[ Socialistisk Arbejderavis nr. 127 ]
Socialistisk Arbejderavis nr. 127
jan 1996

Socialistisk Arbejderavis hjemmeside

 

Forside

Simpel søgning

Udvidet søgning

Vis numre

 

Temasider

Temaer

 

Indhold nr. 127

Udskriv artikel

 

Nr. 127

Side 1
· Arbejdsgiverne tjener allerede mere end nok

Side 2
· Racistisk hetz for at skjule social elendighed
· Sandheden om løgnen
· Profit på svineri
· Kulturby 96: Værd at se
· Diskrimination af lesbiske
· Penge er vigtigere end demokrati

Side 3
· Det syge væsen
· Tjetjenien: Blodbad for olie
· Strejkebølge gav resultater

Side 4
· Generalernes krig mod sandheden
· Det 21. århundrede: Tilpasning eller kamp

Side 5
· Narkoforbud koster menneskeliv

Side 6
· Hvorfor er det vigtigt at organisere sig

Side 8
· Fuld støtte til skraldemændene

 

Hovedmenu

Internationale Socialisters Ungdom

Socialistisk Arbejderavis

Arkivet

Links

English version

   

Socialistisk Arbejderavis 127 – Side 2 – 25. januar 1996

Udskriv

Kommentar

Penge er vigtigere end demokrati

af Charlie Lywood

Da Nigeria i november sidst år henrettede ni miljøaktivister, var regeringen meget aktiv i at kræve olieboykot gennem EU. Blot to måneder senere i januar 1996 ville Danmark ikke være med til at tage skridt imod Kina, pga. deres utallige overtrædelser af menneskerettigheder herunder horrible forhold på børneinstitutioner.

Men det er kun toppen af isbjerget. Amnesty International mener, at 1800 politiske-, religiøse- og samvittighedsfanger er blevet henrettet alene i 1995! I 1989 slagtede militæret en ubevæbnet demokratibevægelse i Beijing. Kina holder fortsat Tibet besat og undertrykker med tortur og vilkårlig henrettelser brutalt alle, som gør oprør. Det er et brutalt og skånselsløst diktatur.

Forskellen på Nigeria og Kina er, at samhandlen med Nigeria er på ca. 125 millioner kroner, mens samhandlen med Kina er på over 5 milliarder kroner (i 1995). Så her må der selvfølgelig passes på. I stedet for pression skal der ifølge Niels Helveg Petersen øves „kritisk dialog" med kineserne. Og mens de kinesiske herskeres utrolige foragt for menneskeliv ruller over skærmen, har en stribe ministre haft travlt.

Socialminister Karen Jespersen har forsvaret sin deltagelse i kvindekonferencen i Kina, Svend Auken sine miljøkontrakter og så selvfølgelig den evigt erhvervsvenlige Mimi Jacobsen.

De har alle til hobe bedyret deres principfasthed overfor kineserne, mens kontrakterne blev underskrevet. Svend Auken mente endda, at de lyttede intenst til ham! Hvis prisen for yderligere kapitalindsprøjtning er en lille hyggelig lektie i menneskerettigheder fra lange Svend, så pyt ... Summa summarum – endnu flere penge til det danske erhvervsliv som efterhånden har investeret milliarder i Kina.

Eller som Preben Hoffmann fra Dansk Industri sagde til Det Fri Aktuelt, da de forsøgte at standse en høring om den kinesiske imperialisme i Tibet: "Det er en uklog beslutning. Det er indlysende, at den vil skade dansk industri. Men jeg vil ikke sætte beløb på størrelsen".

Der gik rigtig panik i det, da USA begyndte at snakke om sanktioner gennem FN. Selveste Nyrup Rasmussen måtte understrege, at kineserne „da vidste" hvad Danmarks udenrigspolitik var. Stanken fra pengegriske ministerier og erhvervslivet var begyndt at sive op over gulvbrædderne.

Argumentet fra Nyrup og co. er, at fordi Kina er interesseret i at åbne deres marked, vil de også være interesseret i at liberalisere deres politiske liv.

Skrøne

Men det er en skrøne, at markedsøkonomien automatisk giver politisk frihed. General Pinochet og hans gorillaer myrdede 30.000 chilenske arbejdere i 1973 og tog magten. Hans næste skridt var, at invitere verdens førende monetarist (fanatisk tilhænger af en åben markedsøkonomi) Milton Friedmann til at være hans økonomiske rådgiver.

Det var ikke markedsøkonomi som førte til, at den politiske frihed vendte tilbage til Chile sidst i 80'erne men en stærk bevægelse i arbejderklassen. Den herskende klasse så, at de blev nødt til at give parlamentarisk friheder for at undgå det som var værre – social revolution. Ligeledes i Sydafrika var det ikke de samhandlende briter, som havde hvisket de hvide i ørerne, at de nu nok burde lade de sorte have lidt mere frihed. Det var en bevægelse med rødder i de sorte fagforeninger og sorte bykvarterer, som tvang de hvide fra den politiske magt.

Politisk frihed er ikke noget der kommer automatisk med markedsøkonomien. Den skal man slås for. Jo stærkere den herskende klasse i Kina er, desto mindre muligheder har arbejderklassen i Kina for at tvinge dem til indrømmelser.

Med Nyrup og Helveg i spidsen er regeringen i gang med at styrke en forfærdelig diktaturstat.

 

 

www.socialister.dk – 26. maj 2024 kl. 07:04