Socialistisk Arbejderavis
Nr. 262 – 16. november 2006 – side 11
Dahr Jamail i Danmark
Demokraterne er det andet krigsparti
Jørn Andersen
Der blev mest snakket Irak, da den amerikansk-irakiske journalist Dahr Jamail besøgte København i starten af november.
Men der faldt også drøje hug til medierne og deres “dækning“ af Irak-krigen. Fx: Op til Irak-krigens start deltog 393 gæster i TV-debatter om USA skulle gå i krig eller ej. Af dem var kun 5 modstandere af krigen.
Eller: Flere måneder før besættelsesmagtens tortur i Abu Ghraib-fængslet blev offentligt kendt, havde Dahr Jamail kontakt til en troværdig kilde som kunne berette om det i detaljer. Han sendte det til 150 større medier. Kun én af dem svarede – blot for at belære ham om, at det ikke var en relevant nyhed.
Eksemplet viser noget om Dahr Jamials arbejde. Han har arbejdet i Irak i flere perioder siden 2003. Mens næsten alle journalister er “embedded“, dvs. indkvarteret sammen med besættelsesmagten, har han boet sammen med almindelige irakere og arbejdet som uafhængig journalist.
Gennem sit eget netværk af kontakter kan han tegne et billede af livet under besættelsen, som ellers aldrig når de vestlige medier. Desuden laver han grundig research i mere officielle kilder.
Hvis ikke man læser Socialistisk Arbejderavis eller en af de få andre kritiske aviser, må mange af hans oplysninger komme som et chok.
Koalitionen fremmer religiøs splid
Om den “etniske rivalisering“ kunne han fx fortælle, at langt de fleste irakere inden krigen ikke gik særligt meget op i, om de var sunnier eller shiaer (ikke mere end fx tyskere går op i, om de er katolikker eller protestanter). Til gengæld har besættelsesmagten gjort meget for at fremme religiøs splid.
Han fortalte fx at amerikansk militær, kort efter at Bush havde erklæret “missionen fuldført“ i 2003, var kommet ud til en mindre by uden for Bagdad. Her havde man kaldt moskeernes ledere sammen, og da det, som så mange andre, var en blandet by, mødte både sunni- og shia-imamer op.
Den amerikanske kommandant beordrede shiaerne til at sidde på den ene side af bordet og sunnierne på den anden. Imamerne kiggede spørgende på hinanden: “Sådan har vi aldrig gjort“. Men officeren var ubøjelig.
The Salvador option
Dette er måske et “uskyldigt“ eksempel. Langt mere alvorligt er den udbredte brug af “The Salvador option“.
Det er en taktik til at bekæmpe oprørere, som USA under ledelse af bl.a. John Negroponte anvendte i Mellemamerika i 1980erne. Taktikken går ud på brutalt at dræbe civile på en måde, så oprørerne får skylden – med det håb, at befolkningen så vender sig mod oprørerne.
Det er næppe tilfældigt at den type af brutale henrettelser for alvor tog fart efter at samme Negroponte i 2004 blev udnævnt til USA’s ambassadør i Irak.
Da mødet fandt sted umiddelbart før det amerikanske valg, blev han spurgt, hvordan han så på muligheden for et kursskifte efter en evt. valgsejr for Demokraterne.
Han svarede, at man skulle være klar over, at Demokraterne er USA’s andet krigsparti. Langt de fleste af dem har stemt for krigen lige siden starten. En del ledende demokrater har en ret tvetydig kritik af Bush, fx Hillary Clinton, som kritiserer Bush for ikke at have sendt soldater nok!
Læs mere på hans webside: www.dahrjamailiraq.com
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed