Socialistisk Arbejderavis
Nr. 329 – 24. maj 2013 – side 5
Enhedslisten
Kamp om den politiske hovedlinje
Jørn Andersen
Helge Bo Jensen er medlem af EL’s hovedbestyrelse og af kommunalbestyrelsen i Albertslund. Vi bad ham gøre status på Enhedslistens årsmøde.
Det er positivt, at forslaget om selvstændig EU-opstilling blev stemt ned.
Det er vigtigt, fordi det siger noget om, hvilket parti Enhedslisten skal være. På EU-området har vi prioriteret det at opbygge bevægelses-arbejdet højt og ikke bare pr. automatik stillet op de steder, hvor vi kan komme af sted med det.
Mht. demokrati-vedtagelsen kunne man godt have ønsket sig en lidt bredere og åben diskussion, men det lykkedes dog at få vedtaget, at spørgsmålet om demokrati ikke bare kan begrænses til det formelle demokrati.
Årsmødet viste også, at vi har nogle alvorlige problemer med vores parti-demokrati.
Det er fx ikke godt, at taletiden for almindelige medlemmer er 1 minut, mens ledende kammerater har nærmest ubegrænset taletid. Det er et symptom på en anden type parti end det, jeg synes, Enhedslisten skal udvikle sig til.
Hvor er Enhedslisten henne om et år?
Jeg håber, vi får styr på vore demokratiske processer, at vi bliver i stand til at inddrage de ressourcer, som medlemmerne og afdelingerne har, og blive en levende og handlende organisation, men også gør det på nogle demokratisk ordentlige måder. Det er en rigtig vigtig ting.
Men det er et håb, og det er åbenbart ikke noget, der giver sig selv.
Det er ikke kønt, at stort set alle folketingskandidater, der er kritiske i forhold til folketingsgruppens – og HB-flertallets – linje i forhold til regeringen og finansloven, på trods af gode stemmetal ved urafstemningen fjernes fra kandidatlisten, eller rykkes kraftigt ned
Det er et slagsmål om den politiske hovedlinje, som er i gang og har været det et stykke tid, og som ikke er afgjort endnu. Derfor er det også et meget åbent spørgsmål, hvor vi står om et år.
Hvordan kan EL’s venstrefløj være med til at vende afmagt over for regeringens angreb til modmagt?
I virkeligheden ser det ikke så tosset ud. Med de mange nye medlemmer og sympati har EL rigtigt gode muligheder for at rejse diskussioner og protester, altså gøre noget. Bidrage til at opbygge bevægelser osv.
Det er jeg sikker på, at venstrefløjen i EL også satser på. Og på lange stræk kan det være en fælles interesse for alle medlemmer af EL.
Der er gode eksempler på, at aktive medlemmer af EL har været i stand til at bygge konkrete netværk og organisationer og konkret handling, fx Solidaritet Eller Frit Fald.
Hver gang vi laver et eller andet konkret, og hver gang vi i de parlamentariske forsamlinger stiller forslag, der kan understøtte folks handlinger, så gør vi jo en forskel.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed