Socialistisk Arbejderavis
Nr. 283 – 31. oktober 2008 – side 9
Krisen bliver dybere
Jørn Andersen
I starten af oktober blev USA’s 700 milliarder dollars store redningspakke vedtaget. Man håbede, at det ville stoppe den galopperende finanskrise.
Siden da har vi set et sandt kaos på børserne verden over. Finanskrisen er nu blevet til en reel økonomisk recession, dvs. negativ vækst i økonomien. Storbritanniens bruttonationalprodukt (BNP) faldt i 3 kvartal med 0,5 pct., og det japanske Nikkei-indeks nåede 27. oktober sit laveste niveau i 28 år.
I Danmark vil væksten iflg. Greens konjunkturanalyse for 3. kvartal være minus 0,7 pct. – det laveste i 5 år. Virksomhedernes overskud falder for første gang siden 2001.
Det danske C20-indeks (aktieindeks for de 20 største virksomheder) er pr. 27. oktober faldet fra 290 til 246 i løbet af 2008 – altså godt 15 pct. – hovedparten inden for få uger.
Fyringer
Fyringerne er begyndt: TDC 400, B&O 300, Velux 230, TV2 200, Danfoss 350, Sterling 150, Saxo Bank 340, Coloplast 300, Carlsberg 250, Danfoss 190, Velfac 300, Sydbank 190 (kilde: business.dk). Ligeledes er der fyret mange folk i byggebranchen.
Men mange virksomheder håber stadig, at “det går over“ og producerer til lager. “Færdigvarelagrene eksploderer“ iflg. Greens, så hvis nedturen fortsætter, er det kun et spørgsmål om tid, inden vi vil se fyringer i større omfang.
Imens råber virksomheder og banker om hjælp hos regeringen:
»Myndighederne bør gribe ind. Ellers stopper dette ikke. De bør sænke renterne, sænke skatterne og gøre alt, hvad de kan nu. Ellers får vi en meget hård økonomisk nedtur,« siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg hos Nordea, iflg. business.dk.
Krisen i 70erne
Erhvervslivet og de rige vil nu ud over deres “almindelige“ (dvs. ualmindeligt store) privilegier have staten til at pumpe endnu flere penge ud. Og regeringen er ikke afvisende.
Men sporene fra krisen i 70erne bør skræmme.
Da krisen slog igennem i 1973, var det nemlig det man forsøgte. Mellem 1975 og 1985 skabte det et statsunderskud på 199 milliarder kr. Da Schlüter-regeringen så i 1987 med sin kartoffelkur forsøgte at bremse et galopperende betalingsbalance-underskud, førte det de næste ca. 10 år til endnu 187 milliarder kr. i underskud.
Over 300 af disse milliarder har Fogh-regeringen de seneste år givet tilbage til bankerne.
(De har i mange år sagt, at statsgælden skyldes, at “68-generationen“ har “levet over evne“. Men fakta er altså, at den skyldes 25 års mislykket krisepolitik.)
Dyb og langvarig krise
Ingen kan vide, om kurserne vil gå op eller ned de næste uger. Men business.dk skriver:
“Professor ved Handelshøjskolen i København Ole Risager mener, at aktierne fra deres nuværende niveau kan falde med yderligere 20 til 25 procent. Derved vil de være faldet med op til 65 procent i forhold til august sidste år, hvor finanskrisen begyndte i USA.“
Han udelukker ikke yderlige fald på op mod 50 pct.
Uanset hvad der sker, så er to ting sikre:
1. Der er tale om en dyb og langvarig profitrate-krise. Siden slutningen af 1960erne, hvor de første krisetegn satte ind, er hverken profitrate eller vækstrater nået op i nærheden af de niveauer, vi så under opsvinget i de 25 år efter 2. verdenskrig.
2. Krisepolitikken er de seneste 35 år blevet betalt af den internationale arbejderklasse. Enten i form af lønnedgang og fyringer (i USA er reallønen faldet 5 pct. i den periode). Eller indirekte gennem statstilskud til banker og erhvervsliv.
Udfordringen for arbejderbevægelsen og venstrefløjen er at stoppe denne krisepolitik.
Se også:
SAA 283: Svar på krisen
SAA 283: Løsningen på finanskrisen blev at sende regningen til skatteyderne
SAA 283: Krise, arbejdsløshed og mangel på arbejdskraft?
SAA 283: Sammenbrud eller demokrati
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed