Socialistisk Arbejderavis
Nr. 110 – December 1994 – side 9
Der er brug for et andet samfund
Tom Christiansen
1994 har været endnu et år, hvor det er gået tilbage for menneskeheden på jorden.
Sygdomme, som vi troede var totalt udryddede, er begyndt at dukke op igen. I den indiske millionby, Surat, udbrød der i september en pestepidemi, som kostede mindst 100 mennesker livet.
Årsagen var elendige sanitære forhold, og udbredelsen skyldtes manglende vaccine og ekspertise kombineret med en katastrofal ligegyldighed. Dels fra de rige familier, der styrer byen, som nægtede at betale for kloakker og vandforsyning i slumkvartererne, og dels fra Vesten, som reagerede med et “Luk grænserne til Indien”.
Kolera
Den samme reaktion så vi i Italien i oktober, da en koleraepidemi udbrød i Albanien. Igen en sygdom, der nemt kan stoppes med vaccine, men også her var løsningen tilsyneladende at lukke grænsen for albanere og albanske varer.
I London er tuberkulosen vendt tilbage blandt de fattige, der lever i kolde og fugtige boliger, fordi de ikke kan betale for opvarmning.
Estonia
Men det er ikke kun medicinske sygdomme, kapitalismen har disket op med i 1994.
I september blev 1.000 mennesker sendt til bunden af Østersøen ved færgen Estonias forlis. Estonia var sejlet ud fra havnen i Tallin på trods af rederiets kendskab til den defekte bovport. Men sejlplanen skulle holdes og rederiet tjene penge, så de valgte at spille hazard med tusinde menneskeliv... og tabte.
Det var naturen, der tabte, da der i oktober gik hul i en russisk olieledning i det arktiske område ved Usinsk og 270.000 tons olie slap ud. Greenpeace kunne i november berette om et nyt udslip 60 km fra Usinsk, hvor 13.000 tons olie dannede en brændende sø på 2 km gange 2 m.
Katastrofen skyldtes olieselskabernes lemfældige omgang med rørledningerne.
Verden har i dag større produktionsmuligheder, mere viden og flere tekniske muligheder end nogensinde før. Alligevel oplever vi et samfund, hvor de sultne kun kan få mad og medicin, hvis de har penge. Det kan bedre betale sig at løbe store risici for miljø og menneskeliv, end at tage de fornødne hensyn.
Derfor har vi brug for en anden måde at organisere samfundet på, nemlig en måde hvorpå vi selv og ikke hensynet til profit skal afgøre, om vi skal tage hensyn til mennesker og miljø.
Se også:
SAA 110: 1994 – Håb om forandring
SAA 110: Mellem kaos og kamp
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed