Socialistisk Arbejderavis
Nr. 277 – 27. marts 2008 – side 4
Enhedslisten i offensiven – Aktivistisk og politisk
Alexander Lassithiotakis
I Enhedslisten diskuteres der livligt, hvad vej partiet skal for at komme fremad. Og det er ikke så mærkeligt. Partiet gik tilbage ved valget i en situation, hvor mange folk rykker til venstre. Efterfølgende har SF brugt sin succes til at rykke mod højre, og det er tydeligt for enhver, at der er både behov og muligheder for, at Enhedslisten kommer i offensiven.
Enhedslisten gik tilbage ved valget, og det var der en grund til. Dels var partiet blevet boykottet af medierne i lang tid inden valget. Hvis Enhedslisten fik sendetid, så var der kun en kandidat der var interessant; nemlig Asmaa Abdol Hamid.
Ikke på grund af hendes politk, men fordi hun var et synligt bevis på at Enhedslisten går imod Islamhetz og racisme.
Desværre panikkede ledelsen af Enhedslisten, da hetzen mod Asmaa skærpede til, og i stedet for at bakke hende op og udnytte, at hun kunne trænge igennem mediemuren, blev hun i stedet gemt væk. Og der blev indkaldt til ekstraordinært årsmøde, hvor der igen skulle stemmes om kandidaterne.
Dette hjalp ikke ligefrem på at imødegå dæmonisderingen af Asmaa. Snarere blev billedet af, at der nok var noget suspekt ved hende, forstærket. Hermed kom Enhedslisten til at fremstå som temmeligt utroværdig og i hvert fald som uinteressant, da valgkampen kørte.
Efterfølgende har debatten naturligt nok kørt i Enhedslisten om, hvad der var foregået, og hvad der er rigtigt og forkert. Mange føler med rette, at det er lidt op ad bakke i et parti, hvor ledelsen saboterede sit eget parti, og at det ikke rykker mere i det hele taget. Men heldigvis er de fleste også indstillet på at tage diskussionen og komme styrket videre.
Det er der også grund til. Siden valget er det blot blevet stadig mere entydigt, at der i Danmark kun er et parti, der står som alternativ til nyliberalismen. Vi kan ikke kan nøjes med den styrke, partiet har i øjeblikket, men så må vi afklare os og opbygge partiet endnu stærkere.
For det er entydigt, at det er med udgangspunkt i Enhedslisten, at morgendagens venstrefløj bliver bygget op. Kun Enhedslisten kan opbygge en den socialistiske organisering, der skal til for at bevægelsen kan matche de udfordringer, vi står overfor.
Og det gælder i alle de kampe, vi står over for, hvad enten vi snakker ungdomshuse, klima, krig, overenskomst eller klassekvotienter.
Bevægelsens parti
En vigtig del af at blive stærkere handler om at opbygge partiet i en aktivistisk bevægelse. Flere peger da også på, at det er ved at opbygge bevægelserne blandt almindelige arbejdere og studerende, at Enhedslisten kan komme i offensiven.
Og det er et rigtigt vigtigt argument. Enhedslisten må gå fra at være et parti, der først og fremmest er organiseret efter det parlamentariske arbejde og geografiske lokalafdelinger, til i højere grad at blive en politisk organisering for bevægelsens kerneaktivister.
På uddannelses-området har vi set gode tilløb til at samle de uddannelsessøgende og organisere såvel politiske argumenter som aktivitet. Og på det faglige område er der også stor enighed om, at man kunne styrke såvel klassekampen som partiet, hvis man i højere grad koordinerede Enhedsliste-medlemmernes aktivitet.
Men for nogle hænger argumentet om opprioritering af bevægelsesarbejdet sammen med en nedprioritering af den ideologiske profil.
I denne version bliver bevægelses-argumentet en faldgrube for Enhedslisten. For det første fordi det undervurderes, at en del af bevægelsesarbejdet faktisk kræver politiske og ideologiske svar – som kræver øget diskussion internt i partiet, hvis vi i højere grad skal vinde opbakning blandt de arbejdere og studerende, vi slås sammen med.
Det gælder spørgsmål som ligeløn, mellem mænd og kvinder og mellem faglærte og ufaglærte. Og det gælder spørgsmål om fag- og studenter-bureaukratiet, og hvordan vi både bygger faglig kamp op med dem, og nogle gange imod dem.
Politik i bevægelsen
Men langt vigtigere handler det om at forstå sammenhængen mellem økonomisk nyliberalisme og ideologisk konservatisme.
De angreb, som de borgerlige gennemfører mod velfærden, kommuner og de offentligt ansatte, hænger snævert sammen med en borgerlig ideologisk offensiv – og denne foregår i høj grad på det værdimæssige snarere end på det økonomiske område.
Det gælder lov- og orden- dagsordenen, disciplinering, ensretning og test, og først og fremmest gælder det racisme og islam-hetz.
Disse spørgsmål kan vi ikke bare ignorere. Det er ikke sådan, at når folk slås på det økonomiske område, så forsvinder de borgerlige og reformistiske ideer som dug for solen. I stedet bruger den herskende klasse systematisk ideologisk propaganda for at splitte arbejderklassen og svække vores kamp.
Derfor er det vigtigt, at vi samtidig med, at vi styrker vores aktivistiske indsats, også højner vores ideologiske profil i bevægelsen. Kun sådan kan vi vinde de kampe, vi står overfor, og kun sådan kan vi vinde større opbakning og stemmer blandt de mange, der er utilfredse med Foghs politik og kigger til venstre.
Derfor skal vi i Enhedslisten opgradere vores klassemæssige og aktivistiske profil, samtidig med at vi fastholder vores stærke ideologiske profil. Det gælder for eksempel klima-kampen såvel som for krigsmodstanden.
Og det kræver, at vi forsvarer de mest hetzede i samfundet; nemlig de muslimer, der konstant bliver peget fingre af som farlige og reaktionære. Kombinerer vi faglig opbygning med ideologiske og politiske argumenter, kan vi vinde opbakning og reelt blive det parti, der udfordrer de nyliberale og racistiske magthavere.
Se også:
SAA 277: Kommentar: Travlt ved håndvasken i Enhedslisten
SAA 277: SF ved en skillevej
SAA 277: Hvor vil du hen, Villy?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed