Socialistisk Arbejderavis
Nr. 102 – April 1994 – side 10
Film: Steven Spielberg: “Schindlers Liste”
Tag stilling imod nazismen
Jørgen Lund
Filmen Schindlers Liste viser, at der også fandtes tyskere, der tog stilling imod nazismen. I dag er det ligeledes vigtigt at tage aktiv stilling i kampen mod nazismen.
Der var flere skoleklasser inde at se Schindlers Liste til samme forestilling. Med omvendte kasketter, popcorn gennem luften og overfriske tilråb gjorde de filmens begyndelse til en blandet oplevelse.
Til gengæld var det ungdommelige publikums reaktioner en oplevelse: Inde i filmen blev der tavshed og senere afbrydelser blev hurtigt hysset ned.
En 3 ½ times lang film i sort/hvid, kan altså være gribende. Ikke blot fordi den er lavet af mesterunderholderen, Steven Spielberg, der har lavet så veldrejede film som E.T., Farven Lilla, Indiana Jones, Jurassic Park m.fl.
Filmen foregår under Anden Verdenskrig og den handler om en gruppe på godt 1.000 jøder, der bliver reddet fra det nazistiske folkemord.
Vi følger dem fra deres tvangssamling i den jødiske ghetto i den polske by Krakow, gennem den lokale kz-lejr Plaszow, i transporterne i kreaturvogne og med endestation i udryddelseslejren Auschwitz.
Det særlige for denne gruppe af jøder var, at de overlevede. Og dermed fortæller filmen også historien om de seks mio. jøder, der ikke blev reddet.
Den nazistiske udryddelse ramte de racer og folk, der blev betragtet som “fremmedelementer i folkelegemet”: Jøder, handicappede, zigøjnere og russiske krigsfanger.
Men nazi-undertrykkelsen ramte også andre som feks. homoseksuelle, fagforeningsfolk og socialister. Jøderne var dog langt den største gruppe, der blev ofre for nazismens udryddelsespolitik.
Allerede fra grundlæggelsen af de nazistiske ideer, var specielt jøderne yndede ofre for de racistiske ideer.
Jøderne var som race syndebukke for Tysklands nederlag i første Verdenskrig og den økonomiske krise i 20'erne. Ifølge nazisterne stod jøderne også i vejen for Tysklands moralske og økonomiske genopbygning.
Som en del af Hitlers ideer om et stærkt og dominerende Tyskland, hørte de racistiske ideer om et racerent arisk Tyskland. Derfor skulle jøderne skilles ud, samles sammen og fjernes. Denne forfølgelse af jøderne tog for alvor fat, efter at nazisterne havde taget magten i Tyskland i 1933.
De oprindelige planer om at tvangsfjerne Europas jøder til øen Madagaskar, var en uhyggelig og urealistisk plan.
I takt med at den tyske militære fremgang gik i stå og krigslykken vendte til de allieredes fordel, blev løsningen af det såkaldte jødespørgsmål endnu mere uhyggelig. Fra jødernes slavetilværelse i arbejdslejre blev jødespørgsmålet udviklet til en udryddelsesindustri med tilintetgørelseslejre, hvor millioner af jøder døde i gaskamrene.
Den tyske nazisme kom til magten på løftet om at gøre en ende på krisen for den tyske storkapital. Nazisternes politik gik ud på at smadre den organiserede arbejderklasse, gennemføre en militær oprustning og en territorial udvidelse af Tyskland.
Nazisterne evnede at tiltrække mange bønder og småhandlende, der var blevet ruineret i kapitalismens verdenskrise i 1920’erne. Men vigtigst: Nazisterne havde styrken til at mobilisere så mange, at de kunne beherske gaderne og store dele af det offentlige politiske liv i Tyskland.
Den tyske arbejderbevægelse kunne ikke enes om at stoppe nazismen gennem fælles aktion og handling. Dette er en vigtig årsag til at det lykkedes for nazisterne at smadre arbejderklassen.
Netop fordi nazisterne havde bevist, at de kunne smadre arbejderklassen, valgte storkapitalen at bakke op bag nazisterne, for at løse den økonomiske krise.
Der var også økonomi bag ved udnyttelsen af jødernes arbejdskraft. I udryddelseslejrene blev jødernes værdier beslaglagt. Alt blev udnyttet: Afklippede hår, udrevne guldplumper og tøjbunker blev indsamlet og brugt i krigsindustrien.
Det var ikke bare de store tyske industrikoncerner, der kunne bruge jødiske kz-fangers værdigenstande og arbejdskraft. Der blev oprettet mere end 1100 kz-lejre.
En af dem var Plaszow, der blev oprettet i marts 1943 med de arbejdsduelige fra den jødiske ghetto i Krakow. De ubrugelige gamle, børn og svage blev sendt med kreaturvogne til den sikre død i udryddelseslejren Auschwitz.
I Schindlers Liste overværer hovedpersonen Oskar Schindler tømningen af den jødiske ghetto i Krakow. Schindler er en playboy og industriherre, der med stor succes tjener mange penge på at spekulere i krigen.
Dette rystende syn af tømningen af ghettoen i Krakow bliver et vendepunkt for Schindler. Han har de tre forudgående år tjent styrtende på krigsproduktion, sortbørshandel og ulønnet jødisk arbejdskraft fra ghettoen.
Men Schindler indser, at overgrebene og undertrykkelsen af jøderne ikke bare er forbigående udskejelser. Det er nazistpartiets officielle politik overfor jøderne.
Hans SS-venner og forretningsforbindelser viste ikke dårlig samvittighed, men gjorde kun deres pligt.
Det var krigen og den billige jødiske arbejdskraft, der havde gjort Schindler styrtende rig. På hans fabrik var jøderne blevet behandlet og fodret bedre end på andre fabrikker. I forhold til livet i ghettoen havde Schindlers emajlefabrik været en loppe-tjans.
Og især i forhold til den oprettede kz-lejr Plaszows tilfældige dagligdagsdød, var Schindlers fabrik en mulighed for at overleve.
Da kz-lejren står over for en tømning til dødslejrene, bliver Schindlers liste over uundværlig arbejdskraft en chance for at redde livet.
Titlen Schindlers Liste betegner den liste, som bliver udarbejdet, da Oskar Schindler begynder at bruge sin formue på at få 1100 jøder med flytningen af sin fabrik fra Krakow til det vestlige Tjekkiet.
De 300 var kvinder, der ved en fejltagelse endte i Auschwitz, hvorfra Schindler hentede dem mod betaling i diamanter.
Alle Schindlers forbindelser, hans charmerende forretningstalenter og hele hans formue blev brugt på dette fabrikslejr-projekt, hvorfra der i krigens sidste 7 måneder intet blev produceret! For Oskar Schindler var det en nødvendig redningsaktion.
Steven Spielberg har tidligere filmmatiseret en bog, der skal læses, og denne gang har han lavet en film, der skal ses! Udgangspunktet for filmen er Schindler, dette naziparti-medlem som gennemfører en redningsaktion af 1100 jøder.
Filmen viser, at der altså også fandtes tyskere, der reagerede på jødeforfølgelserne og udryddelsen. Historien om Oskar Schindler er så usandsynlig, at den må være sand for at kunne laves som film.
På den måde er det en opløftende og appellerende film – om at tage stilling, standpunkt og ansvar i kampen mod nazismen, dengang og i dag.
Men historien om “den gode tysker” er kun mulig på baggrund af de mere end syv mio. kz-fanger. Schindler redder 1100 ud af de ca. 530.000 overlevende fra kz-lejrene. Men det er billederne af de nærmest underspillede rædsler fra ghettoen og kz-lejrene, der umiddelbart bider sig fast i baghovedet og fastholder, hvad nazismen ved magten betød.
De unge var mærkbart stille, da de forlod biografen.
Billedtekst:
I Schindlers Liste viser de barske billeder af rædslerne fra ghettoerne og kz-lejrene, hvad nazismen ved magten betød.
Se også:
SAA 102: Sådan er det!: Tysk modstand mod nazismen
SAA 102: Bogen bag filmen
SAA 102: Nazistisk vold i Birkerød
SAA 102: Mange på gaden mod nazisterne
SAA 102: Nazisterne i Frankrig svækket
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed