Socialistisk Arbejderavis
Nr. 283 – 31. oktober 2008 – side 8
Sammenbrud eller demokrati
Jakob L. Krogh
Det lykkes regeringerne at udstede garantier og hjælpe-pakker, for at få bankerne til at låne til hinanden igen, blot for at konstatere, at aktierne også i produktionsvirksomheder styrtdykker. De største danske virksomheder har mistet ca. halvdelen af deres værdi.
Aktiestrateg i Jyske Bank, Per Hansen kommenteret 25. oktober udviklingen på aktiemarkederne i Berlinske Tidende med følgende ord. “Vi håber ikke, at aktiemarkederne har ret i, hvordan de tror, at det kommer til at gå med den internationale og danske økonomi i 2009. For hvis markederne har det, behøver vi ikke at tænke på at købe flere julegaver efter i år. Hele verdensøkonomien vil være brudt sammen ...“
Faldene på aktiemarkederne viser, at krisen ikke kun er finansiel, men en generel økonomisk krise. Det store problem er, at der ikke skabes overskud nok i produktionen, hvilket fører til at det overskud, der trods alt var, ikke blev investeret i udbygning af produktionsapparatet, men blev sparet op.
Martin Wolf økonomisk kommentarer på Financial Times beskriver konsekvensen af dette 22. januar: “Udbuddet af opspringer betød, ikke kun lav rente, men et behov for at skabe et højt niveau af efterspørgsel i kapital-importerende lande, hvoraf USA var langt det vigtigste.“
Denne efterspørgsel blev bl.a. skabt gennem supprime-lån, lån til huskøb uden indskud, og hedge-fonde, der er kortsigtede inverteringsfonde, der udover at invester indskuddet i fondene, låner med sikkerhed i indskuddet. Da finanskrisen slog igennem ville bankerne have deres lån igen, hvilket tvang hedgefondene til at sælge deres aktier og andre investeringer.
Det forklarer hvorfor aktiekurserne begyndte at falde, men ikke hvorfor der ikke kan skabes overskud i prodiktionen nok til at opsparingen bliver investeret i produktionsapparatet. Den grundlæggende forklaring på dette er, at alt værdi skabes af arbejde.
Efter hånden som der er kommet flere og flere maskiner i produktionen – højteknologiske grisestalde i landbruget, robotter i industrien, computere i kommunikationen osv. betyder det, at hver gang en virksomhed skal ansætte en arbejder, der skaber værdi, skal virksomheden investere meget i maskiner. Dette gælder også for produktionen af maskiner.
Dermed er der opstået en situation, hvor den enkelte virksomhed skal investere meget for at kunne ansætte en enkelt arbejder, der skaber overskud. Grunden til at der er opstået denne enorme vækst i maskiner er, at overskuddet tilfalder de virksomheder, der har de nyeste og bedste maskiner, eller der kan slippe af sted med at betale deres arbejder mindst i løn.
Det er også, derfor at regeringens svar på krisen er at forsøge at presse lønnen ned i Danmark ved at skabe yderligere arbejdsløshed, som beskrevet i den sidste artikel på denne side. Hvis vi skal ud af en situation hvor det eneste svar på krisen er, at vi skal acceptere mindre i løn, kræver det en demokratisk kontrol med virksomhederne, således at det ikke er jagten på overskud, men ønsket om at producere det, der er behov for, der er grunden til at virksomhederne producerer.
Se også:
SAA 283: Løsningen på finanskrisen blev at sende regningen til skatteyderne
SAA 283: Krise, arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft?
SAA 283: Krisen bliver dybere
SAA 283: Svar på krisen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed