Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 262 – 16. november 2006 – side 7

Tal om Irak-krigen

Bush, Blair og Fogh i problemer

Jørn Andersen

De seneste uger har vi set et skift til en langt mere kritisk medie-dækning af problemerne i Irak. Alligevel er mange overraskede over hvor slemt det står til. Vi bringer her nogle tal, som du kan bruge, når du diskuterer Irak-krigen.

655.000 irakere døde som følge af krigen

I oktober offentliggjorde det anerkendte britiske læge-tidsskrift The Lancet en undersøgelse, som viser, at antallet af døde irakere som følge af krigen formentlig er oppe på 655.000.
Bush, Fogh og Blair har selvfølgelig straks afvist undersøgelsen som utroværdig – de ønsker ikke at snakke om irakiske ofre.

Men undersøgelsen anvender den samme metode, som der normalt bruges – og som også anerkendes af fx USA – ved opgørelse af ofre for sult- eller naturkatastrofer.

Vi gennemgik undersøgelsen i sidste nummer af Socialistisk Arbejderavis – læs den på www.socialister.dk. Eller læs mere om undersøgelsen på www.nejtilkrig.dk. Det er efter vores opfattelse den mest troværdige opgørelse til dato.

Dræbte og sårede koalitionssoldater

SAA artikel 26211

Tallene omfatter hverken private “sikkerhedsfirmaer“, privatiserede tidligere militære funktioner eller soldater på “greencard-aftaler“ (dvs. soldater der loves amerikansk statsborgerskab, hvis de gennemfører og overlever deres kontraktperiode).

Hvis man opgør antallet af dræbte soldater pr. dag månedsvis, er det tydeligt at der ikke er tegn på “stabilisering“. Koalitionen har jævnligt påstået, at der nu kommer et vendepunkt – dette er blevet fremført hver gang der er blevet indsat en irakisk regering, hver gang der har været valg, da Saddam Hussein blev fanget osv. Prøv selv at se, om du kan finde “vendepunkterne“:

SAA artikel 26211

 

USA: Flertal mod krigen

SAA artikel 26211

 

Som ovenstående skema viser har der har været flertal mod krigen i USA siden juni 2005 – og det stiger stadig.

I Storbritannien er modstanden mod krigen endnu større: I oktober i år, ville 45 pct. have tropperne hjem straks, og 16 pct. mere ville have dem hjem inden nytår. Kun 30 pct. ville vente til “sikkerhedssituationen“ blev bedre.
Kilde: The Guardian.

Irakerne vil have tropperne ud

Der har været mange undersøgelser som samstemmende viser, at et stort flertal af irakere vil have besættelsestropperne ud. Den nyeste er fra www.worldpublicopinion.org og viser:
71 % af Irakerne vil gerne have styrker under USA’s ledelse trækkes ud af landet inden et år.

Med fire valgmuligheder svarer de adspurgte således:
37 % vil gerne have dem ud inden seks måneder.
Andre 34 % ønsker en gradvis tilbagetrækning over et år.
20 % foretrækker en toårig tilbagetrækningsplan.
Kun 9 % vil først have dem ud, når situationen bliver bedre.
Blandt shiaer og sunnier er der flertal for at få dem ud inden et år, mens flertallet af kurdere vil have dem ud inden to år.

Besættelsen skaber usikkerhed

I den samme undersøgelse, som der refereres til ovenstående, spørges der også om, hvad virkningen af USA’s militære tilstedeværelse er. 78 pct. svarer, at amerikanerne skaber flere konflikter end de forebygger. Kun 21 pct. mener, at de er en stabiliserende kraft.

Der blev også spurgt til hvad irakerne mente resultatet ville blive, hvis de USA-ledede styrker trak sig ud inden for 6 måneder. 58 pct. svarede at det ville formindske den “etniske vold“. 61 pct. svarede, at det ville forbedre den daglige sikkerhed for almindelige irakere.

Ikke just hvad vi plejer at høre fra Fogh og hans venner.

Oprøret vokser

Antal angreb fra oprørerne pr. dag mod besættelsesmagten
Juli 2003      16   Bremer udpeger regeringsråd
Dec. 2003     19   Saddam Hussein bliver fanget
Juni 2004     45   Bremer udpeger irakisk regering
Jan. 2005     61   Valg til overgangsregering
Dec. 2005     75   Valg til permanent regering
Juni 2006     90   Al-Zarqawi bliver dræbt
Okt. 2006    120
Kilde: www.stopwar.org.uk + Dahr Jamail.

Omregnet: Modstanden angriber besættelsesmagten 5 gange i timen = hver 12. minut.

Se også:
SAA 262: Irak-krig: Fogh sårbar efter amerikansk valg
SAA 262: Stop besættelsen af Irak - Træk tropperne hjem: “Krig gør os alle til monstre”
SAA 262: Vietnam: Krigen USA tabte
SAA 262: Dahr Jamail i Danmark: Demokraterne er det andet krigsparti

Flere artikler fra nr. 262

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
Irak-krig 2002-?

Se flere artikler af forfatter:
Jørn Andersen

Siden er vist 4073 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside