Socialistisk Arbejderavis
Nr. 263 – 6. december 2006 – side 6
Irak efter besættelsen
Jørn Andersen
USA-koalitionens krig i Irak er ved at lide nederlag – og under alle omstændigheder har den været en fiasko, hvis man troede på de officielle formål: Skabe demokrati, bekæmpe terrorisme osv.
Erkendelsen af nederlag har fået “exit-strategier“ og fremtidsplaner til at myldre frem. Den mest kendte exit-stragi er den ikke offentliggjorte Baker-plan. Herhjemme har både Enhedslisten og SF givet nogle bud på en afslutning af krigen og overgang til fredelig genopbygning.
Exit-strategier er til gavn for USA
Forskellen på exit-strategier og fremtidsplaner er, at exit-strategierne typisk ikke handler om irakernes behov, men om at begrænse USA-koalitionens nederlag.
Et nederlag for USA er nemlig ret så alvorligt – for magthaverne. Som efter nederlaget i Vietnam vil USA i mange år fremover have langt sværere ved at føre krig og invadere andre lande.
Og endnu vigtigere: Det er en opmuntring til andre lande om at frigøre sig fra USA’s økonomisk-militære dominans – som vi har set i en række lande i Sydamerika.
Desuden vil det opmuntre den anti-kapitalistiske bevægelse globalt: Hvis irakerne kan smide USA ud, så kan vi også bekæmpe vore egne magthavere. Fx formåede “68-oprøret“ at tilkæmpe sig en række vigtige fremskridt, som magthaverne lige siden har forsøgt at rulle tilbage.
I Mellemøsten vil USA’s nederlag være en opmuntring til at vælte en lang stribe af korrupte regimer. Det vil være et vigtigt led i, at Mellemøstens folk kan tilbageerobre kontrollen over områdets ressourcer, ikke mindst olien.
Alle demokratisk sindede mennesker bør hilse et klart nederlag for USA-koalitionen velkommen. Derfor er vi imod stormagts-aftaler, der sikrer USA et fodfæste i Irak og resten af Mellemøsten. Vi skal sige “USA ud og tropperne hjem – overlad Irak til irakerne“.
I praksis betyder det, at vi skal bekæmpe exit-strategier som fx Baker-planen.
Fremtidsplaner
De fremtidsplaner, som fx Enhedslisten og Villy Søvndal, SF, har formuleret, har et andet udgangspunkt, nemlig at sikre genopbygning og demokrati i Irak.
Begge planer indeholder nogenlunde de samme elementer:
1. Tropperne ud
2. Stil krigsmagerne til ansvar
3. En freds- og forsoningsproces
4. Brug krigsbudgetterne til genopbygningshjælp
Villy Søvndal tilføjer så et 5. punkt: At Danmark skal sige undskyld – højst berettiget og meget svært for Fogh. Endnu en grund til at vælte Fogh-regeringen.
Enhedslisten lægger desuden vægt på at Irak skal frigøres fra besættelsesmagtens økonomiske bindinger. Og at det er vigtigt med politisk og økonomisk støtte til demokratiske kræfter i Irak – fx fagforeninger.
FN er ingen løsning
Begge planer indeholder mange gode og rigtige elementer. Men hvem skal gennemføre dem? Svaret bliver oftest FN.
Men FN gør ikke noget, som USA er imod. Og da det er svært at forestille sig en demokratisering og frigørelse fra USA-kontrol i noget land i Mellemøsten, uden at USA vil være imod det, så hænger planerne og svæver i luften.
Erfaringerne med FN-løsninger er sjældent positive. Fx er store dele af ex-Jugoslavien stadig under besættelse, bare af FN. Der er stadig vejspærringer og etnisk opdeling mange år efter krigen.
Irak for irakerne
Den afgørende forudsætning for at få fred, demokrati og fremskridt i Irak – og Mellemøsten – er, at USA, EU og andre stormagter smides ud. De eneste der kan gøre det, er modstandsbevægelsen i Irak – på samme måde som Israel i sommers blev smidt ud af Libanon.
Enhver fredsplan må tage udgangspunkt i at bringe modstandsbevægelsen til magten – på samme måde som andre kampe mod koloni-herredømme og apartheid har bragt modstands-bevægelsen til magten.
Det betyder ikke i sig selv lykke og fremgang. Men det betyder, at den sociale kamp, klassekampen, mellem den privilegerede elite på den ene side og arbejdere, bønder og studenter på den anden kan ske på et helt andet grundlag, nemlig uden at eliten bliver holdt oppe af økonomisk og militær støtte fra USA.
Vores bidrag starter med at kræve, at tropperne kommer hjem nu, så besættelsesmagten ikke får tid til sine “exit-stragier“.
Jørn Andersen er aktiv i Nej til krig
Se også:
SAA 263: Bush, Blair og Fogh løj os i krig: Nu lyver de tropperne hjem
SAA 263: Krigen i Irak: Besættelse avler vold
SAA 263: NATO-topmødet
SAA 262: Tal om Irak-krigen: Bush, Blair og Fogh i problemer
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed