Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 362 – 17. november 2017 – side 15

Den russiske revolution 100 år

Oktober og de undertryktes festival

Anna Wolf

”Revolutioner er de undertryktes og de udbyttedes festivaler. På intet andet tidspunkt står folkets masser i en position til så aktivt at markere sig som skabere af en ny social orden som under en revolution. På sådanne tidspunkter er folket i stand til at udføre mirakler...”

Sådan skrev Lenin i 1905 om den festlige og oprejsende kollektive energi, der ligger i en revolution fra neden. Og det var før, han havde ledet og oplevet Oktoberrevolutionen 1917, der siden ofte er blevet kaldt “de undertryktes festival”.

Denne historie er noget af det, der står stærkest for os 100 år efter. En af de første love, der blev sat i kraft af sovjetternes 2. kongres umiddelbart efter sejren, var, at enhver form for ulighed baseret på klasse, køn, nationalitet og religion blev gjort ulovlig.

Kvindelige arbejdere spillede en yderst afgørende rolle gennem de revolutionære begivenheder i hele 1917, navnlig februarrevolutionen. Det var et tegn på deres styrke og selvsikkerhed, vundet gennem strejker og hårde kampe, at lighed mellem kønnene kom til at stå i front af revolutionens ideer.

I den forbindelse blev skilsmisse let tilgængelig, ligesom forskellige sociale ydelser, der bl.a. skulle sikre kvinder mod økonomisk afhængighed af mænd i fremtiden. Homoseksualitet blev øjeblikkelig afkriminaliseret, og f.eks. zarregimets officielle antisemitisme og undertrykkelse af indvandrere blev slettet.

At kvindeundertrykkelse, homofobi, racisme/antisemitisme mm. senere blev nogle af Stalins kendetegn og tæt forbundet med livet i Sovjetunionen, er kun testamente til deres afgørende sammenhæng med ånden i Oktoberrevolutionen.

At mange af disse fejende lovgivninger i den opstemte atmosfære i 1917 simpelthen var at gøre kort proces med de gamle love, udtrykker netop festivalstemningen og “miraklerne”. Klassesamfund, racisme, ulighed og undertrykkelsen af seksualitet blev alle set som et sammenhængende mønster af forhadte snærende bånd fra det gamle regime.

Der laves ofte en underlig skelnen mellem socialisme og personlig frihed. En (socialistisk) revolution består af mange delelementer, men det er, som Lenin påpegede, denne festival for de mange, der endelig føler lænkerne sprænges, endelig ser for sig en verden, hvor individet såvel som kollektivet har mulighed for at leve friere, fuldere, større – det er denne fest, der er drivkraften.

Artiklerne om den russiske revolution i dette nummer giver bedst mening, hvis man læser dem i sammenhæng – og i rækkefølge:

1. Brød, jord og fred
2. Oktober og de undertryktes festival
3. Var oktoberrevolutionen et udemokratisk kup?
4. Førte Lenin til Stalin?
5. Mere end de 10 dage, der rystede verden

Flere artikler i serien Den russiske revolution 100 år

Flere artikler fra nr. 362

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Anna Wolf

Siden er vist 1303 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside