Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 306 – 18. februar 2011 (Kun online)

Egyptens største offentlige virksomhed går i tidsubegrænset strejke

Salma Ibrahim

Omkring 24.000 arbejdere på Misr spinde- og væveselskab i Mahalla Al Kubra, Egyptens største offentligt ejede selskab, har startet en tidsubestemt, total strejke.

En strejke på nat-skiftet den 15. februar spredte sig hurtigt til hele fabrikken, da morgenholdet sluttede sig til deres kollegers aktion den næste dag.

Mohamed Al Attar, en ledende aktivist og strejke-organisator på fabrikken, fortalte mig fra arbejdernes lejr på Talaat Harb-pladsen inde på fabrikken: ”Aften-skiftet slutter sig nu til de strejkende arbejdere og konsolidere deres tilstedeværelse.”

Al Attar forklarede, at arbejdernes krav er opdelt i tre kategorier: juridiske, administrative og økonomiske.

De strejkendes juridiske krav er, at Egyptens højesterets forfatningsdomstols afgørelse, som har fastsat mindstelønnen i Egypten til 1.200 egyptiske pund (ca. 1.200 kr.) om måneden, skal gennemføres med det samme.

”Arbejderne kræver, at den tid, hvor de har været i militærtjeneste under deres ansættelse på fabrikken, lægges til deres samlede anciennitet på fabrikken,” sagde han. ”Vi kræver, at arbejdere, der har opnået højere kvalifikationer, før eller under arbejde på fabrikken, kompenseres i henhold til deres seneste kvalifikation.

”Vi har også krav i forhold til styringen af virksomheden. Vi kræver afskedigelse af vice-direktøren, Fouad Abdel-Alim Hassan, og formanden for bomulds- og tekstilindustriens holding-selskab, Mohsin Al-Gilani, der er anklaget for at være ansvarlig for virksomhedens underskud gennem de seneste år.”

De strejkende kræver også, at Ibrahim Haniyeh, virksomhedens juridiske chef, bliver fyret. Haniyeh retsforfulgte aktivister for at organisere strejker, men undlod at gøre noget ved korruptions- og svindel-anklager, der omfatter selskabets underleverandører, forklarede Al Attar.

Center for Trade Union & Workers Services (CTUWS) rapporterede også, at strejkende arbejdere kræver, at der bliver indsat en midlertidig bestyrelse til at lede selskabet frem til næste bestyrelsesvalg, og at arbejderledere, som er blevet fyret eller fjernet gennem de seneste år, bliver genansat.

På det økonomiske plan, sagde Al Attar, at arbejderne kræver en pensionsbonus på 100 pund om måneden som i alle andre dele af samfundet.

De kræver også en ændring i de interne arbejdsregler på fabrikken på en måde, der giver mulighed for revurdering af de nuværende politikker på løn og bonus.

Indtil den 9. februar 2011 to dage før Mubaraks fald, deltog egyptiske arbejdere og fagforeningsfolk i revolutionen som uafhængige borgere og sendte ofte delegationer til Tahrir pladsen.

Men siden 9. februar har arbejdere i mange forskellige brancher og sektorer i Egypten startet forskellige protester og strejker over hele landet, som kræver afskedigelse af korrupte fagforeningsfolk og gennemførelse af rimelige løn- og arbejdsforhold på deres arbejdspladser.

Deres bevægelse bidrager til den fortsatte revolution i Egypten, som vil udskifte det gamle regime og ændre de økonomiske og sociale forhold.

Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2239, online torsdag 17. feb. 2011:
http://www.socialistworker.co.uk/art.php?id=23950

Se også:
SAA 306: Egypten: Arbejderne er trådt ind på historiens scene
SAA 306: Egypten: Er dette en revolution eller bare et kup?
SAA 306: Er Egyptens hær på folkets side?

Flere artikler fra nr. 306

Flere numre fra 2011

Se flere artikler om emnet:
Egypten

Se flere artikler af forfatter:
Salma Ibrahim

Siden er vist 3692 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside