Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 127 – 25. januar 1996 – side 8

Fuld støtte til skraldemændene

Anders Schou

Voldgiftsretten har erklæret åben krig mod alle fagligt aktive. Beslutningen om at fastholde fyringen af tillidsmand Louie Andersen betyder, at alle tillidsmænd risikerer fyring, hvis de rådgiver kollegerne om, hvordan overenskomsten skal fortolkes.

Louie Andersen blev dømt, fordi han havde fortalt sine arbejdskammerater, at de ikke behøvede at arbejde mere end 37-timer om ugen. Skraldemændene slog efter dommen fast, at de ikke accepterer den uretfærdige afgørelse, men fortsætter kampen for at få genansat deres tillidsmand.

Det er afgørende, at arbejdspladser over hele landet reagerer på dommen gennem arbejdsnedlæggelser, støtteudtalelser, økonomisk bistand og deltagelse i protestdemonstrationer.

Strejken handler dybest set om, at selskabets ledelse vil slagte en aktiv, faglig klub. Da den nuværende direktør Broch Nielsen tiltrådte, erklærede han, at selskabet nu ville lancere en hårdere ledelsesstil. Derfor fyrede han i foråret 1995 samtlige skraldemænd efter én dags strejke for at udrense de mest aktive arbejdere.

Men et stærkt internt sammenhold og solidaritet fra andre faggrupper betød, at ledelsen tabte slaget med et brag. Alle blev genansat.

“Klubben Af Organiserede Skraldemænd”, KAOS, har de sidste år markeret sig som en klub, der er parat til at slås for ordentlige løn- og arbejdsforhold i Renholdningsselskabet.

Siden nederlaget i foråret har Renholdningsselskabets ledelse pønset på, hvordan de skulle få knækket skraldemændene.

Blod på tanden

Ifølge Jyllandsposten tog ledelse og bestyrelse en tur til Bornholm, hvor de planlagde, hvordan de skulle besejre de aktive arbejdere. Et nederlag for skraldemændene vil være en bet for alle fagligt aktive. Til gengæld vil arbejdsgivere over hele landet få blod på tanden.

Skraldemændene har ikke, som dele af pressen hævder, været for aktive. Hvis alle arbejdspladser gjorde som skraldemændene, ville folk have bedre løn- og arbejdsforhold. Skraldemændene strejker heller ikke mod arbejdstilsynets påbud, som siger, at de kun må tage en spand ad gangen. Men de vil ikke gennem en dårligere akkord betale for, at selskabet langt om længe retter op på et dårligt arbejdsmiljø.

Skraldemandstrejken fik en ny drejning, da borgmester Thorkild Simonsen midt i januar greb ind og truede renholdningsselskabet med fyring.

Borgmesterens indgreb kom dog ikke, fordi han elsker skraldemænd. Da ledelsen i sin tid fyrede samtlige arbejdere, var Simonsens første reaktion, at han bakkede ledelsen op. Men borgmesteren har brug for, at byens skrald bliver fjernet, ellers bliver byens borgere vrede.

Strejken har altså tvunget ham til at reagere, og truslen om en Ri-Bus-konflikt med en dumstædig ledelse virker skræmmende på ham. Omvendt har Thorkild Simonsen ingen interesse i en total sejr for en arbejdergruppe, som han måske skal overtage sammen med Renholdningsselskabet.

Fagligt aktive kan altså ikke satse på, at borgmesteren og byrådet fyrer selskabet og sikrer skraldemændenes sejr. Et massivt pres fra landets arbejdspladser er nødvendigt, hvis faglig aktivitet skal sejre over voldgift og arbejdsgivere.

Det kan du gøre:

  • Vedtag støtteudtalelser på din arbejdsplads, klub, fagforening eller uddannelsessted.
  • Saml penge ind gennem salg af klistermærker.
  • Omdel strejkeavisen “Skraldenyt”
  • Kontakt andre på din arbejdsplads, fagforening, uddannelsessted og Ri-Bus støttekomitéen for at deltage i støttearbejdet.

Klistermærker, Skraldenyt og flere oplysninger hos:

K.A.O.S: Bautavej 1A, 8210 Århus V. Tlf 4037 8784 og 4026 6096. Giro: 051 7585.

Arbejdernes Landsbank: 5382 057 4905.

Se også:
SAA 127: Skraldemandsstrejken i Århus: Støtten vokser
SAA 127: Århus skraldemænd: Arbejderne styrer selv
SAA 127: Arbejdsgiverretten

Flere artikler fra nr. 127

Flere numre fra 1996

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000
Faglig kamp (DK): Skraldemænd/renovation

Se flere artikler af forfatter:
Anders Schou

Siden er vist 1902 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside