Socialistisk Arbejderavis
Nr. 344 – 20. april 2015 – side 10
Initiativet tilbage til gulvplanet
Christine Kyndi
Krisen betyder øget konkurrence. Krisen og den faglige venstrefløjs svaghed betyder, at arbejdsgiverne har selvtillid nok til at angribe igen og igen.
Det drejer sig ikke “kun” om angreb på løn og arbejdsforhold. Men også mere eller mindre åbenlyse angreb på vores kollektive faglige organisering og overenskomsterne.
Angrebene er så grundlæggende, at ingen gruppe kan vinde alene.
Stå sammen
SAS mistede 40 mio. kr. på kabinepersonalets strejke – men tjente det og mere til ind på ekstra billetsalg, da Norwegian-piloterne gik i strejke få dage senere. Og Norwegians systematiske brug af strejkebrydere under strejken svækkede dens effektivitet.
Dette understreger behovet for sammenhold.
Alle ansatte i luftfartsbranchen oplever samme pres – på tværs af fagskel, firma, land. Derfor må kampen opfattes som én: Én fælles kamp for ikke at underbyde hinanden på løn og arbejdsforhold, og én kamp for, at en strejke i ét firma ikke skal gavne et andet.
De angreb, vi står overfor nu, på alle arbejdspladser, er så stærke, at skal vi vende udviklingen, skal der skabes sammenhæng mellem de forskellige kampe. Det er nødvendigt at opbygge netværk på tværs af arbejdspladser og brancher.
Det er alles kamp
Det strejkende kabinepersonale i SAS udtalte, at de kæmpede alles kamp – en kamp mod angreb på faglig organisering.
Dette angreb foregår ikke kun i luftfartsbranchen, også på det offentlige område, hvor man forsøger at svække kollektiv organisering og fx lade tillidsmænd blive uddannet af arbejdsgiveren i stedet for af fagforeningen. Noget lignende sker i private virksomheder.
Arbejdsgiverne følger selvfølgelig med i, hvad der sker i andre brancher for at vurdere, om de tør følge samme eksempel. På samme måde må vi organisere os, så vi kan lære af hinandens sejre – og nederlag.
Tro ikke på Arbejdsretten
Blandt de faglige ledere er der stor tiltro til de arbejdsretlige systemer.
Konsekvensen er, at strejker og sympatiaktioner er blevet opgivet eller udskudt til fordel for at vente på en afgørelse. Det giver arbejdsgiverne tid til at forberede sig.
I tilfældet med Ryanair – som gang på gang har vist sig klar til at kæmpe mod fagforeninger og organisering – venter man med at starte konflikt, til Arbejdsretten (måske) siger, den er lovlig (måske) til maj.
Når fagforeningerne slæber Ryanair eller SAS for Arbejdsretten for at få afgjort om en konflikt er lovlig, tager det flere måneder, før der er en afgørelse.
Men når SAS en sen lørdag aften beder Arbejdsretten tage stilling til kabinepersonalets strejke, kan dommen om, at strejken er ulovlig, falde under et døgn senere, søndag formiddag!
Arbejdsretten er langtfra neutral. Fra dens oprettelse i 1899 til 1983 (her stopper opgørelserne) er arbejdsgiverne kun blevet idømt mindre end 1 procent af det samlede bodsbeløb.
Stol på egen styrke
I stedet for at have tiltro til Arbejdsretten må vi stole på vores egen styrke – også når den ikke er i top.
Arbejdsretten kan presses, men ikke ved små velmenende aktioner foran retten, når de behandler en sag. De faglige ledere ønsker at overlade initiativet til Arbejdsretten – vi skal tage det tilbage til almindelige arbejdere og fagligt aktive på gulvet.
Men det skal organiseres – og det kræver en faglig venstrefløj, som ønsker at opbygge på gulvplan, og som argumenterer for at stole på vores egen styrke i stedet for at håbe på arbejdsret og forhandlinger bag lukkede døre.
Se også:
SAA 344: OK15: 1-0 til de offentlige arbejdsgivere
SAA 344: Kamp for ret til organisering i Ryanair
SAA 344: Angreb på arbejdsforhold i luftbranchen
SAA 344: Det mener vi: Vi har brug for folk, der vil bygge op
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed