Socialistisk Arbejderavis
Nr. 333 – 5. november 2013 – side 2
Flere danske virksomheder sænker lønnen
Fyrer alligevel
Pernille Cauchi
Oversigt over lønnedgang og fyringer de sidste 10 år.
December 2004
Tulip i Ringsted truer ansatte med at lukke fabrikken, hvis ikke de går 15 procent ned i løn. Medarbejderne udarbejder en spareplan, der dog afvises af ledelsen. Tulip i Ringsted lukker den 30. april 2005 og 230 NNF-medlemmer mister deres arbejdsplads.
Januar 2005
Ledelsen for GASA GROUP forlanger, at de 105 medarbejdere, som arbejder med potteplanter og snitteblomster i weekenden i blomsterhallerne i Odense og Århus, skal gå 10 procent ned i løn.
2009
Arbejderne i Jydsk Aluminium gik ned i løn for at redde arbejdspladser. Alligevel blev der fyret medarbejdere.
HP-ansatte opfordres til at gå ned i løn. Senere var udmeldingen, at der på internationalt plan var 6.400 overflødige medarbejdere.
Maj 2010
Medarbejderne (timelønnede) i betonelementfabrikken Expan i Linå ved Silkeborg går 10 kroner ned i løn.
2011
Pålægsfabrikken Kreatina A/S fik sine medarbejder til at gå ned i løn for alligevel at fyre syv medarbejdere kort tid efter. Fabrikken lukkede endegyldigt i juli 2012, hvor de sidste 22 medarbejdere blev fyret.
Forsikringsselskabet Tryg forlanger en lønnedgang på 50 procent hos firmaets 350 assurandører. Det ender med en gennemsnitlig lønnedgang på små fem procent i tre år.
2012
Butikskæden Inspiration vil have sine ansatte til at gå mindst 1.000 kroner ned i løn per måned.
Oktober 2012: Jysk tegner overenskomst, der giver nye lagerarbejdere omkring 25.000 kr mindre i løn om året end dem, der allerede er ansat – og deres 30 minutters betalte frokostpause forsvinder også.
November 2012: ISS kræver 15 procent lønnedgang til vinduespudserne, ellers bliver hver fjerde fyret.
Ø-pølser på Langeland fik medarbejderne til at gå ca. 10 procent ned i løn.
November 2012: SAS' piloter accepterer at løntrin fjernes, at diæterne reduceres med 27 procent, samt forringelser af pensionsordningen.
Kilder: NNF, 3F, avisen.dk, Information, Dansk Metal, Fyens Stifttidende, Politiken, Business Danmark, DR-Nyheder.
Se også:
SAA 333: Nej til lønnedgang
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe