Socialistisk Arbejderavis
Nr. 10 – Juni 1985 – side 3
Tillidsmandsring for offentligt ansatte i København
Opbygger for fremtiden
Inge-Lise Bjørn
En af udløberne af påskestrejkerne har været indkaldelsen til et møde for dannelsen af en tillidsmandsring for offentligt ansatte i København.
På dette møde den 16. april blev der lagt et grundlag frem, som pegede på 35 timers arbejdsuge, dog uden at sige noget om personale- og lønkompensation. Linien i dette første udkast var ikke et kampgrundlag.
Holdningen var, at den offentlige sektor er en forudsætning for et velfungerende erhvervsliv.
Den 29. maj blev der holdt stiftende møde for tillidsmandsringen. Der skete en positiv udvikling i grundlaget, 35 timer med fuld løn- og personalekompensation blev vedtaget. Det blev besluttet at bekæmpe yderligere nedskæringer. Man ville ikke gå ind på moderniseringsplanerne, og den lille formulering om den offentlige sektors opgaver blev pillet ud.
Modstand
På mødet blev det af en række DKP-medlemmer foreslået, at tillidsmandsringen skulle nedlægges. De opfattede tillidsmandsringen for de offentligt ansatte som forsøg på at bygge et alternativ til den storkøbenhavnske tillidsmandsring. De kritiserede samtidig initiativet for at ville opbygge en organisering uden for den eksisterende fagbevægelse, fordi man foreslog, at der blev nedsat et sekretariat med halvanden ansat tilknyttet. Men det var skinargumentation. DKPernes frygt bundede i, at de selv ikke kunne få det politiske flertal i tillidsmandsringen. Mødet viste dermed igen, at DKP foretrækker ingen aktivitet fremfor en aktivitet, de ikke selv har fuld kontrol over. De udvandrede fra mødet, da de ikke kunne få deres politik igennem.
Men et flertal lod sig ikke stoppe af DKP. De havde netop helt friske erfaringer fra påskestrejkerne, hvor Jan Andersen, DKPer og leder af den storkøbenhavnske tillidsmandsring, var en central kraft i at få stoppet strejkebevægelsen. Hans linie var, at man skulle gå ud på de enkelte arbejdspladser og forhandle løn. For de offentligt ansatte betød det nul og niks. De blev ladt i stikken af den samlede bevægelse, og de offentlige havde intet alternativ til Den storkøbenhavnske Tillidsmandsring.
Nye erfaringer
De har lært, at det er nødvendigt at blive en selvstændig kraft i bevægelsen, hvis ikke det skal ske igen. Tillidsmandsringen for de offentligt ansatte er ikke, dannet for at isolere deres kamp, men tværtimod for at kampen kan styrkes inden for området. Det er vigtigt, ikke mindst med henblik på en ny omgang med nedskæringer til efteråret.
Den tid er slut, hvor de offentligt ansatte var et privilegeret område, statens forlængede arm, som politisk var knyttet til borgerskabet. Arbejdsforholdene er blevet meget forværret igennem de sidste mange års nedskæringer, og lønnen er generelt lavere end i LO-området.
Det kan siges, at de offentligt ansatte har generelt svage kamperfaringer, men dette er i færd med at ændre sig. Også de har lært, at man må stå sammen og kæmpe, hvis der skal skaffes forbedringer eller overgreb forhindres. Pædagogerne og medhjælperne er f. eks. nogen af de første grupper, som er parate til at nedlægge arbejdet og vise solidaritet.
Billedtekst:
Offentligt ansatte – en vigtig del af bevægelsen mod Schlüter i aprildagene
Se også:
SAA 10: IS mener: Styrken prøves af
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed