Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 102 – April 1994 – side 13

Sådan er det!

Tysk modstand mod nazismen

Freddie Nielsen

Der findes stadig mennesker der ikke mener, at  nazismen er en alvorlig fare, fordi nazisme for dem primært har noget med Tyskland og tyskere at gøre.

I den traditionelle historieskrivning er alle tyskere “de onde” og de allierede “de gode”. Men så enkelt var det ikke.

Hele krigen igennem var der modsætninger mellem nazisterne og de ikke-nazistiske dele af det tyske militær.

Først fordi mange officerer kunne se, at forsøget på at gennemnazificere besatte lande kunne vende krigslykken. Og da krigslykken vendte i 1943, kunne de se, at Tyskland var ved at blive udslettet.

Som det feks. hed i en rapport fra OKW Dänemark (OberKommando der Wehrmacht) i 1943: “Strejkerne kunne vel være brudt gennem våbenmagt, men det ville næppe bedre mulighederne for det ønskværdige samarbejde.”

Attentat mod Hitler

Det var de tanker, der førte til sammensværgelsen mod Hitler og det mislykkede attentat den 20. juni 1944. Modstanden mod nazismen i Tyskland, førte også til, at tyske officerer og soldater i russisk krigsfangenskab sluttede sig sammen med anti-nazistiske emigranter i “National-Komitee Freies Deutschland”. Denne organisation fik senere tilslutning fra tyske emigranter og enkelte militærfolk i de besatte lande.

Tysk modstand mod nazismen var også en vigtig faktor for den berømte redning af de danske jøder i efteråret 1943. Uden en forhåndsadvarsel fra en højtstående embedsmand i den tyske militære ledelse, havde det næppe været muligt at redde så mange jøder.

Eksempler på modstand

Selv om betingelserne for modstand imod nazismen, både i selve Tyskland og indenfor militæret var meget svære og yderst farlige.

Og selv om tysk modstand imod nazismen er en side, der i ringe grad har interesseret de, der har skrevet historien. Så findes der alligevel eksempler nok til at fortælle, at denne modstand var til stede.

Fra transporthovedkvarteret i Sæby stammede en del oplysninger om vigtige militærtransporter på de jyske jernbaner. Her sad der en tysk sergent, der samarbejdede med modstandsbevægelsen.

På Nordfyn var ungarske soldater aktivt med til at lægge sprængladninger ud på jernbanelinien, mens de var på vagt mod sabotage.

Ligeledes fortæller en illegal tysk emigrant, der var så uheldig at blive taget i april 1945, at en tysk vagt i Shell-huset forsøgte at komme i kontakt med ham.

Han turde ikke optage kontakten, men efter befrielsen gik det op for ham, at kontaktforsøget var foranlediget af modstandsbevægelsen, som vagten var i forbindelse med.

Tysk desertering

En anden del af den tyske modstand var desertering. Imod slutningen af krigen befandt der sig adskillige hundrede tyske desertører i Sverige. De blev ofte smuglet ud af Danmark med hjælp fra den danske og norske modstandsbevægelse.

Det gjaldt feks. en tysk sergent, der var flygtet fra en transport til Tyskland. Han skulle have været for den tyske krigsret, fordi han havde været med til at lave mytteri i en enhed i Norge.

I øvrigt anslog officielle tyske kilder i slutningen af 1944, at der befandt sig 60.000 tyske desertører skjult i Berlins ruiner.

Og selv om det i sig selv er al ære værd at desertere for at redde sit eget liv, så var der også desertører, der gik langt videre.

I Grækenland deserterede halvdelen af “straffebatalion 999”, og de fleste af dem gik aktivt ind i den græske modstandsbevægelse.

I Danmark blev BOPA’s (Borgerlige Partisaner) første illegale våbenfabrik faktisk startet op af en dansk maskinarbejder og en tysk desertør.

Se også:
SAA 102: Film: Steven Spielberg: “Schindlers Liste”: Tag stilling imod nazismen
SAA 102: Nazistisk vold i Birkerød
SAA 102: Mange på gaden mod nazisterne
SAA 102: Nazisterne i Frankrig svækket

Flere artikler fra nr. 102

Flere numre fra 1994

Se flere artikler om emnet:
Tyskland 1933-1945

Se flere artikler af forfatter:
Freddie Nielsen

Siden er vist 2662 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside