Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 344 – 20. april 2015 – side 3

Er valget ikke ligegyldigt?

Christine Kyndi

Det kommende valg virker på mange måder ret ligegyldigt – for “rød” og “blå” blok fører grundlæggende samme politik.

Valgplakater 2011 med røde næser

Måske vil en borgerlig regerings hetz mod arbejdsløse, arbejdere og især mod muslimer og asylansøgere være hårdere end en socialdemokratisk regerings – selv om mange blev overraskede over de socialdemokratiske angreb. Men de to blokkes overordnede linje er den samme.

Så kan man ikke lige så godt vise sin foragt for det parlamentariske cirkus og lade være med at forholde sig til valget?

Nej. Selv om socialister skal være klare på, at vi ikke tror på forandring gennem parlamentet, er det alligevel vigtigt at vi forholder os til valgkampen.

Politisk platform

Under en valgkamp er der politiske diskussioner overalt – langt flere mennesker end normalt tænker politisk, indgår i politiske diskussioner, overvejer hvilke forandringer, de ønsker, og hvordan de kan skabes.

Socialister skal udnytte, at det er nemmere at tale politik med folk – vi skal snakke politik på vores skole, arbejdspladser, gå på gaden osv.

Valget giver os en politisk platform, som vi skal udnytte.

Forandring – hvordan?

Mange af dem, vi kommer i snak med, har svært ved at se et alternativ til nedskærings-politikken og hader måske politikerne. Ligesom os.


Valgkampen er vores mulighed for at komme ud til mange og vinde argumentet om, at forandring ikke kommer igennem parlamentet, men ved at almindelige mennesker organiserer sig og kæmper.

Vi kan bruge valgkampen til at opbygge styrke

Det gør vi ikke ved at hænge valgplakater op i lygtepæle, eller dele glitrende foldere ud for politikere der vil "ordne det hele for os".

For socialister er valgkampen en chance for at samle folk, som ønsker forandring. Fx ved at overbevise dem om, at de skal være med til at opbygge en kæmpende venstrefløj og blive aktive i Internationale Socialister.

Men også ved at trække dem med i fælles aktivitet: Internationale Socialister støtter Racismefri Bys valgkampagne, som ikke har som formål at få valgt bestemte politikere ind.

Den har til formål at samle alle dem, som har fået nok af politikernes racisme, til en mod-kampagne. Og dermed skabe en anti-racistisk bevægelse, der står stærkere efter valgkampen.

De ting er de vigtigste, socialister kan gøre i den kommende valgkamp.

Og så gå ned og stem ...

Derudover opfordrer vi også til at stemme på Enhedslisten. I sig selv vil det ikke gøre den store forskel. Nedskæringspolitikerne vil også være i flertal efter valget.

Men mange stemmer til Enhedslisten vil øge selvtilliden hos dem, der er modstandere af nedskæringer og racisme.

Selv om det ikke er det vigtigste, du kan gøre under valgkampen – så gå alligevel ned og stem på Enhedslisten.

Men brug især valgkampen til at trække nye folk med i aktivitet – og med som organiseret socialist.

Se også:
SAA 344: Rød og blå blok: Enige om flere angreb
SAA 344: Forandring kommer fra neden
SAA 344: For hvem er Alternativet et alternativ?
SAA 344: Spørgsmål til Nationalpartiet
SAA 344: Politikernes hetz-kampagne – en tidslinje
SAA 344: Vi står sammen!

Flere artikler fra nr. 344

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Christine Kyndi

Siden er vist 2041 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside