Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 283 – 31. oktober 2008 – side 8

Krise, arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft?

Jakob L. Krogh

En konsekvens af den økonomiske krise er øget arbejdsløshed. Chefen for det internationale LO Juan Somavia forventer, at antallet af arbejdsløse vil stige med 20 millioner på verdensplan. I Danmark forventer regeringen, at arbejdsløsheden stiger til ca. 80.000. Begge dele inden slutningen af 2009.

Regeringen foreslår at gennemføre en arbejdsmarkedsreform der skal skabe yderligere 20.000 arbejdssøgende, bl.a. ved at afkorte dagpenge-perioden. I et samfund, hvor politikernes formål var at sikre alle det bedst mulige liv for alle, ville det ikke give mening at tvinge yderligere 20.000 ud i en i forvejen voksende arbejdsløshedskø.

Men i et kapitalistisk samfund, der er præget af konkurrence og profitjagt er det et logisk svar på krisen. En lav arbejdsløshed betyder, at den enkelte arbejder kan sælge sin arbejdskraft på gode betingelser og dermed få en højere løn, fordi virksomhederne har svært ved at finde andre, der vil have arbejdet.

Hvis der derimod er en højere arbejdsløshed og mange ansøgere til hvert enkelt job kan virksomheden nøjes med at ansætte dem, der accepterer den dårligste løn og arbejdsforhold. Arbejdsløshed betyder at virksomhederne kan slippe af sted med at betale mindre i løn. Dermed får de et større overskud eller et mindre underskud.

Økonomisk krise betyder, at nogle virksomheder vil gå konkurs. Men hvis det allerede nu lykkes at presse lønnen ned for danske arbejdere, ved at skabe yderligere 20.000 arbejdsløse, er der mindre sandsynlighed for, at det er danske virksomheder der går konkurs.

Derudover betyder en kortere arbejdsløsheds-periode mindre udgifter for statskassen til arbejdsløse, som regeringen sandsynligvis vil argumentere for skal bruges til at sætte gang i økonomien, ved at give skattelettelser til de rigeste eller en form for støtte til de virksomheder der pga. af krisen kun kan opretholde en profit med støtte fra staten.

Se også:
SAA 283: Løsningen på finanskrisen blev at sende regningen til skatteyderne
SAA 283: Sammenbrud eller demokrati
SAA 283: Krisen bliver dybere
SAA 283: Svar på krisen

Flere artikler fra nr. 283

Flere numre fra 2008

Se flere artikler om emnet:
Øk. kriser: 2000-

Se flere artikler af forfatter:
Jakob L. Krogh

Siden er vist 3715 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside