagelse er, og bliver, kampen for en bedre uddannelse, hvilket ikke opnås gennem liberalisering.
Socialisering og aktivering af samfundets borgere sker gennem uddannelsessystemet, og derfor må bevarelsen af den gode og gratis uddannelse være af højeste prioritet. Det håber vi at kunne sætte fokus på gennem deltagelse i European Social Forum og Danmarks Sociale Forum.
Pernille Skipper, Sekretær for DGS’ Liberalisering- og kommercialiseringsudvalg
Se også:
SAA 219: Folkeafstemning om ØMU: Under-Sverige gav EU-eliten fingeren
SAA 219: Kasper Bjering Jensen, Studenterrådet på RUC: ESF: RUC på vej mod Paris
SAA 219: Allan Baumann, BUPL: ESF: Fagbevægelsen bør deltage
SAA 219: Jørn Andersen, Nej til krig: ESF: Nej til Krig
SAA 219: Pelle Dragsted, Globale Rødder: ESF: Globale Rødder
SAA 219: ESF: Diskussioner på vejen til Paris
SAA 219: Interview med Olivier Besancenot om mobiliseringen til ESF: De bliver en stor begivenhed
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe