Socialistisk Arbejderavis
Nr. 304 – 2. december 2010 – side 9
Studenterprotester i Storbritannien
”Ud af klasseværelserne og ud på gaden”
Jørn Andersen
Den 10. november demonstrerede over 50.000 i London mod regeringens nedskæringer og 3-dobling af brugerbetalingen på videregående uddannelser. Den 24. november, ”X-dag”, blev det fulgt op af lokale aktioner over hele landet, hvor over 100.000 deltog og over 30 universiteter blev besat.
Den 30. november, hvor regeringen fremlægger sit lovforslag i parlamentet, er udnævnt til ”X-dag 2”. Her bliver der både en stor demonstration i London og lokale aktiviteter landet over.
Det er ikke bare enkelt-aktionsdage, som vi kender fra Danmark. En del universiteter er stadig besat, og besættelserne er aktive besættelser. Der holdes fællesmøder for alle uddannelsessteder i lokalområdet. Der afholdes ”teach-ins”, hvor man diskuterer regeringens nedskæringsplaner, og der planlægges nye aktiviteter.
Nedskæringerne
Regeringens nedskæringer er brutale. 3-dobling af brugerbetalingen op til 9.000 pund (100.000 kr.) og afskaffelse af transporttilskud vil gøre det umuligt for mange studerende fra arbejderklassen at få en videregående uddannelse. Oveni er der varslet omfattende nedskæringer på uddannelserne.
Nedskæringerne er en del af regeringens generelle krisepolitik, som – ligesom i resten af Europa – vil have arbejdere, studerende og pensionister til at betale for krisen. Den liberal-konservative regering planlægger at skære den offentlige sektor med 25 pct.
Hverken konservative eller liberale gik til valg i maj på at gennemføre så omfattende nedskæringer.
LibDems
Vreden er ikke mindst rettet mod De Liberale Demokrater (minder om Det Radikale Venstre i DK) og partileder Nick Clegg. I april, lige inden parlamentsvalget, underskrev Clegg en erklæring, hvor han lovede ikke at stemme for stigning i brugerbetalingen.
Inden valget blev De Liberale af mange opfattet som et alternativ til både de konservative og til det Labour-parti, der siden 1997 har kompromitteret sig både med Irak-krigen og nyliberalistisk politik.
Så da De Liberale ikke blot gik i regering med de konservative, men også blev ansvarlig for massive offentlige nedskæringer, følte mange sig forrådt, og studenternes protester har derfor bred sympati i befolkningen.
”Tory scum”
Studenterprotesterne er ikke kun markante ved deres størrelse – de er nogle af de største siden 1968. De er også markante ved deres militans.
På demonstrationen 10. nov., hvor 50.000 deltog, besatte flere hundrede demonstranter de konservatives parti-hovedkvarter, Millbank, mens omkring 5.000 udenfor blokerede adgangen til bygningen, og flere gange slog uropolitiets angreb tilbage.
Der røg nogle konservative ruder, og det fik både regeringspolitikere, den borgerlige presse og studenterfagforeningen NUS’s formand, Aaron Porter, til at fordømme besættelsen. (Siden er Porter dog blevet lidt mere ydmyg over for de omfattende besættelser.)
Det siger noget om vreden mod nedskæringerne, at det ikke ser ud til at have haft nogen negativ effekt på den efterfølgende mobilisering. Tværtimod har presse og politikere måske, mod deres vilje, været med til at sprede billedet af, at vreden er stor.
Det ville ikke være sket, hvis protesten kun havde omfattet et lille militant mindretal – eller hvis den kun havde været stor, og ikke militant.
Education Activist Network
Demonstrationen 10. nov. var indkaldt af NUS, studenternes fagforening. Men det var lokale studenter på de enkelte universiteter, der mobiliserede, så den blev stor. Og det er lokale studerende, ikke NUS, der har organiseret de efterfølgende besættelser.
Når studenternes egen organisation ikke organiserer modstanden, kan lokale studenter let komme til at stå alene. Det kan føre til opgivenhed, når regering og universitets-ledelsen går til modangreb.
Heldigvis eksisterede der i forvejen et netværk, Education Activist Network (EAN), som forsøger at binde kampen sammen. Netværket blev formelt dannet i februar 2010, efter at der i 2009 både havde været studenterprotester mod Gaza-krigen i januar og store protester mod nedskæringer senere på året.
EAN har holdt flere åbne koordineringsmøder med aktive fra hele landet. Den 5. december holder de en national ”teach-in” under overskriften ”Education for the people, not the market”.
Arbejdere og studenter samme kamp
Angrebet på uddannelserne er kun én brik i regeringens plan. Hele den britiske arbejderklasse kommer til at mærke nedskæringerne.
Studenternes militante masseprotester har potentialet til at kunne trække større dele af arbejderklassen med i kampen. Mange lærere er allerede involveret, og enkelte fagforeningsledere har udtrykt deres støtte til studenter, der blev arresteret efter Millbank-besættelsen.
Arbejdere i kollektiv kamp har en magt, som studenter ikke har: Magten til at stoppe produktionen. Men studenters kamp kan nogle gange inspirere arbejdere til aktion, når vreden er der, men endnu ikke er blevet til reel modstand.
De seneste måneders studenter-protester i Storbritannien, Frankrig, Grækenland, Irland og Italien peger på nye muligheder for modstand i Europa. Det er venstrefløjens opgave at komme på omgangshøjde med kampen.
Følg med i Socialist Worker, www.socialistworker.co.uk, og på http://educationactivistnetwork.wordpress.com
Se også:
SAA 304: Bevar SU’en: Vi må sætte foden ned og sige ”nej, ikke mere”
SAA 304: Blokade på Metropol
SAA 304: Bankernes regning må ikke ende hos irske arbejdere
SAA 304: Studenteroprør sender Berlusconi i tovene
SAA 304: Engelske studenterprotester
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed