Socialistisk Arbejderavis
Nr. 327 – 11. marts 2013 – side 14
Enhedslisten og overenskomstkampen
“Ingen skal efterlades på perronen”
Hans Jørgen Vad
Med KTOs støtte-erklæring til lærernes kamp mandag den 4. marts skete der et dramatisk skift, som må have sendt rystelser ikke bare ind i KL, – men også ind i regeringstoppen.
Der er langt fra situationen i Påskestrejkerne i 1985, hvor en massestrejke havde potentialet til at vælte den borgerlige Schlüter-regering, men ikke desto mindre anes konturerne af en konfrontation af helt andre dimensioner end vi så både ved “Gærstrejken” i 1998 og de offentligt ansattes strejker i 2008.
Enhedslistens rolle?
Hvor stiller det Enhedslisten, som på godt og ondt er et produkt at den politiske nedsmeltning, vi så kort efter? For allerede i 1987 måtte VS forlade Folketinget, som det tidligere var sket med DKP.
Først og fremmest må vi konstatere, at det aldrig er lykkedes at opbygge den faglige styrke, som kendetegnede venstrefløjen i de tidlige firsere, hvor der var et velorganiseret lag af tillidsfolk, både på det private og det offentlige område. At de ikke er lykkedes skyldes både ændrede objektive forhold, men reelt også manglende vilje. Fx var det først i 2009 at årsmødet – mod HB-flertallets indstilling – vedtog opbygningen af faglige netværk.
Enhedslistens Lærernetværk
Det er så heldigt, at der netop på lærerområdet har været arbejdet så systematisk med dette, at det efter EL-normer kan kaldes velfungerende. Der er 40-50 aktive, lokalmøder, halvårlige landsmøder og 550 lærere modtager regelmæssigt nyhedsbrevet. Men skal på ingen måde overvurdere styrken i dette, da der kun er få aktive tillidsfolk og næsten ingen på kredsbestyrelses-niveau. Men det er nu en gang situationen, og det er her ud fra vi må arbejde.
Den politiske rolle
Og specielt i en situation med så dynamiske potentialer som denne, kan et organiseret netværk få langt større betydning end normalt:
Dels ved vores klare forståelse af, at det ikke kun er lærernes kamp, men gælder alle fagforeninger – noget som breder sig lige nu. Og at det er en kamp, der kan vindes, som kun få troede for en måned siden. Organiserer vi derefter, har vi gode muligheder for reelt at forankre os – når tusinder kastes ud i kamp. Ikke kun blandt lærere, men også på andre områder.
Enhedslisten som fagforeningernes parti
Vi står i dag i den enestående position, at Enhedslisten er det eneste parti som blot nogenlunde repræsenterer holdningerne hos fagbevægelsens græsrødder – fra skattereformer til SU og dagpenge. Det giver kæmpe muligheder, men også et kæmpe ansvar. Et ansvar for at vise politisk lederskab og opbygge et organisatorisk alternativ. Her peger pilen kraftigt på folketingsgruppen, som har en medieplatform, som ingen andre dele af Enhedslisten. Plus en stab på over 30 ansatte, som kan gøre en markant forskel, hvis viljen og evnerne er der.
Især hvis vi kan fastholde Marx’ 1848-løfte om, at vi “har ingen interesser, der ikke også er hele proletariatets interesser”. Eller oversat til nudansk: “Ingen skal efterlades på perronen” – heller ikke de udstødte grupper, som fagbevægelsen i årevis har sviget!
Se også:
SAA 327: Enhedslisten ved en korsvej
SAA 327: Mistillidsvotum til regeringen – ingen løsning
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed