Socialistisk Arbejderavis
Nr. 345 – 1. juni 2015 – side 8
Socialister og valg
Jørn Andersen
Valget kommer ikke til at ændre afgørende på den førte politik. Alligevel er socialister ikke ligeglade med udfaldet.
Foto: Mette Kramer Kristensen
Afgørende forandringer i den førte politik – eller “bare” at angrebene på velfærd og demokrati stoppes – kræver aktiv mobilisering blandt betydelige dele af arbejderklassen, studerende osv.
Men det altovervejende flertal af dem, hvis aktive kamp er nødvendig for forandring, opfatter, at politik er “noget politikerne gør” – ikke noget deres egen aktivitet kan ændre.
Folk stemmer
De fleste går hen og stemmer – fordi de opfatter det som deres eneste mulighed for at få bare en smule indflydelse.
Mens valgdeltagelsen i en del europæiske lande er faldet helt ned til 50-60 pct. de seneste år, så er det langt fra tilfældet i Danmark.
De seneste 55 år har valgdeltagelsen kun 2 gange været under 84 pct. (1981: 83,2 pct., 1990: 82,8 pct.).
Ved de seneste 2 valg er den steget (2005: 84,4 pct., 2007: 86,6 pct., 2011: 87,7 pct.).
Undlade at stemme?
Alene på grund af hvor mange, der stemmer, er socialister nødt til at tage folks stemmeafgivning alvorligt.
Det betyder ikke, at vi, bare fordi der er valg, opgiver eller underspiller vores grundsynspunkt: At reel forandring ikke kommer gennem en stemmeboks, men kun gennem det store flertals aktivitet.
Men det betyder, at vi går ind i stemme-diskussionen med kolleger, medstuderende, familie, venner osv. Hvad skal man stemme på? Nytter det at stemme? Hvis ikke det gør den store forskel, hvad gør så en forskel?
Det er langt vigtigere at diskutere med de mange, om hvad man ellers kan gøre – uanset om de har tænkt sig at stemme eller ej – end at overbevise et lille mindretal om at undlade at stemme.
(Læs også anmeldelsen af Søren Maus bog: “Hæv Stemmen!”)
Stem mod de borgerlige
Hvad skal man så sige om det at stemme?
For det første, skal man tænke mere på dem, der stemmer, end på hvad stemmen bliver brugt til.
På enhver arbejdsplads, skole osv. er der et skel mellem dem, der stemmer borgerligt, og dem, der stemmer S, SF eller Ø.
På en arbejdsplads er dem, der stemmer S, SF eller Ø, mere tilbøjelige til at argumentere for at være i fagforening, være mod racisme, være mod nedskæringer, tænke i kollektive værdier osv. end dem, der stemmer på Venstre, DF eller LA.
På enhver skole er dem, der støtter DSU, SFU eller SUF, mere progressive, end dem, der støtter VU, KU, DF osv.
Som en grov skillelinje (der er undtagelser) gælder det: De første kan vi diskutere med. VU’erne, KU’erne osv. er vi imod.
Så det første, vi siger, er: Stem mod de borgerlige!
Thorning er ikke noget alternativ
Men det er de færreste, der stemmer S eller SF, fordi de støtter dagpenge-forringelserne, angrebene på syge, kontanthjælpsmodtagere osv.
De fleste gør det, fordi de er imod Løkke og DF. De er imod deres grådighed og racisme. Og de tror, at hvis de stemmer S eller SF, så bliver det knapt så slemt.
Men det er ikke særligt logisk at stemme for partier, der har gennemført de mest brutale nedskæringer i nyere tid, hvis man vil undgå brutale nedskæringer.
Det mindste, man kan gøre, er at stemme på nogen, der er imod nedskæringerne.
Under Thorning-regeringen er det kun Enhedslisten, der skiller sig positivt ud her.
Den vigtigste diskussion
Men den vigtigste diskussion i valgkampen er: Hvordan stopper vi nedskæringerne? Hvordan stopper vi politiker-racismen?
Det gælder, uanset om folk stemmer EL, eller de stemmer S-SF, fordi de er imod nedskæringer og racisme.
For de fleste af vores kolleger eller medstuderende er valget en mulighed for at diskutere og tage stilling til, hvordan de kan få en bedre fremtid.
Det er derfor, vi ønsker at diskutere med dem i valgkampen: Fordi de er nøglen til at stoppe skiftende regeringers angreb, hvis de begynder at organisere sig sammen med andre om at sige Nej.
Udfaldet er ikke ligegyldigt
Selve valgresultatet har ikke kun parlamentarisk betydning. Det påvirker også “stemningen på gulvet”.
Hvis Venstre, DF og LA vinder valget, vil kampen for solidaritet og mod nedskælringer føles mere op ad bakke.
Valget vil i så fald vise, at flere af ens kolleger eller medstuderende er villige til at acceptere de riges grådighed eller racismen.
Omvendt hvis SF og Enhedslisten får fremgang: Så vil det kunne give selvtillid til at inddrage flere i at organisere modstand.
Endnu en grund til at tage diskussionen – og gå hen og stemme mod de borgerlige og gerne på Enhedslisten.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed