Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 328 – 16. april 2013 – side 16

“Den parlamentariske strategi med at trække regeringen mod venstre har lidt fuldstændig skibbrud”

Bo Nielsen

Vi talte med Bjarne Thyregod, der sidder i Enhedslistens Hovedbestyrelse, og som er medlem af EL Tårnby og af SAP.

Hvad er det for et årsmøde, vi skal til i år?

Det forløbne år har vist, at den parlamentariske strategi med at trække regeringen mod venstre har lidt fuldstændigt skibbrud – hvorfor et flertal i HB og Folketingsgruppen har haft svært ved at finde en politisk strategi.

Man har forsøgt sig med at sige ja til rammerne omkring kommuneaftalen, samtidig med, at man ikke var en del af delforligene. Dette ser jeg som et fortænkt forsøg på at fraskrive sig ansvaret for de kommunale nedskæringer.

Omkring skattereformen var der stor villighed i Folketingsgruppen til at ændre vores politik for at få et forlig – det betød, at topskattelettelser pludselig blev acceptable – stik imod al tidligere politik.

Ligeledes var principfastheden omkring universelle ydelser også i spil – børnecheck til de rigeste, ændring af folkepensionens grundbeløb var ikke mere 100% nagelfaste – men kom til diskussion.

Folketingsgruppen var oppe på de højeste retoriske nagler – og Johannes “Vi er ikke støtteparti” og “Krone til krone kompensation” blev introduceret. Men det blev senere glemt.

Finanslovstrategien viste sig også løbende at blive ændret. Her blev ultimative krav omkring bl.a. dagpenge løbende reduceret og endte med et begrænset uddannelsestilbud.

De generelle principper fra 2010 Finanslovsbeslutningen (Enhedslistens årsmødes beslutning om hvornår, der kan stemmes for en finanslov, red.) blev fortolket kreativt langt ud over hvad, man havde kunnet forestille sig.

Er dette så et reform-eller-revolutions-årsmøde?

Under overfladen ligger der selvfølgelig en reform-eller-revolutions-dagsorden, men det kommer ikke åbenlyst frem – det fordrer jo, at alle står ved deres positioner. Men klart, at parlamentarisme contra udenomsparlamentarisme vil blive en diskussion. Og denne gang er det ikke FT-medlemmer, der kan slå HB eller medlemmerne oven i hovedet dermed. For nu er der gang i det udenomsparlamentariske – hvorimod HB/FT-gruppen er meget langsomme i optrækket.

Se også:
SAA 328: Enhedslistens årsmøde: Kamp om den politiske hovedretning
SAA 328: Kampparti eller vælgerparti?
SAA 328: Reform eller revolution på EL’s årsmøde
SAA 328: Årsmødet

Flere artikler fra nr. 328

Flere numre fra 2013

Se flere artikler af forfatter:
Bo Nielsen

Siden er vist 2828 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside