Socialistisk Arbejderavis
Nr. 129 – 22. februar 1996 – side 5
Leon Trotskij om enhedsfront
En teori for handling
Hvis den fremvoksende nazisme i Danmark og andre steder i Europa skal stoppes, kræver det at arbejderpartier, faglige organisationer og antinazistiske grupper arbejder sammen om dét ene fælles mål.
Det er vigtigt, at der skabes enighed om, at på trods af alle andre politiske uenigheder så må vi stå sammen mod nazisterne. Alle arbejderpartier og faglige organisationer har en fælles interesse i dette, fordi nazisterne på deres vej til magten vil smadre alle sådanne organisationer i arbejderklassen.
Denne i bund og grund ret enkle taktik foreslog den russiske socialist Leon Trotskij anvendt i kampen mod nazisterne i Tyskland i 30’erne. Men denne enhed blev aldrig skabt, for hverken Socialdemokratiet eller Kommunistpartiet indså, hvor nødvendigt det var at bekæmpe nazismen.
Slå til i fællesskab
Resultatet heraf kender vi alt for godt. Arbejderklassens partier og organisationer blev smadret, og millioner af mennesker blev dræbt. En situation, der kunne have været undgået, hvis Trotskijs linje om enhedsfront var blevet fulgt.
Enhedsfronten mod nazisterne skal bygge på en reel tillid imellem partier og organisationer. Hvis den ene organisation bliver angrebet, forsvarer alle andre dem. Hvis nazisterne marcherer i gaden, går alle fælles ud mod dem. Enheden må ikke være en politisk manøvre, som går ud på svække andre organisationer for selv som organisation at vinde frem. Enheden skal være reel og uden taktiske bagtanker.
Det betyder ikke, at enheden skal tilsløre de reelt eksisterende uenigheder, der er imellem partierne og organisationerne. Der skal tværtimod være en åben og fri politisk debat. Som Trotskij formulerede det, man skal marchere hver for sig, men slå til i fællesskab mod nazisterne.
Når revolutionære socialister går sammen med reformistiske partier om at slå nazismen tilbage, betyder det ikke, at revolutionære socialister vil undlade at kritisere socialdemokrater eller folkesocialister for deres politik.
Revolutionære socialister skal stadigvæk kritisere reformisterne, når de laver rådne forlig med de borgerlige, eller hvis de skærer i arbejderklassens levevilkår. Disse uenigheder må blot ikke blokere for enheden mod nazisterne.
Flere socialistiske organisationer argumenterer også i dag imod at gå sammen med socialdemokrater i kampen mod nazismen. Men de overser, at de mange arbejdere, der støtter de reformistiske partier, ikke kan mobiliseres i kampen mod nazismen af andre end deres egne parti- eller fagforeningsledere.
En enhed, der kun omfatter små venstrefløjspartier og anti-nazistiske grupper, kan ikke skabe en bred mobilisering af den danske arbejderklasse mod nazismen. Det er nødvendigt, at de reformistiske ledere står klart frem og opfordrer deres medlemmer til at tage kampen mod nazisterne op.
Enhed afgørende
Derfor er det helt afgørende, at enheden bliver skabt. Også fordi arbejderklassen er den eneste kraft i samfundet, der kan stoppe nazisterne. 100 nazister, der marcherer, kan ikke stille meget op over for tusinder af arbejdere, der aktivt går ind i kampen for at stoppe dem.
Men hvis arbejderpartierne er splittede i kampen mod nazisterne og bruger mere tid på at bekæmpe hinanden i stedet for, vil det være rent guf for nazisterne. Hvis vi er splittede, har de alle muligheder for at vokse sig stærke til organisationer, der kan tage magten og smadre alle arbejderklassens organisationer.
Lad det aldrig ske igen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe