Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 328 – 16. april 2013 – side 3

Det mener vi

Lærerkonflikten giver klarsyn

Lærernes kamp er også din kamp. Regeringen og KL er i offensiven, de vil have lærerne til at acceptere at arbejde uden øvre loft for arbejdstiden. Det er en del af regeringens politik om at gøre den offentlige sektor billigere.

Hvis dét lykkes, vil det ramme alle dele af arbejderklassen – også i det private. Arbejdsmarkedet er som forbundne kar – forringes vilkårene i én sektor, øges presset på alle de andre. Derfor er lærernes kamp din kamp.

Udbrud af kreativitet

Lærerkampen har udløst en massiv kraft af kreativitet og håb skabt af de aktionerende lærere. Den har vist, at solidariteten ikke er død. Et flertal af befolkningen støtter nu lærerne. Og midt under konflikten har flere har meldt sig ind i deres fagforening. Solidariteten er ikke død, og arbejderklassen viser igen, at den kan selv, når den får lov. Læs mere side 4.

Hvad vil fagtoppen?

Men konflikten har også afsløret fagtoppens manglende vilje til kamp. Det er tydeligt, at lederne af fagbevægelsen vægrer sig ved at sprede konflikten og gøre snakken om solidaritet aktiv. Solidariteten med lærerne er så stor, at hvis der blev indkaldt til store tillidsmandsmøder, ville der blive svaret massivt. Men dette er endnu ikke sket, og vi skal ikke forvente, at fagtoppen gør det af sig selv. Læs mere herom side 2.

Venstrefløjens besøgstid

Sidst men ikke mindst tester lærerkonflikten venstrefløjen. Spiller venstrefløjen en rolle i konflikten, eller er man bare heppekor? Og desværre er det sidste mest tilfældet.

Enhedslisten opfordrer til at genoptage forhandlingerne, og der bliver taget flotte billeder af demonstrationerne fra den gode udsigt bag Christiansborgs tykke mure og delt på facebook. Men hvad med at lægge pres på fagforeningerne for at gå ind i kampen? Hvad med at opbygge netværk, som kan styrke lærernes egen organisering og skabe kontakt til andre faggrupper?

Det organiserer Enhedslisten ikke. Debatten om Enhedslisten og hvilken slags parti, det er vi er ved at bygge, tager til op til årsmødet. Læs mere på side 6 og på bagsiden.

Lige meget hvordan lærerkonflikten ender, er Danmark nu kommet på klassekampens Europakort. Læs mere om de globale kampe på side 9.

Denne konflikt skal vi lære af og drage konsekvenser af. Konflikten er et billede på fremtiden. Hvad venstrefløjen gør i den tid, vi lever i, er ikke ligegyldigt, men af yderste vigtighed.

Se også:
SAA 328: Regeringen er svag: Lærerne kan vinde – men ikke alene
SAA 328: Kampparti eller vælgerparti?
SAA 328: BUPL burde se skriften på væggen
SAA 328: Kender HK sin besøgstid?
SAA 328: Sympati-konflikter nu!
SAA 328: Bondos afvisning af sympatikonflikt
SAA 328: Hvorfor vil de faglige ledere ikke slå igen?
SAA 328: Der er råd til velfærd!
SAA 328: Når frustration og vrede vendes til kollektiv handling
SAA 328: Lærerne i dag – dig i morgen

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 328

Flere numre fra 2013

Siden er vist 2550 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside