Socialistisk Arbejderavis
Nr. 327 – 11. marts 2013 – side 4
Latinamerika
Revolutionens to ansigter
Jørn Andersen
Hugo Chávez’ død 5. marts giver anledning til at gøre status. Ikke kun over den “bolivariske revolution” i Venezuela – men over den række omvæltninger i Latinamerika, der de sidste 10-15 år har ændret det politiske verdenskort.
Hugo Chávez valg som Venezuelas præsident i 1998 var den første i en række, der symboliserede et opgør med Latinamerikas rolle som “USA’s baggård”. Mest kendt af de øvrige er nok Evo Morales i Bolivia (2005) og Rafael Correa i Equador (2007).
Oprør mod nyliberalisme
De kom til magten som følge af en voksende bevægelse fra midten af 1990erne mod en nyliberalisme, som i Latinamerika var specielt brutal – fra Mexico i nord til det sydligste Chile.
Fra “Caracazo”-oprøret i 1989 i de fattige forstæder i Caracas, Venezuela, til zapatisternes væbnede opstand i Chiapas, Mexico, i 1994. Fra masseprotesterne i Cochabamba, Bolivia, i 2000, som forhindrede Bechtel i at privatisere vandforsyningen, til oprøret i Argentina i december 2001. Og der var mange flere.
I Venezuela var det en massemobilisering blandt Caracas’ fattige, der i 2002 stoppede et kupforsøg mod Chávez – og reelt satte gang i de sociale reformer.
Sociale reformer
De nye præsidenter har gennemført en række sociale reformer, som flere steder har ført til drastisk reduktion i børnedødelighed, ekstrem fattigdom og analfabetisme.
Det er kun i ringe grad sket ved at tage magten fra privat kapital, men ved at genforhandle fx olie- og gasselskabers koncessioner og beskatning.
Stigende priser på olie, gas, lithium osv. har givet indkomster til staten, hvor en del er brugt til sociale foranstaltninger. I fx Venezuela sker 67% af produktionen stadig i den private sektor.
Amerikanske multinationale er delvist erstattet af fx kinesisk, russisk eller iransk kapital. Latinamerika er stadig stor-leverandør af råvarer (olie, gas, kobber, lithium) eller landbrugsvarer (kød, soja, kaffe osv.) til verdensmarkedet.
Nu er der blot flere kapitalister om buddet i stedet for den ensidige afhængighed af amerikansk kapital. Store brasilianske og argentinske multinationale vinder også frem.
Konflikt
Konflikten mellem kapital på den ene side og mennesker og natur på den anden fortsætter.
I Bolivia har der fx i 2011 været massive protester mod bygningen af en motorvej gennem TIPNIS-“nationalpark og oprindelige folks område” – et af de sidste områder, der ikke er ødelagt af gas-udvinding og stor-landbrug, og hvor tusinder af småbønder lever af varieret landbrug.
Motorvejen skulle sikre brasiliansk soja-kapital og multinationale mine- og olie-selskaber let adgang til de brasilianske havnebyer.
Trods sine flotte erklæringer om at beskytte “Pachamama” (Moder Jord) støttede Morales i lang tid projektet. Først efter massive protester – der blev hårdt angrebet af Morales’ politi – blev han tvunget til at sige nej.
Kapitalistisk stat
Dette billede er typisk. I såvel Venezuela som Equador er der slået hårdt ned på strejkende arbejdere eller folk, der har krævet beskyttelse af jord og vand.
De “nye præsidenters” dagsorden er uafhængighed af USA (og hurra for det). Men i stedet for et opgør med kapitalistisk udbytning af mennesker og natur har de styrket national og regional kapital – fx gennem ALBA-samarbejdet.
Latinamerikanske arbejdere og bønder har kun fået mere magt, når de selv har organiseret sig – som i de bevægelser, der som en sidegevinst bragte "de nye præsidenter" til magten.
Oprør
De “nye præsidenter” har været med til at svække USA”s magt i Latinamerika. Men reel kontrol fra neden er der ikke tale om.
For at sikre mennesker og natur mod fortsat udbytning, må latinamerikanske arbejdere og bønder skabe deres egne masse-organisationer – uafhængigt af, og oftest i opposition til, de kapitalistiske stater, som de nye præsidenter står i spidsen for.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed