Socialistisk Arbejderavis
Nr. 39 – Maj 1988 – side 7
Jeg ser frem til næste 68
Jørgen Lund
Der var mange med i 68, skoleelever, studenter, unge arbejdere og folk fra det antiimperialistiske arbejde. Mange er faldet tilbage i passivitet, andre er skredet til hejre. Men der er nogle som holder fast i den revolutionære tradition.
En af dem er Jørgen Lund, dengang aktiv i VS i Herning. I dag er han medlem af Internationale Socialister. Vi har spurgt ham om 68s betydning i Danmark.
Set fra fjerde kartoffelrække og tredje geled var 68 et afgørende år. Men 68 var ikke isoleret. 68 var mere end maj. Det blev året, hvor proppen røg af flasken, men dele af mobiliseringen var allerede sket i 67, med dannelsen af VS og de militante Vietnamdemonstrationer. 68 blev bruddet med de gamle autoriteter, og her blev invasionen i Tjekkoslovakiet afgørende i den politiske afklaring og rystede for alvor stalinismens autoritet.
Hvorfor fik Vietnambevægelsen den kolossale indflydelse?
Vietnamdemonstrationen i påsken 68 blev nedslagtet af politiet. Man indkaldte til en ny demonstration i pinsen og da den nåede frem til den amerikanske ambassade på Dag Hammerskjolds Alle, var der en helt anden grad af militans. Demonstrationen kom til at betyde, at det blev klart, at kampen ikke kun drejede sig om solidaritetsdemonstrationer, fjenden kunne også bekæmpes herhjemme.
Hvor var arbejderklassen henne?
Opsvinget satte først rigtigt ind herhjemme i 69-76 med kronestrejkerne. Strejkerne var ikke automatisk underlagt den etablerede fagbevægelse og var langt hen ad vejen uden for bureakratiets kontrol. Strejkebølgen gik ned, fordi DKP ikke havde nogen interesse i en hård konfrontation med Socialdemokratiet.
Hvad er den vigtigste erfaring fra 68?
Mange gamle 68ere frygter et nyt opsving, men jeg ser frem til det. For på trods af, at venstrefløjen er kollapset meget siden 68, står vi, som stadigt fastholder en revolutionær holdning, langt stærkere i udgangspunktet, end man gjorde forud for 68, efter den lange kolde krig.
Her i landet var der faktisk ingen, som forbandt de nye bevidstgjorte og radikaliserede aktivister med den marxistiske tradition. Bare i IS er vi langt flere, som reelt står på afklarede grundholdninger, end der var i VS i sin tid.
Se også:
SAA 39: 1968 – ikke bare blomster men også barrikader
SAA 39: Frankrigs røde forår (1968)
SAA 39: Myten om oprøret (1968)
SAA 39: Oprørerne er gået i hi (1968)
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed