Socialistisk Arbejderavis
Nr. 275 – 16. januar 2008 – side 3
Overenskomst 2008
Offentligt ansatte tabte lønkampen i det offentlige rum
Henrik Herløv Lund
Kampen om ekstra lønforbedringer til offentlige ansatte i de kommende overenskomstforhandlinger blev tabt i kampen om den offentlige mening. Det skete, da regeringen og DA mobiliserede borgerlige økonomer og fik skabt et billede af, at 5 mia. ekstra til offentlige ansatte ville føre samfundsøkonomien på randen af afgrunden.
Læren af de tilbagetrukne valgløfter om 5 mia.
For et par uger siden oplevede vi under stor medietummel både DF og S løbe fra deres under valgkampen helt klare løfter om, at der skulle tilføres 5 mia. kr. ekstra til offentligt ansattes lønforhandlinger med henblik på at sikre velfærden de fornødne hænder.
I stedet blev det alene til en forståelse mellem de to partier og regeringen om, at der kun bliver tale om at fremrykke de taktreguleringsbeløb, som de offentligt ansatte under alle omstændigheder ville have fået i næste overenskomstperiode.
En lære heraf er naturligvis et stort fremtidigt spørgsmålstegn ved valgløfter og troværdighed overfor den offentlige sektor og de offentligt ansatte, hvad angår Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Men når nu valgløfterne fra DF og S ellers i sin tid var så helt klare og utvetydige, hvordan kunne det så gå til, at det lovede lønløft endte med det rene ingenting? Svaret er, at de offentligt ansattes faglige organisationer tabte kampen i det offentlige rum om vurderingen af sådanne lønforbedringer i en samfundsøkonomisk sammenhæng.
Økonomisk katastrofesnak
De seneste dage op til kovendingen fra S og DF var præget af økonomisk – politisk teatertorden: Finansministeriet, Det økonomiske råd, ÓECD, Dansk Arbejdsgiverforening og bankøkonomer kappedes om at fremmane billedet af en økonomisk overophedning. Det skulle skabes et billede af, at 5 mia. ekstra til lønforbedringer til offentlige ansatte ville sætte en løn – og inflationsspiral i gang, som igen ville true den danske konkurrenceevne, det økonomiske opsving og beskæftigelsen.
At regeringen selv få uger forinden havde uddelt skattelettelser for dobbelt så stort et beløb og dermed i langt højere grad selv bidraget til det samfundsøkonomiske pres lykkedes det i betydeligt omfang at skubbe i baggrunden : Der blev i en koncerteret kampagne fra de nævnte borgerlige økonomer fokuseret på ekstra lønforbedringer til offentlige ansatte som de dråber, som ville få det samfundsøkonomiske bæger til at løbe over.
Og de offentlige ansattes fagforeninger kunne kun hente begrænset hjælp hos fagbevægelsens egen økonomiske tænketank i AE – rådet til at sejle op i mod disse økonomiske dommedagsscenarier. Disse var klemt mellem de modstridende hensyn til de offentligt ansattes fagforeninger og så på den anden side Socialdemokratiet, der tydeligvis var ved at blive bange ved udsigten til at blive ansvarliggjort for en samfundsøkonomisk krise. Resultatet blev derfor alene en forsigtig udmelding fra AE – rådet om, at man skulle føre en “neutral finanspolitik“.
Økonomisk dommedag blev ikke imødegået
Det var denne kamp på økonomvurderinger om billedet af den samfundsøkonomiske situation som de offentlige ansattes organisationer tabte. De var ikke i stand til med egne kompetente økonomiske analyser og vurderinger at sejle op imod de borgerlige økonomers helt entydige billede af ekstra lønforbedringer til offentlige ansatte som “samfundsøkonomisk uansvarlige“.
At de nævnte lønforbedringer til offentlige ansatte skulle have medført en overophedning af danske økonomi er ikke velbegrundet. Det er rigtigt at dansk økonomisk gennem længere tid har været udsat for en betydeligt efterspørgselspres, men det er primært skabt igennem, at regeringen gennem skattestop og skattelettelser, der har ladet det private forbrug galoppere der udad.
Og faktisk er dansk økonomi tværtimod alvorligt på vej ned i gear: Amerikansk nedsving på grund bolig – og finanskrise, stigende råvare og oliepriser og høj eurokurs samt afmatning på det danske boligmarked peger alle i retning af klart aftagende økonomisk vækst i Danmark fremover. Diskussionen om, hvorvidt der i realiteten snarere vil blive behov for en ekspansiv finanspolitik er så små begyndt.
Men i den afgørende situation tabte de offentlige ansattes faglige organisationer kampen om den samfundsøkonomiske forståelse og den offentlige mening. Den forståelse, der stod tilbage i det offentlige rum, var at de offentlige ansattes grådighed truede den samfundsøkonomiske balance, opsvinget og velstanden. Hermed blev DF og S på en og samme tid truet med at blive ansvarliggjort for den kommende økonomiske krise og fik samtidig et alibi, som muliggjorde for dem at smutte fra valgløfterne.
Til ulykke ikke mindst for velfærden, fordi den offentlige sektor hermed vil få utrolig svært ved at løfte den meget store rekrutteringsopgave de kommende år. Hvorved faren er overhængende for, at velfærden i de kommende år vil blive udhulet på grund af mangel på hænder.
Læs mere på www.henrikherloevlund.dk
Henrik Herløv Lund er økonom, cand. scient. adm.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed