Socialistisk Arbejderavis
Nr. 328 – 16. april 2013 – side 6
Reform eller revolution på EL’s årsmøde
Bo Nielsen
Når Enhedslistens årsmøde skal tage stilling til det omdiskuterede “Forslag til udtalelse om demokrati” er det et udtryk for, at idéer og praksis må passe sammen.
“Sommeren 2012 blev præget af en debat om Enhedslisten og de ændringer af samfundet partiet arbejder for i Danmark, hvor der i medierne blev stillet spørgsmålstegn ved Enhedslistens forhold til demokratiske frihedsrettigheder.”
Sådan lyder begrundelsen for årsmødeforslag 7.2, stillet af 41 medlemmer af partiet, hvoraf de fleste er ledende medlemmer fra folketingsgruppen, HB og ansatte i organisationen.
Forslaget er udformet som en opsummering af en længere debat, der har kørt på Modkraft, i EL’s medlemsblad Rød+Grøn og i SAP’s netavis Socialistisk Information, hvor EL’s politiske rådgiver Pelle Dragsted og socialborgmester i København Mikkel Warming har gjort sig til fortalere for et revisionistisk opgør med de revolutionære dele af EL’s partiprogram.
Ændringer i køreplanen
Pelle Dragsted, har en vision om, at der også skal være plads til traditionelle socialdemokrater, som ikke vil køre med hele vej til den socialistiske endestation.
Det er denne rummelighedsdagsorden, der går igen i “demokratiforslaget”. Og det er da bestemt en mulighed for et venstrefløjsparti som Enhedslisten at lægge sig fast på en klar venstrereformistisk kurs. Der er helt sikkert parlamentarisk potentiale for et parti, som har parlamentarisk monopol på at udgøre opposition til nyliberalismen. Men at kaste principperne overbord har konsekvenser.
Et spørgsmål om demokrati
Årsmødeforslag 7.2 vil slå fast, at EL betragter det som “autoritært og antidemokratisk” at “suspendere de demokratiske rettigheder” for personer og grupper. Samt at samfundsforandringer kun kan have legitimitet efter valg til og lovgivning i de eksisterende institutioner.
Et sådant skridt bort fra revolutionær socialisme vil være et skridt baglæns for et socialistisk parti.
Tiltag til arbejdermagt i form af besættelser af fabrikker og virksomheder under arbejdernes demokratiske kontrol bryder jo indlysende med kapitalistens “demokratiske rettighed” i form af ejendomsretten over produktionsmidler som maskiner, bygninger etc.
Netop spørgsmålet om hvem, der må eje produktionsmidlerne i samfundet, er socialister nødt til at være skarpe på, hvis vi vil vinde et flertal for et andet samfund. Men den manglende skarphed blandt ledende EL-folk på dette har en årsag, og den skal findes i ønsket om en tilpasning til en rolle som "almindeligt" parlamentarisk parti.
Valg og borgerlig lovgivninig som demokratiets højeste form
Stine Brix gav allerede i maj sidste år en forsmag på en ny og ufarlig linje i P1-programmet ‘Krause På Tværs’. På studieværtens spørgsmål om hvordan en fabriksejer i en overgang til et socialistisk samfund “vil kunne blive beskyttet i forhold til det, han ejer,” svarede EL-politikeren: “Selvfølgelig skal et mindretal beskyttes, også langt mere end i dag...” – og nævnte så mulighed for tilbagerulninger af nationaliseringer og kommissionsundersøgelser.
Venstrereformisme som afsæt for ny rolle for Enhedslisten
Også Mikkel Warming taler for er et klart venstrereformistisk projekt inden for rammerne af den borgerlige stat, og understreger i hans blog på Modkraft: “At der i det nuværende principprogram tales om “demokratiske folkemagtsorganer” er derfor et stort problem. Det viser en manglende forståelse for det danske samfund, hvor frie og demokratisk valgte organers – for eksempel kommunalbestyrelsers og folketingets – beslutninger følges, fordi de er legitime.”
Sådan lyder et parti, der nok har ambitioner om at erobre magten og forsøge sig med reformer og lovgivning fra oven, men som har opgivet troen på arbejderklassens egen befrielse.
EL’s højrefløj har således formået at formulere en retning for partiet, der ligner en række andre europæiske venstrepartier, der disse år skal forsøge at opsamle vreden mod det socialdemokratiske reformistiske projekts kollaps, men som også har fjernet sig revolutionær socialisme. Som hidtil har eksisteret i dele af EL’s principprogram, men som gennem årene gradvist er forsvundet ud af det sprog og den praksis, partiet har haft.
Det store spørgsmål, der diskuteres i venstrefløjspartier rundt om i verden disse år er netop om hvilket parti, der skal bygges. Vil man være det brede favnende venstreparti, der administrerer systemet – eller vil man organisere sig efter og vinde arbejderklassen for at bryde med rammerne og forandre? “Demokratiforslag” 7.2 er entydigt førstnævnte.
Spørgsmålet er så, om dét er en retning, EL’s bagland vil bakke op om ved årsmødet.
Se også:
SAA 328: Enhedslistens årsmøde: Kamp om den politiske hovedretning
SAA 328: “Den parlamentariske strategi med at trække regeringen mod venstre har lidt fuldstændig skibbrud”
SAA 328: Kampparti eller vælgerparti?
SAA 328: Årsmødet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed