Socialistisk Arbejderavis
Nr. 110 – December 1994 – side 8
1994 – Håb om forandring
Ole Mølholm Jensen
1994 har været et år med mange strejker og aktioner. Arbejdere, studerende og skoleelever har i stigende antal sagt nej til at betale krisen.
1994 blev et år, hvor strejker, demonstrationer og aktioner igen blev en del af hverdagsbilledet i Danmark. Der har været væsentligt flere strejker end de foregående år. Studerende har været ude i aktioner mod stopprøverne, og besættelser af universiteter har fundet sted både i København og Odense.
Også gymnasieelever og skoleelever har aktioneret. Pædagoger og forældre har i en lang række byer protesteret mod nedskæringer. Sidst, men ikke mindst, har der været en meget bred og stærk anti-nazistisk bevægelse, der langt har overgået tidligere aktiviteter.
Det giver et billede af, at mange mennesker ikke længere bare vil finde sig i nedskæringer og forringelser, men nu er begyndt sammen at slås for bedre forhold.
Det betyder ikke, at stemningen er vendt fuldstændig. Den øgede vilje til modstand afspejler nemlig også, at regeringen og arbejdsgiverne forsøger at gennemføre en række hårde angreb og besparelser. Liberale og egoistiske ideer florerer, samtidig med, at flere vælger at samle sig om fælles kamp.
Spontane udbrud
Trine Christensen, medlem af IS-Nørrebro, siger om den nye stemning blandt unge:
“Mange unge vil ikke finde sig i de nedskæringer, som deres ældre søskende og forældre har fundet sig i gennem de sidste 10 år.”
Modstanden mod nedskæringer og forringelser har derfor mest haft karakter af spontane udbrud.
Men bagved de spontane udbrud af modstand i form af kollektive kampe ligger en meget stor utilfredshed. Et stort flertal var imod Øresundsforbindelsen. 82% støttede skraldemændenes forslag til deling af arbejdet med de arbejdsløse, og over halvdelen af befolkningen var imod udvisningen af soldater, der havde deserteret fra den ex-Jugoslaviske forbundshær.
Det første store udbrud af vrede kom i forbindelse med Københavns kommunes nedskæringsforlag på 68 millioner inden for daginstitutionsiområdet. 5.000 forældre, børn og pædagoger samledes på Rådhuspladsen den 19. maj som kulmination på flere ugers aktiviteter mod nedskæringerne. Det lykkedes at feje nedskæringerne af bordet i første omgang. SF blev presset af modstanden og sprang fra nedskæringsforliget.
Buschaufførernes strejke i Esbjerg blev fokus for modstand mod både privatisering og mod arbejdsgivernes forsøg på at bekæmpe faglige rettigheder. Chaufførerne fik kæmpestor lokal opbakning og var i sommer ude i 3 strejker, som alle endte med, at arbejdsgiverne i RI-BUS måtte gå på retræte.
I alt var der i første halvår af 1994, 846 overenskomststridige strejker. I august, september og oktober startede næsten hver eneste dag en ny strejke. Blandt andet strejkede KTAS-funktionærer, broarbejdere på Storebælt, postbude, togførerne i DSB, Lindøarbejderne mod Max Bærings forslag om fleksibel arbejdstid.
Men der har været mange andre strejker om lokale løn- og arbejdsforhold. Den øgede aktivitet kan mærkes på stemningen på arbejdspladserne. Hans Erik Madsen, skraldemand og medlem af IS-Århus udtrykker det således: “Folk er dødtrætte af hele tiden at skulle betale gildet. Vi hører hele tiden om opsving, og at arbejdsløshedskurven er knækket. Men vi får ingenting. Samtidig kan vi se, at finansfolk og selskabstømmerne skovler penge ind. Det vi oplever er, at 10 år opsparet utilfredshed under Schlüter nu kommer frem. Folk vil ikke længere finde sig i at de skal betale gildet.”
3.000 mod stopprøver
Harald Lillevang, studerende og medlem af IS-Brønshøj siger:
“Der er stadigvæk mange, der er utilfredse, uden at de gør noget. I stedet venter de på, at andre skal gøre det. Her er det vigtigt at socialister er til stede og opfordrer til, at man tager kampen op hvor man selv er og ikke venter på andre.”
De studerende på Statskundskab ved Københavns Universitet startede året med en kollektiv protest mod stopprøverne. I løbet af året blev aktiviteterne udvidet. Den 15. april demonstrerede 3.000 studerende i Århus og København.
Senere har de psykologistuderende ved Københavns Universitet og de studerende på Odense Universitet besat deres studier for at protestere mod elendige plads- og undervisningsforhold.
Harald Lillevang, studerende og medlem af IS-Brønshøj siger: “Den øgede vilje til aktivitet kommer af de dårligere og dårligere forhold. Samtidig kigger de studerende efter hinandes aktiviteter. De lader sig inspirere af andres kampe. Men der er stadigvæk mange, der er utilfredse, uden at de gør noget. I stedet venter de på, at andre skal gøre det. Her er det vigtigt, at socialister er til stede og opfordrer til, at man tager kampen op, hvor man selv er og ikke venter på andre.”
Skoleelever, gymnasieelever og unge på bistand har også valgt kollektive aktioner som svaret på de dårlige forhold. I august blev ungdomsgarantien besat af 40 unge i København, hvor de protesterede mod det tvangsarbejde, som unge på bistand jages ud i.
Kæmper i fællesskab
Trine Christensen, medlem af IS-Nørrebro, var med i aktionen. Hun forklarer den nye stemning blandt unge: “Mange unge vil ikke mere finde sig i elendige studier og arbejdsforhold, hvis de da er så heldige at have et arbejde. De gider ikke finde sig i de nedskæringer, som deres ældre søskende og forældre har fundet sig i gennem de sidste 10 år. De oplever, at hvis de står sammen, kan de opnå bedre forhold. Derfor kæmper de i dag mere i fællesskab.”
Kampen mod nazismen blev det helt store spørgsmål i september og oktober måned. Bevægelsen mod nazismen blev så stærk, at de borgerlige medier og politikere samlet lagde sig alvorligt i selen for at banke bevægelsen tilbage.
Det lykkedes til dels, men stemningen mod nazismen er blevet tilbage, og tilliden til, at almindelige mennesker kan stoppe nazisterne, er vokset.
1994 blev det år, hvor håbet igen blev tændt. Et håb om, at almindelige mennesker i dette samfund sammen kan skabe en bedre fremtid. Sammen kan bekæmpe nedskæringer, overgreb, nazisme og racisme.
Billedtekst:
Rådhuspladsen i København har været flittigt brugt til demonstrationer mod nedskæringer. I oktober demonstrerede omkring 10.000 skoleelever.
Se også:
SAA 110: Mellem kaos og kamp
SAA 110: Der er brug for et andet samfund
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed