Socialistisk Arbejderavis
Nr. 362 – 17. november 2017 – side 14
Den russiske revolution 100 år
Var oktoberrevolutionen et udemokratisk kup?
Freddie Nielsen
Når talen falder på den russiske oktoberrevolution, opfattes den ofte som et bolsjevikisk og udemokratisk kup. Ikke kun fra højrefløjen, men også fra meget af den brede venstrefløj.
Argumentet mod oktoberrevolutionen er todelt; dels at bolsjevikkerne med oktoberrevolutionen lavede et kup og generelt var udemokratiske, dels at de ødelagde det demokrati, der spirede ud af februar-revolutionen.
Hvor meget er de to argumenter så i stand til at holde vand?
Februarrevolutionen
Lad os starte med demokratiet. Indtil 1905 var Rusland et totalt autokrati, underlagt zarens luner. Da 1905-revolutionen var nedkæmpet, lod han sig overtale til at indføre dumaen – et organ hvortil der kun var yderst begrænset stemmeret, og som kun havde en rådgivende funktion.
Med februarrevolutionen abdicerede zaren, men ikke til et demokrati. Han overlod magten til en slægtning, der dog videregav den til en provisorisk regering, bestående af det borgerlige kadetparti.
Den provisoriske regering havde ingen demokratisk baggrund – ud over at arbejderne, bønderne og soldaternes egne demokratiske organer – sovjetterne – lod den være regering, Og i begyndelsen bakkede op bag den.
De moderate socialisters regering
Med tiden gik regeringen mod venstre, forstået på den måde, at det mere og mere blev de moderate socialister der overtog ansvaret, mens kadetterne trak sig ud. Først inviterede de den socialrevolutionære leder, Kerenskij, ind (bedre at have ham med os end mod os). Sidenhen ved at regeringen kun bestod af mensjevikker og socialrevolutionære.
Men efterhånden som 1917 skred frem, blev det med en “socialistisk regering”, der bar en lovende fremtid for Rusland i sig, noget der kom længere og længere fra virkeligheden.
Folket – arbejderne, soldaterne og bønderne ville noget andet end regeringen. De ville ud af krigen, de ville have brød på bordet og de ville have jord.
En regering bundet op af krig og kapitalismen
Intet af det kunne den provisoriske regering leve op til. Regeringen ville have demokratisk kapitalisme, og hvis de trak Rusland ud af krigen, ville den russiske kapital blive henvist til 2. division på verdensplan.
Jord til bønderne ville være imod kapitalens interesser, og det samme gjaldt for de mange undertrykte nationaliteter, der ønskede selvstændighed. Heller ikke det kunne regeringen give indrømmelser på.
Støtten til regeringen?
Regeringen havde altså i efteråret 1917 hverken støtte fra arbejderne, soldaterne
eller bønderne. Reformistiske regeringer har, i tidens løb, ofte overlevet at miste massernes opbakning og tillid.
Forskellen var, at heller ikke borgerskabet og officer-klassen havde tillid til regeringen. I deres øjne var den for radikal, og masserne skulle efter deres mening trykkes ned igen.
Bortset fra dele af byernes intellektuelle og småborgerskabet, så var der ingen der støttede regeringen. Derimod byggede bolsjevikkerne større og større tillid op blandt masserne.
Alternativet til at bolsjevikkerne førte revolutionen videre til sejr, var ikke borgerligt demokrati, men blodigt militærdiktatur. Og det var bolsjevikkerne der havde folkets opbakning i de store byer.
Artiklerne om den russiske revolution i dette nummer giver bedst mening, hvis man læser dem i sammenhæng – og i rækkefølge:
1. Brød, jord og fred
2. Oktober og de undertryktes festival
3. Var oktoberrevolutionen et udemokratisk kup?
4. Førte Lenin til Stalin?
5. Mere end de 10 dage, der rystede verden
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed