Endelig har narkodebatten hævet sig over det mytologiske plan. En række politikere, forskere og selv politimestre har tvunget sig selv til at se virkeligheden i øjnene og indrømmer, at 25 års krig mod narkomaner er slået fejl.

Tværtimod er narkotikamarkedet så åbent som nogen sinde. Til gengæld har et par hundrede narkomaner måttet betale med deres liv for politiets "stress-strategi".

En strategi, der skulle udrydde narkotika ved at gøre livet surt for brugerne. Men politiets egne oplysninger har vist, at både kriminalitet og antallet af narko-dødsfald er steget i de byer, hvor politiet har praktiseret stress-strategien. Uden at udbudet af narkotika er faldet.

For sagen er, at narkoindustrien er en milliardindustri. På verdensplan overgås handlen med narkotika kun af én industri: nemlig våbenhandel. I Danmark handles der narkotika for mindst én milliard kr. årligt. At narkohandelen også i Danmark er omfattende, viste sig i 1994, da politiet beslaglagde en ladning på over 7 tons hash – uden at priserne rokkede sig én øre.

Narkotika er big business – der er store pengemæssige interesser i at importere og sælge narkotika. Og i dét spil er illegalisering og politiets indsats lige så effektiv som et forbud mod regnvejr. Alene af den grund skal narkotika legaliseres.

Det vil først og fremmest gøre livet nemmere for de personer, der er afhængige, hvis de kunne slippe for at opsøge personer på hemmelige adresser eller på gaden for at købe narkoen, og i stedet købe det på fx et apotek.

En legalisering vil formentlig også betyde, at priserne falder – heroin koster 2-3 kr. pr. gram i fremstilling, men sælges for op til 1000 kr. Og formentlig også, at kvaliteten af produkterne bliver højere, fordi staten får mulighed for at stille krav til kvaliteten. Det er et alvorligt problem for narkomaner i dag, at de aldrig kan vide, om stofferne er rene. Den usikkerhed koster adskillige menneskeliv hvert år.

Men er narkotika ikke alt for farligt – vil en lettere adgang til narkotika ikke betyde, at tusindvis af unge bliver afhængige og ender som vrag?

Det er naturligvis en seriøs bekymring. Men intet tyder på, at det vil gå sådan. For risikoen ved at bruge narkotika er vildt overdrevet – i det mindste sammenlignet med legale rusmidler som alkohol og tobak, der kan købes i ethvert supermarked.

Ingen påvist risiko

Risikoen for afhængighed af tobak svarer til risikoen ved at bruge heroin eller kokain. Men de fysiske skader er langt større, når det drejer sig om tobak. Det er ikke påvist, at narkotika i sig selv fører til skadevirkninger i stil med alkohol og tobak, som til gengæld hvert år koster tusindvis af mennesker livet.

De skader, som man i dag ser hos narkomaner, har mere at gøre med livsførelsen end med stofferne. Når narkotika er så ekstremt dyrt, presses mange stofmisbrugere ud i en situation med arbejdsløshed, kriminalitet, dårlig eller ingen bolig, underernæring, dårligt helbred. Det er kombinationen af disse forhold og dårlig narko, der slår narkomaner ihjel – det er ikke en naturlig følge af at bruge narkotika.

Problemerne omkring brug af hårde stoffer skal ikke bagatelliseres – der er ikke tale om slik. Men problemerne står ikke mål med de rusmidler, som i dag er accepteret – alkohol, medicin og tobak.

I stedet handler det om at afskaffe årsagerne til, at mennesker flygter fra virkeligheden ved at drikke sig fulde eller ryge sig skæve. Der er intet mærkeligt i, at nogle mennesker vælger den ene eller anden form for bedøvelse i en verden, der er fyldt med krig, social nød og mangel på håb om et ordentligt liv.

Det handler om at føre krig mod kapitalismen – ikke mod narkomaner.

Toppen af siden

www.socialister.dk – 25. april 2024 kl. 09:45

Socialistisk Arbejderavis nr. 127 jan 1996

Temasider

Nr. 127

Hovedmenu

Socialistisk Arbejderavis 127 – Side 5 – 25. januar 1996

Marxisme i hverdagen

Narkoforbud koster menneskeliv

af Martin Johansen

Ingen påvist risiko

Socialistisk Arbejderavis nr. 127
jan 1996