Socialistisk Arbejderavis
Nr. 129 – 22. februar 1996 – side 4
Slaget ved “Den lille Hornblæser” 1940
Nazi-drømme blev knust
Freddie Nielsen
Da folk i Roskilde i august sidste år jog nazisterne på flugt ud af byen, var det ikke første gang, at nazister i Danmark blev fordrevet på den måde. 17. november 1940 jagtede og gennembankede titusinder af vrede københavnere nazister, som forsøgte at demonstrere.
Også i 1940 stillede politiet sig op som et bekyttende skjold for nazisterne.
Nazisterne havde fået en særtilladelse af politiet til at gå i optog fra Forum til “Den lille Hornblæser” på Rådhuspladsen. Og det var kun en talstærk politistyrke, der forhindrede, at nazisterne blev slået helt til plukfisk. Mange nazister blev alvorligt medtaget og måtte på skadestuen. Konfrontationerne mellem moddemonstranter på den ene side og nazister, værnemagt og politi på den anden fortsatte til sent ud på aftenen.
Nazisternes nederlag var så overvældende, at regeringen, som ellers samarbejdede flittigt med den tyske besættelsesmagt, forstærkede forbudet mod demonstrationer så meget, at da nazisterne bevæbnet med spader forsøgte at demonstrere i Haderslev den 8. december, blev de slået tilbage af såvel politi som moddemonstranter.
Det var enden på de danske nazisters drøm om, at de i ly af den tyske besættelse kunne tage magten i Danmark. Det blev også enden på de forhåbninger, besættelsesmagten eventuelt måtte have haft om en nazificering af Danmark.
Dansk SA-korps
Nazisternes mulighed for at overtage magten var i udgangspunktet ikke særligt stor. For selv om de havde opbygget et SA-korps, og det største naziparti, Fritz Clausens DNSAP (Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti), havde tre medlemmer i Folketinget, så havde de ikke en medlemsmæssig størrelse, der satte dem i stand til at vinde kontrollen i gaderne og tage magten i samfundet.
Med den tyske besættelse af Danmark fik nazisterne ganske vist bedre vilkår for at vokse. Ikke mindst Tysklands sejre på slagmarken i Europa fik mange til at tro, at nazisterne var den rigtige hest at holde på. Dele af samarbejdsregeringen ville oven i købet have nazisterne med i regeringen.
Men også på anden måde blev nazisterne båret frem af besættelsesmagten. Det var den, der lagde pres på den danske regering for at få ophævet demonstrations- og mødeforbudet, så nazisterne kunne markere sig i gaderne. Desuden modtog nazisternes avis, Fædrelandet, økonomisk støtte fra den tyske gesandt.
Besættelsesmagtens støtte til de danske nazister var dog ikke så helhjertet, som nazisterne kunne ønske sig. Ganske vist bakkede generalerne fuldt op bag den tyske imperialisme, men de så ikke nazismen som alfa og omega. De vurderede, at et forsøg på en gennem-nazificering ville skabe betydelige problemer og binde langt flere kamptropper i landet, end det ellers var tilfældet.
Så sent som i forbindelse med auguststrejkerne i 1943 skrev Ober Kommando der Wehrmacht i et internt notat: “Det er muligt at knække strejker ved hjælp af våbenmagt, men det ville i så fald umuliggøre samarbejde.”
Ikke deso mindre struttede de danske nazister af selvtillid. Overbeviste om, at de inden for en overskuelig fremtid ville overtage magten, og om at de er beskyttet af den tyske værnemagt gennemførte de efter besættelsen 9. april en række provokationer vendt mod samarbejdsregeringen.
Kulmination
Det hele skulle kulminere d. 17. november, hvor nazisterne arrangerede et stormøde i Forum og derfra marcherede til Den lille Hornblæser for at mindes de faldne d. 9. april. Forud havde nazisterne spredt rygter om, at de ville tage magten den dag, hvilket bl.a. fremgik af Berliner Börsen-Zeitung.
Fra Berlin blev der udsendt observatører til nazisternes møde og demonstration for at iagttage folks reaktion overfor nazisterne, og synet af nazisterne, der fik bank, gjorde indtryk. Som den daværende udenrigsminister P. Munch senere skrev: “Det synes, at disse begivenheder gav de tyske myndigheder et stærkt indtryk af, hvor dyb uvilje der herskede i befolkningen mod den nationalsocialistiske gruppe.”
De fik at se, at almindelige mennesker var i stand til at gøre, hvad samarbejdsregeringen ikke magtede, nemlig at holde nazi-afskummet nede.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed