![[ Socialistisk Arbejderavis nr. 127 ]](../saa/127/saa127.gif)
Socialistisk Arbejderavis nr. 127
jan 1996
Socialistisk Arbejderavis hjemmeside
Temasider
Nr. 127
Side 1
· Arbejdsgiverne tjener allerede mere end nok
Side 2
· Racistisk hetz for at skjule social elendighed
· Sandheden om løgnen
· Profit på svineri
· Kulturby 96: Værd at se
· Diskrimination af lesbiske
· Penge er vigtigere end demokrati
Side 3
· Det syge væsen
· Tjetjenien: Blodbad for olie
· Strejkebølge gav resultater
Side 4
· Generalernes krig mod sandheden
· Det 21. århundrede: Tilpasning eller kamp
Side 5
· Narkoforbud koster menneskeliv
Side 6
· Hvorfor er det vigtigt at organisere sig
Side 8
· Fuld støtte til skraldemændene
Hovedmenu
Socialistisk Arbejderavis 127 – Side 3 – 25. januar 1996
Tjetjenien:
Blodbad for olie
Massakren i Pervomajskaja handlede ikke om bekymringen for gidslerne, men om at Jeltsin ville smadre tjetjenernes frihedskamp
Den såkaldte befrielsesaktion i Pervomajskaja var ikke andet end en veritabel og blodig massakre på de tjetjenske oprørere. Den handlede ikke om at befri gidslerne.
![[ Tjetjenien ]](../saa/127/03tjet.jpg)
"Befrielsesaktionen" handlede kun om at knække tjetjenerne
Jeltsin ønskede at fremstå som "den stærke mand", for at forbedre sine muligheder for at blive genvalgt som præsident. Han har desperat brug for at promovere sig selv efter, at han mest er blevet kendt for sin hang til alkohol og sit svage helbred.
Men den indædte kamp mod de tjetjenske oprørere skyldes i høj grad også, at Jeltsin og den russiske herskende klasse ville give oprørerne en lærestreg én gang for alle. De vil med alle midler forhindre, at Tjetjenien bliver selvstændig, fordi de vil bevare kontrollen med de værdifulde olieressourcer i det Kaspiske hav. Således har amerikanske og engelske oliefirmaer investeret langt over 5 milliarder dollars i Tjetjenien.
Det er også baggrunden for, at Rusland invaderede Tjetjenien i starten af 1995. Dengang slagtede de russiske styrker titusindvis af tjetjenske civile, næsten 500.000 tjetjenere blev hjemløse, og hovedstaden Grosnij blev jævnet med jorden.
Guerillakrig
Siden da har små bevæbnede tjetjenske oprørsgrupper ført en slags guerillakrig. Primært i Tjetjenien, hvor de med nålestiksaktioner prøver på at give russerne så store tab som mulig. En taktik de lærte, da mange tjetjenere aftjente deres værnepligt i Sovjetunionens hær i dennes besættelse af Afghanistan.
Men de har også gennemført aktioner udenfor Tjetjenien. Således også med den sidste gidselaktion, hvor en gruppe Tjetjenere tog ca. 2.000 gidsler på et hospital i byen Kisljar i Dagestan. Efter nogle dage blev de fleste gidsler løsladt. Og Tjetjenerne tog 160 gidsler med i en buskaravane mod Tjetjenien. De ville løslade gidslerne når de var i sikkerhed. Men transporten blev stoppet i landsbyen Pervomajskaja, hvor den russiske hær prøvede at presse gidslerne fri. Gidslerne havde over for pressen udtalt større sympati for gidseltagerne end for russerne.
Tæppebombning
Da russerne gik til angreb på de tjetjenske oprørere, lovede Boris Jeltsin, at aktionen kun ville tage et par timer, og at den ikke ville være blodig. Men det tog russerne over fire dage at indtage landsbyen, selvom de tæppebombede den med granater uden hensyn til gidslerne. Jeltsin blev gang på gang afsløret i at fortælle løgne til medierne. Bla. at oprørerne havde henrettet gidsler og senere, at gidslerne var befriet og oprørerne dræbt eller taget til fange. Tværtimod lykkedes det nogle oprørere at flygte sammen med nogle gidsler.
Russernes blodbad viser tydeligt, at Jeltsins magt og den herskende klasses økonomiske interesser står over menneskeliv og tjetjenernes ønske om selvstændighed.