Socialistisk Arbejderavis
Nr. 17 – Februar 1986 – side 5
Socialister om internationalisme
Tom Christiansen
Det grundlæggende skel i verden går ikke mellem Danmark og Europa, Europa og USA eller USA og Sovjet. Skellet går mellem den herskende klasse og arbejderklassen i alle lande. Danske arbejdere har mere til fælles med tyske, italienske, og sydafrikanske arbejdere end med danske arbejdsgivere.
Kapitalismen er et internationalt system. EF er blot et af udtrykkene for dette. Men kapitalismen har også skabt en international arbejderklasse. I 1985 sås kampe, som blev ført efter grundlæggende samme metoder over hele verden. Generalstrejke i Sudan og på Jamaica, storstrejker på Island, i Danmark og Belgien.
Skal arbejderklassen nogensinde gøre sig håb om at bryde kapitalismens magt, så må det ske med en international arbejderrevolution. Derfor er internationalisme ikke et moralsk spørgsmål, men en politisk nødvendighed for socialister. Revolutionen i et enkelt land kan ikke overleve alene – noget som de russiske revolutionære bittert måtte erfare.
Hovedfjenden herhjemme
Solidarnosc gennemførte strejker og aktioner som truede statsmagten i Polen i 1980. Deres navn og paroler blev taget op af så forskellige grupper som amerikanske luftfartskontrollører, kinesiske metalarbejdere og arbejderne i de zambiske kobberminer. Støtten, både til Solidarnosc og de britiske minearbejdere, var international.
Sådanne højdepunkter, hvor internationalismen bliver en konkret realitet for mange arbejdere, er desværre en undtagelse. I dag handler det ofte om overhovedet at tage diskussioner imod den racistiske flygtningepolitik, palæstinensernes ret til deres land og støtten til kampen mod apartheid.
Grundstenen i vores argumenter er at bekæmpe alle ideer om national enhed og nationalisme. En rød tråd i internationalismen er, som den tyske revolutionære Karl Liebknecht formulerede, “hovedfjenden er herhjemme”.
Internationalisme er derfor ikke først og fremmest at hylde kampe i andre lande. Vigtigere er det at gribe fat i, hvordan vi bruger støtten til disse kampe til at styrke en opposition mod vores hjemlige borgerskab. Ikke fordi de er grovere, men fordi der er herhjemme, der er størst mulighed for at vores principper kan vendes til konkrete aktioner som samlet kan svække arbejdsgiverne.
Hvis vores ideer om internationalisme og verdensrevolution skal blive til andet end fraser for store dele af arbejderklassen, må de knyttes sammen med klassens kampe og erfaringer. Kun enkeltpersoner kan vindes gennem blot politiske argumenter.
Den russiske revolution blev inspirationen til revolutionære opsving i Ungarn, Finland, Tyskland og til masserejsninger i Italien og England. De objektive betingelser for revolution var til stede, men revolutionære massepartier manglede uden for Rusland.
Det er disse erfaringer som gør, at IS i dag lægger vægt på at opbygge en revolutionær tendens i alle lande. I dag har vi søsterorganisationer i de fleste EF-lande: England, Tyskland, Frankrig, Irland, Danmark og Belgien. Hvis revolutionære massepartier ikke opbygges inden magtopgøret, vil reformisterne gå sejrende ud af kampen, som tilfældet var i Portugal ‘75, Spanien ‘36 og Tyskland ‘21.
Internationalisme i dag
Internationalismen er ikke en abstrakt, utopisk idé men en rettesnor for kampen. I dag handler det om at gøre modstanden mod EF-pakken til en kamp mod de enkelte arbejdsgivere, som på værfterne bruger massefyringer af værftsarbejdere som brikker i deres spil for at ændre leasingbestemmelserne, og arbejdsgivernes offensiv for at forringe arbejdstids- og lønforhold på arbejdspladserne.
Renovationsarbejderne på Renovadan i Gentofte har taget kampen op, og støtte til deres kampe og blokader skal intensiveres. Et flertal for et nej til EF-pakken er et nej til kapitalens EF og Schlüter og hans slæng.
Se også:
SAA 17: Borgerskabets plan for Europa
SAA 17: Nej til EF – Stop de borgerlige – I Danmark og Europa
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed