Socialistisk Arbejderavis nr. 127
|
Socialistisk Arbejderavis 127 – Side 8 – 25. januar 1996Fuld støtte til skraldemændeneaf Anders SchouVoldgiftsretten har erklæret åben krig mod alle fagligt aktive. Beslutningen om at fastholde fyringen af tillidsmand Louie Andersen betyder, at alle tillidsmænd risikerer fyring, hvis de rådgiver kollegerne om, hvordan overenskomsten skal fortolkes. Louie Andersen blev dømt, fordi han havde fortalt sine arbejdskammerater, at de ikke behøvede at arbejde mere end 37-timer om ugen. Skraldemændene slog efter dommen fast, at de ikke accepterer den uretfærdige afgørelse, men fortsætter kampen for at få genansat deres tillidsmand. Det er afgørende, at arbejdspladser over hele landet reagerer på dommen gennem arbejdsnedlæggelser, støtteudtalelser, økonomisk bistand og deltagelse i protestdemonstrationer. Strejken handler dybest set om, at selskabets ledelse vil slagte en aktiv, faglig klub. Da den nuværende direktør Broch Nielsen tiltrådte, erklærede han, at selskabet nu ville lancere en hårdere ledelsesstil. Derfor fyrede han i foråret 1995 samtlige skraldemænd efter én dags strejke for at udrense de mest aktive arbejdere. Men et stærkt internt sammenhold og solidaritet fra andre faggrupper betød, at ledelsen tabte slaget med et brag. Alle blev genansat. "Klubben Af Organiserede Skraldemænd", KAOS, har de sidste år markeret sig som en klub, der er parat til at slås for ordentlige løn- og arbejdsforhold i Renholdningsselskabet. Siden nederlaget i foråret har Renholdningsselskabets ledelse pønset på, hvordan de skulle få knækket skraldemændene. Blod på tandenIfølge Jyllandsposten tog ledelse og bestyrelse en tur til Bornholm, hvor de planlagde, hvordan de skulle besejre de aktive arbejdere. Et nederlag for skraldemændene vil være en bet for alle fagligt aktive. Til gengæld vil arbejdsgivere over hele landet få blod på tanden. Skraldemændene har ikke, som dele af pressen hævder, været for aktive. Hvis alle arbejdspladser gjorde som skraldemændene, ville folk have bedre løn- og arbejdsforhold. Skraldemændene strejker heller ikke mod arbejdstilsynets påbud, som siger, at de kun må tage en spand ad gangen. Men de vil ikke gennem en dårligere akkord betale for, at selskabet langt om længe retter op på et dårligt arbejdsmiljø. Skraldemandstrejken fik en ny drejning, da borgmester Thorkild Simonsen midt i januar greb ind og truede renholdningsselskabet med fyring. Borgmesterens indgreb kom dog ikke, fordi han elsker skraldemænd. Da ledelsen i sin tid fyrede samtlige arbejdere, var Simonsens første reaktion, at han bakkede ledelsen op. Men borgmesteren har brug for, at byens skrald bliver fjernet, ellers bliver byens borgere vrede. Strejken har altså tvunget ham til at reagere, og truslen om en Ri-Bus-konflikt med en dumstædig ledelse virker skræmmende på ham. Omvendt har Thorkild Simonsen ingen interesse i en total sejr for en arbejdergruppe, som han måske skal overtage sammen med Renholdningsselskabet. Fagligt aktive kan altså ikke satse på, at borgmesteren og byrådet fyrer selskabet og sikrer skraldemændenes sejr. Et massivt pres fra landets arbejdspladser er nødvendigt, hvis faglig aktivitet skal sejre over voldgift og arbejdsgivere.
Det kan du gøre:
Klistermærker, Skraldenyt og flere oplysninger hos: K.A.O.S: Bautavej 1A, 8210 Århus V. Tlf 4037 8784 og 4026 6096. Giro: 051 7585. Arbejdernes Landsbank: 5382 057 4905.
Arbejderne styrer selvHans Erik Madsen er med i Skraldemændenes klubbestyrelse og aktiv i Internationale Socialister. Han fortæller her om sammenhængen mellem faglig aktivitet og socialistiske ideer. Den 11. januar var en særlig dag for skraldemændene i Århus. Efter borgmester Thorkild Simonsens indgreb i konflikten, hentede de affald for første gang i det nye år. Men det virkeligt specielle var, at skraldemændene selv ledede og fordelte arbejdet, fordi ledelsen ikke ville give en ordentlig betaling for oprydningen. Ingen ledere"Vi oplevede, hvor let arbejdet kan organiseres, når folk har motivationen og er fri for arbejdsledere. Mange herude hader, at de normalt skal slå hjernen fra, fordi det hele kører efter direktiver oppefra", fortæller Hans Erik Madsen. På morgenmødet besluttede skraldemændene i fællesskab, at affald, som embedslægen advarede mod, havde første prioritet. Derudover vurderede mandskabet på de enkelte vogne selv, hvordan de ville prioritere. „Folk ved jo selv, hvor affaldet hurtigst hober sig op", siger Hans Erik Madsen. Tillidsmandskontoret stod for det, som var tilbage af arbejdsledernes arbejde. „Der skal bare være en til at tage telefonen og snakke med viceværter og forbrændingen", forklarer skraldemanden. "Den 11. januar viste i det små, hvad IS'ere forstår ved socialisme og demokrati, nemlig, at arbejderne styrer selv", siger Hans Erik Madsen. Skraldemandstrejken har også vist, at en anden socialistisk grundholdning holder stik. "Man oplever tydeligt, at der er to klasser. Ledelsen har den økonomiske magt, og det eneste som kan spille op til den magt er strejkevåbnet," siger han. Ri-Bus-konflikten viste, at kæmpende arbejdere ikke kan stole på fagtoppen, som kun støtter konflikter, så længe presset fra fagbevægelsens gulvplan er tilstrækkeligt stærkt. Konflikter, som er styret nedefra, overflødiggør nemlig mennesker, som lever af at forhandle på andres vegne. Den erfaring gælder også for skraldemændene. "Solidaritet fra andre arbejdspladser er afgørende for os. Det er fint, at Thorkild Simonsen kritiserer ledelsen, men han elsker arbejderkamp ligeså lidt, som fagtoppen gør," siger Hans Erik Madsen. Til sidst har han et hjertesuk over de mange personlige og kollektive erfaringer, som ofte går tabt, når konflikter slutter. "Det er enormt synd, når aktive ikke bliver samlet i et revolutionært parti, som forholder sig til nye konflikter, racisters offensiv eller andre politiske spørgsmål", understreger Hans Erik Madsen.
ArbejdsgiverrettenSkraldemændene vil ikke følge afgørelsen i faglig voldgift. Og det gør de ret i. Faglig voldgift er sammen med arbejdsretten redskaber for arbejdsgiverne og fagtoppen til at forhindre, at arbejderklassen gennem strejker kan forsvare sine løn- og arbejdsforhold. Ethvert initiativ til strejker nedefra er pr. definition ulovlige. Alle, der strejker mere end en dag, får nærmest automatisk en bøde. Det er også ulovligt for en fagforening at støtte en strejke. De kan endda blive idømt en bod, hvis de ikke gør nok for at stoppe en strejke. Således blev SiD idømt en bod på 20 millioner i 1984, fordi SiD ikke havde gjort tilstrækkeligt for at stoppe HT-chaufførernes strejke. Faglig voldgifts dom mod skraldemændene følger til punkt og prikke arbejdsgivernes anklage. Nok engang har det fagretlige system vist, at det er arbejdsgivernes forlængede arm.
|
www.socialister.dk – 21. november 2024 kl. 11:46