Socialistisk Arbejderavis
Nr. 175 – September 1999 – side 5
Odense, Nørrebro
Politiet løser ingen sociale problemer
Lene Junker + Martin B. Johansen
Odense
Af Lene Junker
Med jævne mellemrum bliver 2. generationsindvandrerne emne for en enorm debat og mediestorm.
Faktisk handler det slet ikke om 2. generations indvandrere som sådan, men kun om en meget lille del af dem.
Aktuelt i Odense var det den såkaldte “Lillebrorbande”, som lavede ballade i byen og kom op at slås med politiet.
Medierne holdt et vågent øje med alt, hvad der foregik, de blæste det op og var med til at skabe panik i byen.
Politikere med de konservatives nyeste håb, Bent Bendtsen i spidsen, krævede mere politi til at skabe ro, og knap var kravet fremsat, før end justitsminister Frank Jensen sendte 20 betjente til Odense.
Går man bagom de aktuelle begivenheder og forsøger at forstå, hvorfor den lille gruppe af 2. generationsindvandrere opfører sig, som de gør, viser det sig, at de kommer fra meget belastede familier. Christian Frederiksen, leder af Odense Kommunes Projektafsnit for unge kriminelle, siger bl.a. til Fyens Stiftstidende, at det drejer sig om ca. 30 familier – næsten alle flygtet fra borgerkrigen i Libanon. Disse mennesker er så nedbrudte, at de burde have haft psykologhjælp for 10 år siden.
I virkeligheden er det de politiliderlige politikere, der har svigtet, når det gælder elementær forebyggende støtte og hjælp til de familier. Næsten enstemmigt har politikerne omtalt de unge 2. generationsindvandrere som ”pædagogisk uopnåelige”, og de har dermed fraskrevet sig ansvaret for, at det er gået galt.
Men selv store sociale problemer kan der gøres noget ved, hvis man afsætter de nødvendige midler og gør de rigtige ting. Thomas Jensen, der er medlem af Rødjakkerne, en gruppe, som Odense Kommune har ansat til at være blandt de unge på gaden, siger til Fyens Stiftstidende: “Giv os og andre, der har skabt en positiv kontakt til de unge, flere ressourcer. Det er sådan vi kommer videre.”
Også lederen af institutionen Solhaven i Farsø, som kender mange unge fra Vollsmose, har blandet sig i debatten. Han siger, “De første unge, vi havde fra Vollsmose, var hvide, nu er de mørke, men problemerne er de samme. Danske unge vil gerne have et arbejde og nogle voksne, som gider at have med dem at gøre. Det vil de udenlandske også. De er ikke værre end de andre. De vil bare accepteres!”
Nørrebro
Af Martin Johansen
I debatten om unge indvandreres kriminalitet er Nørrebro blevet nævnt som en succes efter den meget omtalte ballade på Blågårds Plads i 1997.
Politi og lokale politikere står frem og påtager sig æren for, at Nørrebro i øjeblikket fremstår som et relativt fredeligt kvarter.
Politiets væsentligste indsats har været at stresse og provokere en lille gruppe – den såkaldt hårde kerne – så meget, at politiet til sidst kunne få dem smidt i fængsel.
Det er hverken politiet eller politikerne, som har løst problemerne. Det er tværtimod de unge indvandrere, deres forældre, fagforeninger og lokale græsrødder, som gennem initiativer nedefra har taget kampen op mod racisme og diskrimination, på trods af politi og myndigheder.
Det egentlige problem for de unge mennesker på Nørrebro var, at der ikke fandtes andre aktivitetsmuligheder end at “hænge ud”.
Derfor begyndte unge indvandrere og lokale organisationer, efter balladen i 1997 at arbejde for at skaffe indvandrerne jobs, klubber og først og fremmest respekt.
Blandt andet har fagforeningen SiD-Lager og Handel taget initiativ til at uddanne nogle af de unge med henblik på at komme i fast arbejde.
Det er afgørende, at racismen bliver mødt med andet end sociale projekter.
Racismen kræver et politisk svar, hvor man peger på, at racismen er et fælles problem uanset hudfarve.
Se også:
SAA 175: Integration – ikke mere politi: 2. generationsindvandrere gøres til syndebukke
SAA 175: Halal-slagt de hellige danske køer
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe