Socialistisk Arbejderavis
Nr. 275 – 16. januar 2008 – side 2
Det mener vi
Kridt skoene – Opbyg Foghs nederlag
Fogh vandt valget igen. Fordi alternativet var for svagt, og fordi han lovede velfærd. To måneder efter står det klart at Fogh ikke vil leve op til forventningerne til ham.
Et centralt tema i valgkampen var Asylansøgernes forhold i lejrene. Specielt blev forholdene for en mindre gruppe af Irakiske flygtninge diskuteret, og Fogh lovede at de skulle få bedre forhold. Til dato er intet sket: asylansøgerne sidder stadig i lejrene. Et er hvad regeringen ikke gør – noget andet hvad den gør. Og heller ikke her bliver det bedre. I sin nytårstale meldte Fogh rent flag i forhold til offentlige ansatte; det går for godt for den danske økonomi til at de kan få del i opsvinget. I stedet må de være mådeholdne og betale prisen for den økonomiske succes. Udøver lønforhøjelserne som Fogh ikke vil give til de offentlige ansatte, betyder det også at der ikke bliver bedre velfærd for dem der bruger sygehuse, skoler, hjemmehjælp etc.
I forhold til udlandet fortsætter Fogh-regeringen sit nyliberale korstog. Danmark er fortsat en del af besættelsesstyrkerne i Afghanistan. Også selvom tabene stiger blandt både Danske soldater, andre koalitionsstyrker og civile Afghanske liv. Og selvom der nu er flertal blandt den afghanske befolkning der ønsker tropperne ud. Og selvom det står klart at krigen ikke kan vindes. Desuden lægger Fogh op til at vi snarest skal afskaffe de danske EU-forbehold; blandt andet så vi kan være en del af flere krige. Den afstemning venter regeringen dog med. Indtil videre siger de bare at det er udskudt, og formentlig begynder de ikke deres propaganda før spørgsmålet om de offentlige overenskomster er i gang. Det er dumt at have flere taber-dagsordener kørende samtidig, synes rationalet at være. Det er svært at stå for en politik, man godt ved der ikke reelt er opbakning til. Derfor kommer vi næppe heller til at stemme om den reviderede forfatningstraktat; nu hedder den jo reformtraktat og altså ikke noget med forfatning, og så er det åbenbart ikke nødvendigt med en folkeafstemning.
Foghs problemer er større end som så. Valget i november var reelt et ryk til venstre. Tusindvis af danskere vil have bedre forhold; ikke for virksomhedernes profitter, men for dem selv. Og flere og flere er parate til at gå på gaden eller strejke for at opnå forbedringer eller undgå forringelser. Og de seneste år har vist at protester og strejker nytter. I København undgik pædagoger og forældre besparelser, bare ved at gøre klar til at strejke og blokere.
Hvornår og hvordan modstanden kommer til udtryk i den kommende tid er usikkert. To ting er dog sikre. De offentlige ansatte har sat næsen op efter lønforhøjelser, så de også får del i den økonomiske fremgang de er med til at skabe. Venstrefløjen må tage ansvar for at gå forrest i at opbygge strejkebevægelsen så den bliver stærk og aktiv nok til at den kan vinde, og ikke bare bliver en symbolsk kulisse til fagtoppens kompromisser. Desuden er 15. marts international aktionsdag mod krigen i Irak og Afghanistan. Et flertal af den danske befolkning er imod vores deltagelse i Afghanistan. Opbygger vi bevægelsen kan vi sørge for utilfredsheden bliver omsat til et reelt pres på Fogh. Venstrefløjen har masser af muligheder for at slippe af med Fogh og skabe en anden verden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed