Socialistisk Arbejderavis
Nr. 362 – 17. november 2017 – side 15
Den russiske revolution 100 år
Førte Lenin til Stalin?
Anders Bæk Simonsen + Hans Verner Klausen
Oktoberrevolutionen betød, at arbejderne, soldaterne og bønderne tog magten og begyndte at styre hele samfundet fra neden via arbejderrådene. Men blot nogle år senere var det hele ovre, og man så et blodigt undertrykkende samfund. Hvad skete der?
Revolutionens isolation og militariseringen af samfundet
Revolutionen i det tilbagestående og udpinte russiske land skulle, for at overleve, spredes til andre lande. Det blev den desværre ikke, selvom der var revolutionære situationer i bl.a. Ungarn, Italien og Tyskland i perioden fra 1917-23.
Samtidig blev den nye socialistiske stat næsten fra start invaderet af 14 forskellige lande. Disse landes magthavere ønskede ikke, at deres arbejdere fik for gode revolutionære idéer. Det lykkes den røde hær at jage dem på flugt, men omkostningerne var enorme.
Mange arbejdere var døde i borgerkrigen for at forsvare republikken og folk sultede. Militariseringen af samfundet på grund af borgerkrigen tog til og arbejderdemokratiet gik i opløsning.
En ny klasse kommer til
Alt imens forudsætningerne for et ægte demokrati fra neden blev svækket, og samfundet og staten blev mere militariseret og bureaukratisk, fik en anden klasse langsomt mere og mere magt i den nye sovjetrepublik. De var koncentreret omkring embedsmænd fra det gamle tsarstyre, der havde søgt ind i det parti, der før havde frataget dem deres privilegier, men nu var ensbetydende med karriere.
De kunne se, at de kunne udfylde det magttomrum, der opstod efter de indtrængende magters hærgen. Især den tyske revolutions nederlag i 1923 blev et stort slag for alle dem, som – i og udenfor bolsjevikpartiet – stadig ønskede reelt socialistisk demokrati og udvikling. Samtidig gav nederlaget også den bureaukratiske klasse og deres mand, Josef Stalin en fordel.
I 1924 blev han generalsekretær over partiet og proklamerede “Socialisme i ét land” i det udpinte land.
Stalinismen
For at sikre denne form for “socialisme” satte Stalin det mål, at man skulle gennemføre den industrialisering der tog Europa cirka 300 år i løbet af 10 år. Arbejdsintensiveringen blev skruet op, og millioner af mennesker blev sendt til straffelejre.
Stalin smadrede de sidste rester af arbejderrådene, afskaffer gratis mad, bolig og tøj. Kvinderne mister den fri abort og kommer tilbage til køkkenet og homoseksualitet bliver atter forbudt. Fagforeninger bliver overtaget af pampere som styrer med jernhånd.
Man udbytter arbejderne og bønderne for at staten kan producere et overskud. Ikke af forbrugsgoder som f.eks. ordentlige sko og tøj som store dele af befolkningen manglede, men til våben.
Resultatet bliver en statskapitalistisk fangelejr, der i mange år kunne konkurrere med Vesten om ressourcer og profit. Havde revolutionen sejret i Tyskland, ville det have givet langt bedre muligheder for socialisme fra neden. Så det var ikke Lenin og aprilteserne, der skabte fænomenet Stalin, men revolutionens nederlag i Tyskland.
Artiklerne om den russiske revolution i dette nummer giver bedst mening, hvis man læser dem i sammenhæng – og i rækkefølge:
1. Brød, jord og fred
2. Oktober og de undertryktes festival
3. Var oktoberrevolutionen et udemokratisk kup?
4. Førte Lenin til Stalin?
5. Mere end de 10 dage, der rystede verden
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed