Socialistisk Arbejderavis
Nr. 338 – 1. maj 2014 – side 3
Uligheden stiger hurtigst i Danmark
Christine Kyndi
En ny rapport fra Cevea viser at uligheden i Danmark stiger med rekordfart. Regeringen prøver at fralægge sig ansvaret.
Ceveas nye rapport har skabt en del debat om ulighed og fattigdom i Danmark – en udvikling som skal ses i lyset af den økonomiske krise og VKO-regeringens asociale politik. Den økonomiske politik, som den nye SRSF-regering med egne ord valgte at “videreføre i bredeste forstand”.
2011 eller 2012?
Rapporten beskriver perioden 2005-2012. Den er blevet angrebet af både Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, som siger, at rapporten i virkeligheden kun går indtil 2011.
Den fungerende politiske ordfører for Socialdemokratiet, Ole Hækkerup, brugte dette til at forsøge at komme tilbage i offensiven – han mener nemlig at regeringen er “fritaget” for ansvaret:
“Undersøgelsen dækker kun til 2011 og ikke på nogen måde den nuværende regering. Derfor burde Enhedslisten rette sit skyts mod den gamle regering og ikke mod os,” siger Ole Hækkerup.
Ulighedsskabende politik
Det kunne måske give mening, hvis den nuværende regering havde rettet op på VKO’s ulighedsskabende politik.
Men SRSF har i de seneste to år gennemført en lang stribe angreb, som kun skaber endnu mere ulighed: Kontanthjælp, uddannelsesydelse, dagpenge, skattereformen, fleksjobs- og førtidspensionsreformen... det er bare nogle af den nye regerings angreb på de fattigste.
Debatten har ramt lige ned i et ømt punkt for regeringen. Ole Hækkerups patetiske forsøg på at fralægge sig ansvaret for øget ulighed er gennemskueligt for de fleste.
Man dør jo ikke...
Sidste år fik Danmark en officiel fattigdomsgrænse. Tjener man mindre end 103.000 kr. årligt – i 3 år i træk – er man fattig. 47.700 lever under denne latterligt lave fattigdomsgrænse.
Fattigdomsgrænsen medførte også en del debat. Bl.a. fra de ultra-liberale på Cepos – som at dømme efter deres udtalelser selv er født med en sølvske i røven.
Mads Lundby Hansen, cheføkonomen i Cepos, siger at fattigdomsgrænsen er et problem – den gør det sværere at skære yderligere ned i de sociale ydelser og at sænke minimumslønnen.
Desuden mener han ikke, at “man kan betegnes som fattig, hvis man har en indkomst på 100.000 kroner efter skat. Der ér tale om en relativ lav indkomst, men en indkomst, man kan leve af.”
Tak til Mads Lundby for at tale rent ud. Det er godt at vide, at han mener, at fattigdomsgrænsen skal sættes dér, hvor man er så fattig, at éns indkomst ikke er høj nok til at man kan holde sig i live!
Man skal åbenbart være “ikke-overlevende” i 3 år i træk for at kunne betegnes som fattig efter CEPOS’ opfattelse.
Det viser Ceveas analyse
- Danmark er det vesteuropæiske land hvor uligheden er steget mest fra 2005-2012.
- Uligheden er steget mere end 5 gange så meget som gennemsnittet i de 15 "gamle" EU-lande.
- Danmark er nu det 14. mindst ulige land (ud af 31 lande) i Europa.
- Stiger uligheden frem mod 2020 med samme fart, så bliver Danmark lige så ulige som Rumænien og Bulgarien.
Se også:
SAA 338: Fattigdomskonferencen: Der er alvorlig fattigdom i Danmark
SAA 338: Mand sætter ild til sig selv foran Brøndby Rådhus
SAA 338: Thornings dagpengemassakre fortsætter
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed