Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 304 – 2. december 2010 – side 8

Blokade på Metropol

Christine Kyndi + Lisa M. Ødegaard

Der bliver skåret kraftigt ned på professionshøjskolerne.

I 2011 skal de spare 114 millioner kroner ifølge regeringens finanslov. Det svarer til 3000 kr. pr. elev. Og frem til 2014 skal de i alt have sparet 360 millioner kroner som en konsekvens af finansloven for 2011 og genopretningsplanen.

Professionshøjskolen Metropol der bl.a. uddanner lærere, socialrådgivere, sygeplejersker og jordemødre skal spare 26 millioner kroner. Det betyder fyring af 50 ud af 900 ansatte.

Derfor blokerede studerende på Metropol deres uddannelse mandag den 22. november. Jonas Elwin læser til lærer på Metropol og deltog i blokaden. På læreruddannelsen alene skal 12 undervisere fyres. Han siger ”der er en meget trykket stemning lige nu, som man som studerende kan mærke meget tydeligt. Fyringerne vil være et stort tab for os alle”.

Dagen startede med at de enkelte elevgrupper blokerede deres uddannelse. Foran socialrådgivernes skole samlede sig 2-300 utilfredse elever, de holdt en symbolsk begravelse for ”den gode socialrådgiver”.

Kl. 12 mødtes alle de studerende til demonstration. Der var bannere, og taler af Ida Auken fra SF og af formanden for Metropols studenterråd.

Jonas Elwin fortæller ”vi har været i gang her siden kl. 8, hvor jeg som musiker har været med til at give min mening til kende, og lette for den dårlige stemning der har været i forbindelse med besparelserne. Det er simpelthen for dårligt at der skal være så mange besparelser på uddannelsesområdet, at der skal fyres nogle centrale undervisere fra vores studier. Det har været vigtigt for os at samles på denne måde, snakke om det der sker og stå samlet for at bevare kvaliteten på vores uddannelse”.

Ud over vreden over regeringens besparelser er der også utilfredshed med lønningerne til skolens bestyrelse. I en pressemeddelelse skriver de studerende: ”Vi undrer os over, at Metropol kom ud med et overskud i 2009 på over 8 mio. kr. og alligevel insisterer på at spare. Rektor og bestyrelse er steget i løn med næsten 600.000 kr. fra 2008-2009, selvom bestyrelsen kun mødes 4-6 gange årligt”.

Se også:
SAA 304: Bevar SU’en: Vi må sætte foden ned og sige ”nej, ikke mere”
SAA 304: Studenterprotester i Storbritannien: ”Ud af klasseværelserne og ud på gaden”

Flere artikler fra nr. 304

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
Studenterkamp (DK)

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi
Lisa M. Ødegaard

Siden er vist 2417 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside