Socialistisk Arbejderavis
Nr. 14 – November 1985 – side 2
Stilladsarbejderne har gjort det før
Sejr i ‘78
Hans Jørgen Vad
Den stærke tradition for solidaritet og kamp blandt stilladsarbejderne skal især ses på baggrund af to forhold:
* At der blandt københavnske stilladsarbejdere gennem mange år har været opbygget en meget stærk »Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920«, som har haft nemt ved at styrke de isolerede og opsplittede stilladsejeres position over arbejdsgiverne.
* Og at der fra arbejdsgiverside fra midten af halvfjerdserne har været sat meget målbevidst ind på at få organiseret området gennem en af sværvægterne i Arbejdsgiverforeningen, nemlig Entreprenørforeningen.
Trods dette er det ikke lykkedes at knække den stærke klub. Tværtom er der blevet opbygget en stadig stærkere landsklub, som nu står i et vigtigt livtag med Entreprenørforeningen.
Strejkerne i 1978 og 1984 skiller sig ud i dette forløb: Stilladsstrejken i 78, som endte med sejr efter 4 måneder, og den forholdsvis korte strejke for landsoverenskomst i 84, som endte uden resultat. En sammenligning af de to strejker kan give en forståelse for, hvad der skal til for at vinde i dag.
Stilladsstrejken i 78 startede, fordi fire fagligt aktive på Activ Stilladsservice blev fyret. Resten af brancheklubbens medlemmer nægtede at udføre konfliktramt arbejde og de blev hjemsendt. Det udviklede sig til en styrkeprøve mellem den militante klub og arbejdsgiverforeningen.
Strejken i ‘78
Konflikten i 1978 var kendetegnet ved:
- På intet tidspunkt greb politiet ind mod de strejkendes aktioner og de effektive blokader mod skruebrækkeri.
- Støttearbejdet var enormt velorganiseret, med stillads-aviser, teater, inddragelse af konerne osv. Støtten og sympatien landet over var ikke set større siden porcelænsstrejken i 76.
- Det fagretslige system blev mere eller mindre udhulet. Først ved at de 86 mand efter 3 måneders strejke blev genansat, med lovning om kun at skulle udføre firma-arbejde. Dernæst ved, at de fire fyrede skulle genansættes, hvis de vandt den faglige voldgift. Det gjorde de, som de selv skrev i den sidste Stillads-information: »Kun fordi vores brancheklub har stillet hele sin faglige styrke bag kravet om genansættelse, og fordi vi har kæmpet for kravet, dømte voldgiften til vores fordel.«
Oveni kom så, at de nægtede at betale boden på 750.000 kr., og indtil dato har de ikke betalt en øre, selv om arbejdsgiverne har forsøgt at trække over lønnen.
Omvendt gik det under strejken i 84. To ting gjorde, at de lod sig presse i arbejde uden resultat:
- Stilladsarbejderne formåede ikke at forene de københavnske stilladsarbejderes kamp mod skruebrækkere med provinsklubbernes lønkamp. Strejken blev svækket allerede i udgangspunktet af troen på det er lettere at vinde, når kun få er i strejke.
- Dernæst lod de sig lokke i arbejde af et løfte om forhandlinger og fjernede dermed den sidste reelle mulighed for at presse arbejdsgiverne til indrømmelser.
Svækkelsen i ‘84
Socialistisk Arbejder Avis skrev efter strejken:
»Stilladskonflikten anno 84 er atter et eksempel på en kamp, hvor man ender med at overlade ledelsen til fagtoppen. Ligeså villig som fagtoppen var til at sælge ud under Danfoss, ligeså villig er den til at sælge stilladsarbejderne ... For at vinde må stilladsarbejderne i stedet for at isolere sig i lokale centre føre en samlet kamp, som de selv tager ledelsen af.«
Det forstod stilladsarbejderne delvist denne gang – derfor stod de så stærkt. Men fordi det kun var delvist, blev det ikke til en sejr.
Se også:
SAA 14: Efter stilladsstrejken: Stilladsen faldt sammen
SAA 14: Århus: Lager og Pak
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe