Hvad har rød blok gjort?

S-SF kom til magten på løfter om velfærd. Hundredtusinder af arbejdere håbede på forandring.

Men allerede med de første meldinger stod det klart, at krisepolitikken skulle blive nyliberal:

“Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand,” hed det i regeringsgrundlaget.

Det var ikke ‘de bredeste skuldre’, der skulle løfte, men et klasseløst ‘vi’.

Løntilbageholdenhed blev skrevet ind i grundlaget og satte kursen for de kommende års politik.

SF-skatteministeren Thor Möger Petersens første handling blev en ‘rød’ skattereform, hvor den lovede millionærskat blev erstattet med skattelettelser for de rige.

“Det skal kunne betale sig at arbejde.” Uligheden blev øget.

Reform-amok

Regeringen gik “reformamok” og gennemførte de borgerliges og De Radikales efterlønsreform, slagtede dagpengene og gennemførte angreb på angreb på arbejderklassen – hovedsageligt på de arbejdsløse.

De faglige ledere var stumme. Det var deres regering, der angreb deres medlemmer.

Regeringen kaldte det en sejr, da et flertal i Folketinget i maj 2012 stemte for Europagten – en nedskærings-spændetrøje, som Danmark, der ikke er et euroland, frivilligt tiltrådte.

Oppositionsleder Lars Løkke havde måneder i forvejen udtalt:

“Aftalen ligger i direkte forlængelse af den reformlinje, jeg lagde for dansk politik. Så den bør Danmark tilslutte sig.”

Den politik, Søvndal forud for valget havde kaldt “velfærdsmassakre”, blev nu forsvaret af SF-formanden som "et nyt venstreorienteret reformprojekt" – “moderne socialisme”.

Different name – same shit.

Hvad vil blå blok?

Hver gang regeringen har sagt, at flere skal i arbejde, har Venstre og LA skruet op for hetzen – de arbejdsløse er dovne og har sugerøret langt nede i de fælles kasser.

Til trods for regeringens nul-vækst finanslove mener V, LA og Konservative, at regeringen lader den offentlige sektor vokse uhæmmet. De vil hellere give skattelettelser til de rige og vennerne i erhvervslivet.

Derfor skal Danmarks konkurrenceevne styrkes, siger Venstre. Og derfor skal det kunne betale sig at arbejde. Og derfor skal den offentlige sektor effektiviseres.

Det er politikersprog for, at arbejdsløse og syge skal rammes hårdere, og for at lønnen skal ned. Og for mere måle-tyranni i det offentlige, hvor de ansatte skal løbe stærkere.

Der skal konkurreres med privat, uorganiseret lønpresseri, så mere kan udliciteres og blive til privat profit – såkaldt "vækst".

De fattige er grådige

I konkurrencen med den nyliberale regering er der blevet skruet op for syndebukke-retorikken. De arbejdsløse er ikke bare dovne, de er også mega-grådige, må vi forstå.

Omkring 9.100 kontanthjælpsmodtagere modtager over 300.000 kr. brutto i samlede ydelser fra staten, påstod LA. En løgn, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dog hurtigt skød ned.

Næsten en halv million kr. kan et arbejdsløst ægtepar med tre børn få, hylede Venstre forarget i en annoncekampagne. Men kunne ikke lige finde på nogen eksempler, da kritikere spurgte "hvem?"

Så pludselig var kampagnen ‘bare’ rettet imod arbejdsløse indvandrere!

Således bindes de to store syndebukke-temaer sammen. Racismen tjener en vigtig funktion i magthavernes del-og-hersk strategier.