Socialistisk Arbejderavis
Nr. 330 – 5. juli 2013 – side 4
Jonathan Simmel
“Jo mindre der bliver bliver agiteret for et brud med det eksisterende samfund, jo sværere bliver det at være revolutionær”
Socialistisk Arbejderavis har interviewet Jonathan Simmel, folketingskandidat for Enhedslisten, medlem af Socialistisk Arbejderparti (SAP) og aktiv i Dansk El-forbund.
Synes du, det bliver sværere at være revolutionær i Enhedslisten med den seneste udvikling som ja til finansloven og erfaringerne fra seneste årsmøde?
“Jeg synes i høj grad det er blevet sværere at være revolutionær i Danmark, men det skyldes i højere grad den generelle politiske udvikling, end Enhedslistens interne udvikling.
Jo mindre der bliver bliver agiteret for et brud med det eksisterende samfund, jo sværere bliver det at være revolutionær. Derved er det også klart, at når det politiske fokus pt. handler om småreformer, og hvorfor S-SF flygter fra deres løfter, så er der ikke meget fokus på de samfundsforandrende krav, hvilket gør det svært at være revolutionær.
Det skyldes i høj grad S-SFs højredrejning, men da også at Enhedslisten i højere grad prioriterer at fremlægge reformistiske del-krav, som S-SF tidligere selv har foreslået, for at kunne vinde del-sejre og udstille deres forræderi.”
Hvad håber du, vi kan skabe af protester ved Folketingets åbning, og hvorfor er det vigtigt?
“Jeg håber, at vi igen i år kan vise, at regeringens usolidariske politik ikke går ubemærket hen. Derudover håber jeg, at det bliver en større og mere tydelig protest end sidste år, og at flere faglige organisationer markerer sig.
Vi ved på rygraden, at socialdemokratiske regeringer er de bedste til at skære på velfærdsstaten og dem der oplever mindst muligt modstand, når de gennemfører angreb. Derfor vidste vi også efter valget, at det var op ad bakke at arrangere mobiliseringer mod en S-R-SF regering, og at hele vores mobiliseringsarbejde skulle starte forfra fra bunden, med små demonstrationer, hvor vi skulle lære at anerkende, at vi kun var nogle tusinder i starten. Men kunne vokse os større.
Jeg tror helt grundlæggende, at protesterne op til Folketingets åbning er af vigtigste betydning igen i år. Både i vores interne forståelse og uddannelse i at arrangere protester, men også til bruge det til at radikalisere og vise et politisk alternativ til den førte politik.”
Hvordan undgår vi, at utilfredsheden med Enhedslisten får folk til at melde sig ud?
“Som socialister sætter vi altid kampen om et andet samfund over behovet for at forsvare eller bevare vores eget parti. Dermed er intet parti helligt for os, og intet parti skal være et evighedsparti, man altid skal følge blindt.
Når vi helhjertet ønsker at bevare Enhedslisten i dens nuværende form og bredde er det fordi, vi anerkender, at Enhedslisten er det eneste nuværende parti, med en styrke, størrelse og politisk retning, der for alvor kan være garant for en samfundsomvæltning. Denne rolle kan Enhedslisten kun udfylde, hvis den til stadighed er dækkende som et masseparti for antikapitalistiske kræfter.
Dette må være vores fælles udgangspunkt og omdrejningspunkt for alle dele af Enhedslisten.
Selvfølgelig er der politiske interne uenigheder – det har der altid været og vil der altid være, så længe vi insisterer på at bevare bredden og styrken.
Men i modsætningen til højrefløjens partier, ser vi ikke interne uenigheder som en dårlig eller uheldig ting – gennem disse uenigheder, drøftelser og diskussioner kan vi forbedre vores politiske arbejde. Hvis vi skal bevare en enhed i Enhedslisten, er der behov for at man fra alle led i partiet anerkender politiske uenigheder, og respekterer disse, både mindretal og flertal. Det betyder, at vi skal have uenighederne og de politiske strømninger frem i lyset til den klarest mulige, og rene debat.
Vi skal respektere de valgte flertal, og de skal fremlægge deres strategier og politiske linje, uden dog på nogle måder at trumfe deres vilje eller udgrænse mindretal. Men omvendt skal de politiske mindretal også hele tiden søge at formulere sig og ytre deres uenigheder i partiet, så vi kan få diskussionen. Men det er klart at disse mindretal selvfølgelig skal gøre det i respekt og loyalitet overfor resten af partiet, og hermed også flertallet.
Så helt konkret: Mindretalsbeskyttelse, flertalsbeskyttelse og mulighed for reel politisk partidebat, hvor synspunkter kan fremlægges og søges at vinde opbakning.”
Se også:
SAA 330: Hvilken venstrefløj har vi brug for?
SAA 330: Venstrefløjens udfordringer
SAA 330: Venstrereformismens fremgang og begrænsninger
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed