Fra Socialistisk Arbejderavis nr. 8 |
Forfatter: Titel |
Nr. |
Side |
Udgivet |
Om |
De sked på os! |
8 |
1 |
apr 85 |
|
Vi har magten til at feje regeringsindgrebet af bordet og vælte Schlüter. Men denne magt er blevet sendt i arbejde igen af de faglige ledere. |
|
Tom Christiansen: Påskestrejkerne (Kbh.): Efterladt på Slotspladsen |
8 |
2 |
apr 85 |
|
100.000 forvirrede mennesker på Christiansborg slotsplads – og en masse mennesker på vej, der ikke engang nåede at opleve fællesskabet. Onsdagen demonstration i København var ultrakort, og der var intet tillidsmandsmøde bagefter. |
|
Jørn Andersen: Påskestrejkerne: Aalborg |
8 |
3 |
apr 85 |
|
Onsdag, som var udråbt til den store aktionsdag, blev markant i Ålborg. Omkring 15.000 demonstrerede, omtrent lige så mange som før påske. Der var mange arbejdsnedlæggelser og busserne blev forsøgt blokeret |
|
Påskestrejkerne (Silkeborg/Randers): Aktive kørt af sporet |
8 |
2 |
apr 85 |
|
I Silkeborg blev det aktive strejkeudvalg kørt godt og grundigt af sporet, da DKP repræsenteret ved formanden for PMF hellere ville være sammen med socialdemokraterne end bygge på de aktive. |
|
Påskestrejkerne (Århus): Schlüter reddet – i første omgang |
8 |
2 |
apr 85 |
|
Tirsdag efter påsken dykkede strejken som ventet kraftigt. Det betød, at det ikke længere var muligt med nemme blokader som i opsvinget før påske. |
|
Connie Christensen: Påskestrejkerne: Odense |
8 |
2 |
apr 85 |
|
Odense kom ikke på mærkerne onsdag efter påske. Men demonstrationen samlede færre end inden påske på trods af, at det meste af den offentlige sektor var med. |
|
IS mener: Sådan blev strejken slagtet |
8 |
3 |
apr 85 |
|
Strejkebevægelsen viste, at arbejderklassen kan handle samlet. Men vi blev splittet af fagtoppen, derfor blev Schlüter ikke fejet til side i denne omgang. Men han vandt heller ikke. Styrkeprøven stoppede med remis. |
|
Hvad lærte vi af strejken? |
8 |
3 |
apr 85 |
|
Tillidsmandsmøderne var det bedste udtryk for stemningen på arbejdspladserne. De forsøgte at bygge bro over offentligt og privat ansatte, faglærte og ufaglærte. |
|
Demokrati hvert fjerde år |
8 |
3 |
apr 85 |
|
Mange folk føler sig med rette brugt af socialdemokraterne i en paradeforestilling for at sætte et nyt kryds ved næste valg. Eller af DKP’erne, som også snakker om, at generalstrejken var en forkert parole. |
|
Politiet ventede på chancen |
8 |
3 |
apr 85 |
|
Politiet var i begyndelsen af strejkebevægelsen meget tilbageholdende med at gribe ind. Mange steder nægtede de at rydde blokader, medmindre der var garanti for, at arbejderne ville arbejde under politibeskyttelse. |
|
Pia Færing + Hans Jørgen Vad: Bevægelsen der kan vælte Schlüter |
8 |
4 |
apr 85 |
|
Schlüter-regeringens indgreb mod overenskomsterne blev mandag L april mødt af en arbejderklasse, der for første gang i lang tid viste sin styrke. Det viste et glimt af den styrke, der kan kæmpe for et nyt samfund. |
|
Vi må handle selv |
8 |
6 |
apr 85 |
|
Socialdemokratiet havde ikke meget at byde på i generalstrejkens første dage. De ville ikke engang snakke om at vælte regeringen. I stedet havde de travlt med at snakke om en lovlig valgt regering, der ikke måtte anfægtes af uparlamentariske metoder – dvs. strejker og blokader. |
|
Med nærradio på blokader |
8 |
6 |
apr 85 |
|
Mens Danmarks Radio spillede non-stop musik og radioaviserne blev begrænsede til meget korte meldinger, så boltrede flere alternative radiostationer sig i æteren i konfliktens første dage. |
|
1905: Fra massestrejke til revolution |
8 |
6 |
apr 85 |
|
Massestrejkerne i Rusland i 1905 blev den store generalprøve på revolutionen i 1917. Bevægelsen frembragte nye ideer og organisationsformer, og arbejderklassen opfattede for første gang sig selv som en selvstændig klasse, der var i stand til at udfordre og fjerne borgerskabet. |
|
Ole Mølholm Jensen: Marxismens betydning: Erfaringer der kan bruges i dag |
8 |
7 |
apr 85 |
|
I de første dage af april måned har Danmark været skueplads for de mest omfattende massestrejker igennem mange år. Arbejdere har i løbet af få dage været inddraget i aktiviteter, som de aldrig havde drømt om, at de skulle blive inddraget i |
|
Ida Malling: Sydafrika: Magten der kan vælte apartheid |
8 |
8 |
apr 85 |
|
Borgerlige aviser har forsøgt at forklare den sidste tids oprør i Sydafrika som blot resultatet af modsætninger mellem forskellige dele af den sorte befolkning. |
|
Inge-Lise Bjørn: Sydafrika: Oppositionens strategi |
8 |
8 |
apr 85 |
|
ANC (African National Congress) er den organisation, som flest sorte og farvede orienterer sig imod. Oprørene er startet i de områder, hvor ANC har mange tilhængere. |
|
Sydafrika: Ubegrænset hykleri |
8 |
8 |
apr 85 |
|
Vi ser nu, at Reagan og andre vestlige statsledere reagerer over for apartheidstyret. USA og England, der har de største økonomiske investeringer, men også de nordiske lande truer nu med at stoppe for nye investeringer, hvis der ikke kommer ro. |
|